Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Sidste chance: Efter midnat er valgplakater ulovlige

Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Lygtepælene var fyldt godt op med valgplakater, da valgkampen var på sit højeste - men nu er det tid til at få de sidste ned. Om disse tre plakater stadig hænger i Aalborg, er uvist.

De knap 1000 kandidater, der stillede op til kommunalvalget i Nordjylland, skal inden midnat have taget deres valgplakater ned. Ellers bliver det gjort for dem - på deres regning.

Kommunalvalget er overstået - stemmerne er for længst talt op, og i de 11 nordjyske kommuner er borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer for de kommende fire år fundet.

Men rundt om i det ganske land, kan man stadig se rester af valgkampen. Selvom det er lige over en uge siden, at valgstederne lukkede, hænger der nemlig stadig valgplakater i lygtepæle, på vejtræer og broer rundt omkring. Og det er faktisk helt lovligt - lidt endnu.

Den 24. november klokken 23:59 er nemlig fristen for, hvor længe politiske valgplakater kan hænge lovligt. Så mon ikke, der er kandidater, der onsdag leder med lys og lygte efter de sidste plakater ude i det nordjyske?

Valgplakater kommer ned - og så kommer der en regning

Det er Indenrigsministeriets regler om valgplakater, der tilsiger, at de skal være fjernet senest otte dage efter valgdagen - ved døgnets afslutning, som det hedder. Derudover fremgår det tydeligt, at også plastik-strips, snore og andet, der er blevet brugt til at fastgøre plakaterne, skal væk. Og hvis ikke det sker, kan det blive en dyr fornøjelse for kandidaterne.

Vi tager en tur i dag for at se, hvordan situationen med plakater generelt ser ud og så sender vi en reminder til partierne om, at fristen altså er til midnat i aften

Martin Holst Fischer, afdelingsleder, By- og Landskabsforvaltnigen, Aalborg Kommune

I Indenrigsministeriets regler står der nemlig også, at valgplakater, der ikke er taget ned inden fristens udløb, kan tages ned af vejmyndigheden. Det er på kommunale veje kommunen og på statslige veje Vejdirektoratet.

Og herfra lyder det, at man ikke farer ud og begynder at tage valgplakater ned i ly af natten - men at man heller ikke ikke lader plakater hænge i lang tid efter fristens udløb.

- Vi tager en tur i dag (onsdag red.) for at se, hvordan situationen med plakater generelt ser ud,og så sender vi en reminder til partierne om, at fristen altså er til midnat i aften, lyder det fra Martin Holst Fischer, der er afdelingsleder i By- og Landskabsforvaltningen, som har opgaven i Aalborg Kommune.

Ingen stor byrde

Han fortæller videre, at det ikke er nogen stor byrde at tage sig af de glemte plakater.

- Efter folketingsvalget i 2019 var der samlet 30 plakater, vi skulle tage os af. Og når man sætter det op mod, hvor mange, der hænger der, når der er flest, synes vi faktisk, partierne er gode til at tage sig af det.

Prisen for nedtagning af en plakat i Aalborg Kommune udregnes som et gennemsnit for hele nedtagningen. Hvis dit navn står på én af for eksempel 30 plakater, kommer der altså en regning på 1/30 af hele opgavens pris.

Hos Vejdirektoratet, der er vejmyndighed for de 414 kilometer nordjysk landevej hvor man lovligt har kunnet placere valgplakater, lyder det at en nedtagning koster 267,3 kroner. Inden da får kandidaterne dog 24 timer fra valgplakaten bliver spottet til selv at reagere. Også selvom fristen er udløbet.

- Vi håber, det kan give en opdragende effekt, forklarer Julie Barnbæk, der er fagkoordinator ved Vejdirektoratet.

