Erhvervslivet på Mors får hjælpepakke

Flere nordjyske kommuner er trukket i arbejdstøjet for at hjælpe deres lokale erhvervsliv igennem coronakrisen. Nu er Morsø Kommune også klar med en hjælpepakke.

Regeringen har præsenteret flere hjælpepakker, som skal få de danske virksomheder bedst muligt igennem coronakrisen, og en række kommuner er også klar med initiativer, der skal hjælpe det lokale erhvervsliv.

Morsø Kommune har også en hjælpepakke klar, der skal være med til at holde hånden under erhvervslivet på Mors. Det oplyser kommunen fredag.

- Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at samfundet holdes kørende. Derfor er jeg også glad for, at vi i Morsø Kommune har den likviditet, der skal til, for at hjælpe de erhvervsdrivende så godt som muligt igennem denne ekstraordinære situation, siger Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune.

Renoverer for halvanden million

Morsø Kommune vil hver mandag hastebetale alle regninger fra erhvervslivet. Derudover vil der blive fremskyndet renoveringsprojekter for en samlet værdi af 1,5 millioner kroner.

- Det vil være mange forskellige håndværksgrupper, som får glæde af denne beslutning. Alt fra tømrere, VVS-installatører, malere og elektrikere med flere, der får del i de 1,5 millioner kroner, som vi i første omgang vil renovere for, siger Hans Ejner Bertelsen.

Genbrugsplads åbner

Morsø Erhvervsråd har i samarbejde med Erhvervshus Nordjylland etableret et coronaberedskab for virksomheder, som har brug for hjælp. Dette beredskab vil være tilgængeligt for alle virksomheder på Mors, uanset om de er medlem af erhvervsrådet. Desuden vil genbrugspladsen på Mors fra mandag den 23. marts være åben for virksomheder i morgentimerne.

- Der vil naturligt komme affald, når man driver virksomhed. For at give virksomhederne bedre mulighed for at fortsætte dagligdagen, har vi valgt at åbne genbrugspladsen. Nu der kun er adgang for virksomheder, giver det vores medarbejdere en lav risiko for smitte, sigerHans Ejner Bertelsen.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland