Opråb i pensions-debatten: Husk den psykiske nedslidning
Psykisk nedslidning er lige så vigtig som fysisk nedslidning, når man skal fastsætte folks pensionsalder. Sådan lyder det idag fra gymnasielærerne og lægerne i kølvandet på den politiske debat om tidlig pension til nedslidte faggrupper. Vi har været med en gymnasielærer på job i Aalborg
Debatten om, hvornår vi kan forlade arbejdsmarkedet, er blevet en politisk varm kartoffel. Nedslidning er det centrale begreb, men det findes i flere former.
Hvornår kan vi forlade arbejdsmarkedet efter mange års tjeneste? Det er det helt store poitiske debatemne disse dage, og nu kommer der et nyt indspark.
Det helt centrale begreb i debatten er nedslidning. Hvor længe kan vi forlange, at en håndværker eller en landmand skal passe sit arbejde, når fysikken efter mange års hårdt arbejde begynder at sige fra?
Men nu melder en ny type erhverv sig på banen. For der er flere udgaver af nedslidning. Sådan lyder det fra gymnasielærerne og lægerne.
De har søvnproblemer, og de får kognitive vanskeligheder. Lige pludselig kan de ikke huske, hvad de skal, og de kan opleve at have sammenbrud inde i klassen.
Anne Sofie Szulevics, Gymnasielærer
- Det er måske rigtigt, at når man taler fysisk nedsidning, så er vi ikke lige så udsat som andre faggrupper, men når vi snakker psykisk nedslidning, så er vi jo helt i top, fortæller Thomas Kepler, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
Det kan en af hans kollegaer i fager sagtens genkende. Når man hver uge har at gøre med 200 elever, der skal undervises, ses og høres, så er der pres på.
- Arbejdsbyrden, i de perioder hvor vi arbejder rigtig meget, er nu så store, at det får folk til at kollapse, fortæller Anne Sofie Szulevics, der er gymnasielærer på Aalborghus Gymnasium.
Inde i de yngre lægers sekretariat, hvor man kan ringe ind, hvis man er medlem og blive henvendt til en erhvervspsykolog, der oplever vi et stigende pres.
Helga Schultz, Fmd. Foreningen for Yngre Læger
Anne Sofie Szulevics er også tillidsmand på gymnasiet, så hun har oplevet, hvordan presset tærer på kollegaerne.
- De har søvnproblemer, og de får kognitive vanskeligheder. Lige pludselig kan de ikke huske, hvad de skal, og de kan opleve at have sammenbrud inde i klassen.
Lægerne topper de stressramte erhverv
Den seneste opgørelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at gymnasielærerne indtager en trist fjerdeplads, på listen over de erhverv, der oftest bliver sygemeldt på grund af stress. På førstepladsen på den liste ligger lægerne.
Ifølge tal fra Lægernes Pensionskasse vil hver sjette af nyuddannede kvindelige læger og hver niende nyuddannede mandlige læge miste evnen til at passe lægegerningen, længe før de kan gå på pension.
- Inde i de yngre lægers sekretariat, hvor man kan ringe ind, hvis man er medlem og blive henvendt til en erhvervspsykolog, der oplever vi et stigende pres, fortæller formand for Foreningen for Yngre Læger, Helga Schultz.
Der er forståelse fra politikernes side, men det er den fysiske nedslidning, der får første prioritet i debatten.
- Jeg mener stadig, at den fysiske nedslidning, der følger af et hårdt arbejdsliv, er den største udfordring, når vi taler nedslidning, fortæller Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og hun bliver bakket op af Venstre.
- Hvis man er reelt nedslidt, så skal man jo ikke arbejde, fortæller Torsten Schack Pedersen (V).
Hos lægerne anerkender de, at den fysiske nedslidning er krævende. De håber dog bare, at man også husker den psykiske nedslidning.
- Vi kunne godt tænke os, at alle, der er nedslidt, om det er fysisk eller psykisk og har brug for at trække sig tilbage, at de kan trække sig tilbage, fortæller Helga Schultz.