Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er fuldstændig absurd at sige, men jeg er jo færdig, siger Jan Ø. Jørgensen

Foto: Thomas Lekfeldt, Scanpix

Denmark Open bliver den sidste turnering i nordjyske Jan Ø. Jørgensens glorværdige badmintonkarriere. Arkivfoto

Denmark Open bliver den sidste turnering i nordjyske Jan Ø. Jørgensens glorværdige badmintonkarriere.

Tilbage i 2010 var det en velfriseret, ung Jan Ø. Jørgensen, som klædt helt i sort trådte op på sejrsskamlen i Odense Idrætshal.

Med Denmark Open-pokalen i hånden og en lys fremtid foran sig med masser af titler

Onsdag aften er det en 10 år ældre Jan Ø. Jørgensen, som træder ind på samme halgulv med andet for øje. I første runde mod

For det bliver herresinglespillerens sidste turnering i karrieren. På trods af en seedning som nummer otte slår han fast, at der ingen grund er til at sætte forventningerne op.

- Jeg har ikke de store forventninger selv. Min træningsmængde er nedsat betydeligt, så jeg tager det meget stille og roligt.

- Det er jo fuldstændig absurd at stå og sige, men altså jeg er jo færdig. Det er bare sådan, det er. Men jeg går ind en sidste gang og nyder det, alt jeg kan, og så ser vi, hvad der sker, fortæller han til TV 2 SPORT forud for turneringens start.

Denmark Open bliver den sidste turnering i nordjyske Jan Ø. Jørgensens glorværdige badmintonkarriere. Arkivfoto Foto: arkivfoto

Jan Ø. Jørgensen stoppede på landsholdet i juni, men cheflandstræner Kenneth Jonassen har alligevel fået lov til at coache ham onsdag aften i første runde mod svenske Felix Burested. Og i resten af turneringen. Hvilket Jonassen glæder sig til.

- Det er fedt at se ham lige have en sidste turnering. Og jeg har også fået lov til at sidde bagved, og det gør jeg glædeligt for at slutte ordentligt af.

- Jeg kommer til at savne, at han stiler højt og sætter en høj standard. Han kræver noget, at sine kollegaer, og det er en fed egenskab at have, mener Jonassen.

Jan Ø. Jørgensen ved også godt, at det er noget helt unikt, han nu siger farvel til.

- Den kultur, der er, kommer jeg til at savne. Hvis jeg tilnærmelsesvis kan komme i nærheden af noget, der har samme kultur, så spiser jeg næsten min ketcher. For det er meget svært. Jeg kommer også til at savne suset, for det får jeg aldrig igen. Det er jeg meget bevist om.

Plaget af skader i karrierens efterår

Beslutningen om at stoppe har været en gradvis proces.

Slet ikke en dag-til-dag beslutning. Men en tanke, der som en snebold havde vokset sig større i Jan Ø. Jørgensens hoved i takt med, at han blev ramt af skader.

Hvis der alligevel skal findes en start, er det nok den hælskade, som hæmmede ham i 2017.

- Jeg havde skudt tanken væk om, hvad der skal ske bagefter, men det begyndte pludselig at blive aktuelt, fordi jeg var skadet og ikke kunne spille i et år, fortæller han.

Tanken havde dog ikke bidt sig mere fast, end at den forsvandt, da han gjorde comeback på banen. Glæden ved at spille var som fornyet.

Og han kæmpede sig tilbage i verdenstoppen. Momentvis kunne han spille med de bedste. Hele tiden havde han dog en irriterende passager med sig.

Hoften.

Den, som allerede havde drillet ham inden hælskaden. Den, han fik anbefalet at blive opereret tilbage i 2016. Men så var der lige et Thomas Cup, OL, China Open og en sæsonfinaledeltagelse det år, som han ikke ville gå glip af.Inden hælskaden ramte ham i det efterfølgende år.

Skaderne var nemlig noget, der plagede Jan Ø. Jørgensen i hans sidste del af karrieren. Hvilket også var en af grundene til, at exit-tankerne fra hans elskede sport begyndte at vokse inden for det seneste år.