Halvandet år efter valget efter, kommer jeg gående ude på universitetet og så ser jeg pludselig en af mine plakater hænge i en lygtepæl

Daniel Borup Jakobsen, byrådsmedlem, Aalborg Kommune, Venstre

Plakater kan spores - strips kan ikke

I reglerne for valgplakater står der, at alle valgplakater skal forsynes med kontaktoplysninger på den person, der er ansvarlig for lige præcis den valgplakat. Det gør det nemt for myndighederne at finde ud af, hvem man skal sende regningen for nedtagning til. 

- Vores generelt gode samarbejde med partierne og det lille antal plakater, der normalt er tale om, gør det til en ganske overkommelig opgave. Og så må vi også bare sige, at vi ikke kører med udrykning til den anden ende af kommunen, når vi får en henvendelse, siger Marin Holst Fischer.

- Vi gør det, når vi alligevel er i området, forklarer han og opfordrer borgerne til at bruge den tip-funktion, Aalborg Kommune har på sin hjemmeside, så forvaltningen kan blive klar over, hvor de skal klippe plakater ned.

Hos Vejdirektoratet modtager man også henvendelser om kandidat-koryfæer, der stadig hænger i lygtepælene, men det er faktisk under valgkampen, der kommer flest.

- Det er henvendelser om valgplakater, der hænger for lavt eller på anden måde ikke opfylder reglerne. Og så er der de plakater, vi vurderer er direkte trafikfarlige. Dem fjerner vi med det samme - uden at give de normale 24 timer til at kandidaterne selv kan gøre noget ved det, fortæller Jule Barnbæk.

Og en ting er valgplakater. Noget andet er de, af mange forhadte, plastikstrips, der bliver brugt til at hænge plakaterne op. De er i sagens natur ikke mulige at forsyne med kontaktoplysninger, så dem er vejmyndighederne - eller private borgere - nødt til at fjerne selv, hvis ikke kandidaterne har fået dem alle med på deres nedtagningstur.

Valgplakat hang i lygtepæl halvandet år efter valget

En af de kandidater, der har været på vejene for at tage plakater ned, er Daniel Borup Jakobsen, der stillede op for Venstre i Aalborg Kommune - og blev genvalgt til sin anden periode i byrådet.

Han har stadig til gode at modtage en regning for nedtagning af valgplakater, men indrømmer gerne, at han har haft plakater hængende udover fristen.

- Der er altid smuttere - og det er der for alle partier.

- Den vildeste smutter, jeg har haft, var efter valget i 2017. Halvandet år efter valget, kommer jeg gående ude på universitetet, og så ser jeg pludselig en af mine plakater hænge i en lygtepæl, fortæller han.

Det er rigtig dejligt, at borgerne i en god tone kan hjælpe os med, at få plakatskoven ned igen

Mogens Christen Gade, borgmester, Jammerbugt Kommune, Venstre

Sætter pris på henvendelser

Plakaten var ifølge Daniel Borup Jakobsen ikke specielt vejrbidt, så man kunne nemt se, hvem der bejlede til vælgernes kryds halvandet år forinden.

- Jeg fik den hurtigt ned, men jeg tænkte lidt over, hvorfor der dog ikke var nogen, der havde henvendt sig til mig, og fortalt, at den stadig var der, siger Daniel Borup Jakobsen.

Der er nemlig normalt masser af borgere, der henvender sig om, at kandidaterne skal huske at tage plakater ned. Sådanne henvendelser får Mogens Christen Gade (V), der netop er genvalgt til sin sjette periode som borgmester i Jammerbugt - og tidligere Brovst - Kommune.

- Der kommer nogle henvendelser og det er rigtig dejligt, at borgerne i en god tone kan hjælpe os med at få plakatskoven ned igen. Vi har i Venstre en ambition om, at plakaterne skal ned dagen efter valget, ligeså hurtigt som de kom op, men der sker smuttere, og derfor er det rart når borgerne henvender sig med en venlig besked om, at vi lige skal huske at rydde op efter os.

Selvom Mogens Gade har været i lokalpolitik i over 30 år, mindes han ikke at have modtaget en regning for en glemt valgplakat.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.