- Nogle dage har det været helt skidt, hvor jeg nærmest ikke kunne komme ned og få en kop kaffe. Og andre dage har det været super godt. Så det har været meget op og ned. Så jeg er nået dertil, hvor det ikke står til mål med, hvad det kræver, og hvad jeg kan se mig selv i øjnene med.

Mistet troen på at nå verdenstoppen igen

En decideret årsag til karrierestoppet er dog svær at udpege. For det er lidt en blanding af det hele.

En af dem er familielivet, hvor han nu bor i Tyskland sammen med sin kone. Håndboldspilleren Stine Jørgensen.

- Det er selvfølgelig en del af det. Vi har altid skilt vores familieliv, hvis man kan kalde det det, fra vores sport. Det er også derfor, vi har haft rigtig mange år, hvor vi ikke har boet sammen. Men jeg også nået til et sted i livet, hvor det også er hårdt at ofre de her ting.

Der er dog en mere gennemgående årsag til stoppet, som han nævner igen og igen.

- Jeg har mistet lidt troen på også at kunne blande mig i verdenstoppen. Jeg vil se det rigtig svært at skulle starte en ny periode igen og blande mig. Jeg synes også, det er det med at komme til træningen hver dag og gøre, hvad der skal til for at blive en af verdens bedste.

- Det har været en proces at træffe den beslutning, men når man ikke kan kaste sig selv ud i det, som jeg ved, at det kræver, så er jeg nødt til at sige, det var det.

Jan Ø. Jørgensens afsked markerer også et farvel til en kulturbærer på landsholdstræningen.

Det var ham, der skulle videreføre det høje træningsmiljø efter Peter Gade og Kenneth Jonassen. Hvilket sidstnævnte i form af sin cheflandstrænerstilling mener, at han formåede.

- Han har betydet rigtig meget. Han har været trendsættende for mange ting. Han har været trendsættende for en vanvittigt god træningsmoral i hverdagen. Han har sat en meget høj standard for, hvordan man skal være en god kollega, siger Jonassen.

Skrev sig i historien

Det er ikke kun på træningsbanen, at den 32-årige nordjyde har sat sit aftryk.

For træningsmiljøet og evnen til at presse sig selv hver dag har udmøntet sig i unikke præstationer og en plads i historiebøgerne.

I 2014 blev han den første europæiske herresinglespiller til at vinde den prestigefyldte Indonesia Open. Ligesom han blev den første til den bedrift med China Open-trofæet i 2016.Samme år han var med til at sikre Thomas Cup-trofæet (VM for hold) for første gang i Danmarks historie.

Det er de titler, som varmer ekstra meget i kroppen på en råkold efterårsdag.

- Det er steder, hvor det ikke var normalt for europæere at komme ud og præstere. Jeg er rigtig stolt af at kunne bevise, det kunne lade sig gøre, siger han.

Bekræftet i sin beslutning

Ligesom med opturene er der også de smertelige nederlag, som ikke kan viskes ud på hjernens indre tavle.

De gange, hvor det var lige ved og næsten.

Den første, han nævner, er VM-kvartfinalenederlaget til vietnamesiske Nguyễn Tiến Minh i 2013. Tredje sæt blev tabt 22-20.

- Jeg var rigtig, rigtig godt spillende og fysisk stærk, men jeg kunne ikke håndtere favoritrollen.

Desuden bliver All England-finalenederlaget til Chen Long også nævnt, hvor Jan Ø. Jørgensen ligeledes tabte i tre sæt.

Den sidste, der dukker op, er Thomas Cup-semifinalen mod Japan i 2018, hvor han skulle spille den femte kamp, der kunne sende Danmark i finalen. I stedet blev det til et nederlag til Kanta Tsuneyama.

Men de nederlag har han også brugt konstruktivt.

- Det er en del af det. De er ligeså gode at have som de store. Ingen er døde. Men det er hårdt at tænke på, det er slut. Jeg fortryder ikke noget, og jeg har gjort det på min måde.

Han har heller ikke brugt de fire måneder væk fra landsholdstræningen i Brøndby til at fortryde sin beslutning om at stoppe.

- Mit behov for at komme ind og konkurrere er ikke så stort mere. Det kan jeg mærke. Det er rigtig hyggeligt at være sammen med dem alle sammen og se folk igen, men jeg er bare blevet bekræftet i, at det er den fuldstændig rigtig beslutning for mig, og jeg er færdig.

Jan Ø. Jørgensen har fortsat nogle klubkampe, han skal spille for Vendsyssel, inden karrieren endegyldigt er forbi.


Hvorfor væltede 200 tons tung kran? Svaret lader vente på sig

Arbejdstilsynet har endnu ikke kunnet fastslå, om der skete brud på reglerne, da en stor kran væltede i Østerild.

Hvad var det, der gik galt, da en 200 tons tung kran pludselig væltede på det nationale testcenter for vindmøller i Østerild i Thisted Kommune?

Det er tilsyneladende ikke så let at få opklaret.

Kollapset skete 28. november, men Arbejdstilsynet har endnu ikke udgivet en endelig rapport, der fastslår årsagen.

TV MIDTVEST har nu fået aktindsigt i tilsynets besøgsrapport, som blev udsendt 4. december.  Det fremgår af rapporten, at tilsynet normalt kan nå at behandle en sag på under 14 dage, men i nogle tilfælde kan der gå længere tid.

Præcist hvorfor sagen endnu ikke er afgjort, ønsker tilsynet ikke at kommentere, men det fremgår af besøgsrapporten, at man "afventer svar på krandata" for at kunne træffe en afgørelse.

- Vi er ved at tage stilling til, om jeres virksomhed skal have en eller flere afgørelser, skriver tilsynet til kranfirmaet.

Den 23-årige mand, der styrede den 190 meter høje kran, da det gik galt, fik dieselolie ud over sig og blev behandlet på skadestuen.

Kort tid efter lød fra politiet, at manden havde det okay efter omstændighederne.

Arbejdstilsynet besøgte uheldsstedet dagen efter med det formål at undersøge, om kranfirmaet overholder arbejdsmiljøloven.


Morgenens vejr byder på risiko for dis og tåge, og nogle steder vil temperaturen være nede omkring frysepunktet.

Det gælder særligt nede i vejbanerne, hvor der også er risiko for rimtåge. Det anbefales derfor at køre hjemmefra i god tid til at forholde sig til det.

Det bliver derudover en dag med rolige vindforhold. Der er kun tale om svage og lette vinde fra østlig retning.

Der er mulighed for solstrejf i løbet af dagen, men det meste af dagen vil der være skyet, men tørt.

Temperaturen kan komme op på 2-3 plusgrader, men det bliver køligere, når solen går ned, og her vil temperaturen nærme sig frysepunktet.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

Foto: Løgstør Lokalarkiv

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik de datidens såkaldte åndsvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø formidles til et bredere publikum.

- Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurerer bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

- Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

- Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Foto: Kjeld Thomsen
Foto: Klaus Nedergaard
Foto: Rigsarkivet
Foto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndsvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde men kunne færdes noget mere frit.

- De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen mener ikke at den grumme historie om den anbragte mænd og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

- Jeg synes jo det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.


Isnende oplevelse: - Fuldstændig frygteligt og ret fantastisk

Flere og flere danskere kaster sig glædeligt ud i et koldt gys. TV2 Nords gå-i-byen reporter har afprøvet oplevelsen, og det gik ikke stille for sig.

Tidligere på året åbnede Aalborg Heat op på Pieren 9, og her i vinterhalvåret er det et oplagt sted at prøve kræfter med et koldt gys.

For med sin skønne placering med udsigt til fjorden på begge sider og de juleoplyste bygninger, er det nemt at svømme væk i stemningen, som man kan nyde i ro og mag fra de varme vildmarksbade eller i ly fra vintervinden i de mange saunaer.

Vildmarksbadene er omkring 40 grader, og det er en fantastisk følelse at lade sin krop glide ned i det varme vand, mens den kolde luft rammer en mildt i ansigtet. Og selvom luften på denne decemberdag ikke er mere end et par grader, så gør det absolut ingenting. Tværtimod.

For mange af dem, der allerede har lagt vejen forbi Aalborg Heat, er de varme bade og de opvarmede saunaer kun en del af oplevelsen. Vinterbadning er også et vigtigt komponent - i hvert fald i de kolde måneder.

- Det, som folk fortæller, er, at kombinationen af kulde og varme er afstressende for dem. De sover bedre bagefter, fortæller Nicki Larsen, der ejer Aalborg Heat.

Pingvinens jul

I december afholder Aalborg Heat i samarbejde med restaurant Pingvin "Pingvinens jul". Her kan man for 300 kroner få en formiddag med frivillig vinterbadning og adgang til vildmarksbade og saunaer efterfulgt af brunch i badekkåber på restaurant Pingvin.

Arrangementerne finder sted 14. december og 21. december.

Han vil ikke spekulere i, om vinterbadningen har reelle sundhedsmæssige fordele, og forskningen på området er heller ikke entydig. For mens noget forskning peger på, at det brune fedt opfører sig anderledes hos vinterbadere, og studier har peget på, at vinterbadere har en god sundhed, er det svært at sige, om det er vinterbadningen i sig selv, der gør forskellen.

Men for Nicki Larsen og hans gæster lader det heller ikke til at være afgørende.

- Jeg tror på, at det betyder noget. I hvert fald for den mentale sundhed, og det er jo også det, folk mærker, siger han.

Og sundhed eller ej - danskerne har i den grad taget vinterbadning til sig. Opgørelser viser, at omkring 25.000 danskere er en del af en vinterbaderklub, og derudover hopper mange i det kolde vand udenfor de etablerede klubber, som mange steder er svære at få medlemsskab til.

Er du en af dem, der forgæves har forsøgt at få en fod indenfor i en klub, eller bare vil prøve kræfter med vinterbadning på et mindre forpligtende plan, så er der flere muligheder hos et sted som Aalborg Heat.

Det er tydeligt at mærke, hvordan varmen fra både vildmarksbade og saunaer trænger dybt ind i kroppen. Så dybt, at den kolde vinterluft ikke rammer med samme styrke, som den gjorde inden. Det er faktisk tåleligt at stå stille. Og så er det tid til et fjorddyp.

Det er en oplevelse, som intet andet. På den ene side er det fuldstændig frygteligt, men det er samtidig vildt at mærke, hvordan hele kroppen vågner af de bare få sekunder i fjorden. Og tilbage i saunaens trygge favn er det ret fantastisk. Faktisk så fantastisk, at jeg tager en tur til.

Har du lyst til at give dig i kast med vinterbadning, men mangler en anledning, en makker eller et arrangement til at få dig ud af fjerdene, så er "Pingvinens jul" en oplagt mulighed.


ANALYSE: Svære tider for lokallister - kan det vende i Hjørring?

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Flere steder drøftes nye ikke-partipolitiske lister forud for næste års kommunalvalg, men denne type lister får svært ved at opnå samme status som før strukturreformen, vurderer TV2 Nords politiske analytiker.

Indtil 2007, hvor de nuværende 11 store kommuner i Nordjylland så dagens lys, spillede lokallister - altså ikke-partipolitiske lister - en stor rolle i mange nordjyske kommuner. 

I nogle endda så stor, at de kunne besætte borgmesterposten.

Listerne var de fleste steder opstået ud fra et ønske om at sikre et bestemt lokalområde en repræsentant i det kommunale styre. Hvis borgerne i et område i tilstrækkeligt omfang samlede sig om en sådan liste, var det tit muligt at opnå så mange stemmer, at målet blev nået.

I de nye og langt større kommuner, som så dagens lys i 2007, var det langt sværere for disse lister at opnå repræsentation. Der skulle ofte flere stemmer til, end et enkelt lokalsamfund kunne mønstre. Nogle af disse lister slog pjalterne sammen og skabte en lokalliste, der dækkede hele kommunen. Mange andre opgav ævred. 

I dag har ikke-partipolitiske lister opnået valg i godt halvdelen af de nordjyske kommuner, men bortset fra på Læsø - hvor kommunen ser ud som før 2007, og hvor traditionen for stærke lokallister er videreført - har denne type lister uden et partimæssigt tilhørsforhold i dag typisk et enkelt eller nogle få mandater i de af de nordjyske kommuner, hvor de klarede skærene ved sidste valg.

Svært kun at være imod

Nogle har som hovedmål at tale de mindre lokalområders sag, mens andre er skabt på et mere holdningsmæssigt grundlag. Det sidste er tilfældet i Rebild, hvor Den Sociale Fællesliste og ikke mindst dens nu tidligere frontfigur Allan Busk har trukket rigtig mange stemmer. 

I de snart 20 år, der er gået siden strukturreformen, er der dukket lister op, som primært var båret af modstand imod noget. Nogle gange har de opnået valg, andre gange ikke. Og de, der blev valgt på dette grundlag, har ofte måttet sande, at det kan være vanskeligt at manøvrere i et mangesidet politisk arbejde med et afsæt, der alene handler om, at man er imod noget.

Nogle af kandidaterne på denne type lister er borgere, der ikke før har engageret sig politisk. Listerne har ikke sjældent haft den for demokratiet positive sidegevinst, at de har engageret borgere, der ikke var medlemmer af et politisk parti, i samfundsdebatten. 

I andre tilfælde - og måske i flere tilfælde end tidligere - figurerer der kandidater med en fortid som kandidater og/eller folkevalgte for et af de politiske partier. Det sidste er eksempelvis i dag tilfældet i Vesthimmerland og på Mors.

Hver fjerde i Hjørring stemte på Lokallisten

Da den nuværende Hjørring Kommune blev skabt ud af fire kommuner, havde to af disse - Hirtshals og Løkken-Vrå - en særdeles stærk tradition for lokallister, der begge steder i årtier leverede borgmesteren. Nogle af disse listers frontfigurer prøvede at videreføre traditionen i den nye Hjørring kommune, men har for hvert valg måttet notere tilbagegang i tilslutningen. 

Ved det første valg i den nye kommune, i 2005, blev Lokallisten med 26,6 procent af stemmerne den stærkeste liste i Hjørrings første byråd (og spidskandidaten, Hirtshals’ mangeårige førstemand Knud Størup, følte sig på valgnatten snydt, da en række politiske partier trods Lokallistens flotte valg gik sammen om at gøre socialdemokraten Finn Olesen til borgmester). 

Da vælgerne i 2021 sidst stemte i Hjørring, fik listen 2,9 procent af stemmerne.

Tilbagegangen kan skyldes mange ting: At listens politik ikke har appelleret til tilstrækkeligt mange, eller at der blandt kandidaterne har manglet stærke, kendte navne. Eller noget helt tredje.

Det afhænger af politikken og kandidaterne 

Nu har en ny ikke-partipolitisk liste, Vendelbolisten, set dagens lys i Hjørring. Kandidatlisten tæller foreløbig flere borgere, der flittigt har deltaget i den lokale debat, herunder et enkelt nuværende byrådsmedlem med en fortid i Dansk Folkeparti. Listen synes blandt andet at ville opsamle den modstand, der flere steder i kommunen er mod vindmøller og solfangere, men har også andre programpunkter.

Flere andre steder i landsdelen pusles der også med tanker om denne type lister. 

Virkeligheden er imidlertid, at der i nutidens kommuner skal betydeligt mere til for at opnå valg end i de langt mindre kommuner, vi havde før 2007. Det forekommer derfor tvivlsomt, at denne type lister kan genvinde fordums storhed.

Netop i Hjørring - med Lokallistens glorværdige fortid in mente - kunne der formentlig være et vist potentiale for en ikke-partipolitisk liste ved næste års kommunalvalg. 

Forudsat naturligvis, at den, set gennem tilstrækkeligt mange vælgeres øjne, har det rigtige program og de rigtige kandidater.