Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Læge afsløret i millionsnyd - største enkeltstående sag nogensinde

Stig Dahm er politianmeldt for bedrageri. Ifølge regionerne har han svindlet ved at overfakturere for 7,5 mio. kr. Billedet her er fra 2015, hvor han viste sit nordsjællandske landsted frem i Berlingske under overskriften 'Se den idylliske husmandsbolig'. Foto: Berlingske

TV 2 kan nu afdække, hvordan en narkoselæge i årevis systematisk har overfaktureret regioner for millioner.

Stig Dahm er lige nu hovedperson i den største sag om lægesvindel, der nogensinde er set.

Han har ifølge tre regioner svindlet sig til 7,5 millioner kroner ved bevidst og systematisk at overfakturere tre regioner i ti år.

Et system, der i høj grad bygger på tilliden til den enkelte læge, fordi kontrollen med lægernes afregning bygger på stikprøver.

Sagen er ifølge Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, uden sidestykke i Danmark.

- Det er den største enkeltstående sag, vi har haft omkring uberettiget honorering, forklarer Kent Kristensen.

Siden 2012 har regionerne behandlet 42 sager om uregelmæssigheder i afregningen af speciallæger.

- Vi har sager om millioner, og så har vi også små sager, hvor det er ned til få tusinde kroner. Men det her er den største enkeltstående sag, vi har kendskab til, fortæller Kent Kristensen.

Den påståede svindel er foregået fra 2010 til 2019, hvor Stig Dahm ifølge Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden bevidst og systematisk har taget sig for godt betalt. Det er sket ved konsekvent at opkræve dyrere bedøvelser, end han havde krav på. Han har ifølge regionerne også opkrævet penge for bedøvelser af patienter, som ikke er blevet opereret.

Mor til tidligere patient: - Forrykt

Heidi Madsen fra Næstved har to gange oplevet, at hendes datter Filippa My er blevet lagt i narkose af Stig Dahm. Første gang i juni 2016, hvor datteren blev opereret for at skabe bedre luftveje i halsen, og anden gang i juli 2017, hvor hun fik fjernet polypper.

- Han var meget sympatisk og tryghedsskabende. Jeg oplevede ham som et rart menneske og var helt tryg ved at skulle aflevere mit barn til ham. Han skabte tillid, så det havde jeg slet ikke i tankerne, siger Heidi Madsen.

Men nu er Filippa Mys cpr-nummer altså ét af mange, som Stig Dahm kan have brugt til at hive flere skattekroner ud af det offentlige, end han havde krav på, ved at opkræve for en længere bedøvelse, end han foretog.

- Det var pokkers. Jeg synes, det er dybt forkert. Det er forrykt. Det er dine og mine penge. Det er vores allesammens penge. Det synes jeg, er noget mærkeligt noget, siger Heidi Madsen.

Vil kun betale to millioner

Den 65-årige anæstesilæge har haft sit eget ydernummer i 21 år. Han har haft base i Hornbæk og siden også i Herlev, hvorfra han er kørt ud for at assistere øre-næse-hals-læger i hovedstaden, i Nordjylland og på Sjælland.

Oplysningerne om hovedpersonen selv er ganske få. Men i 2015 – mens den påståede bevidste overfakturering stod på – valgte Stig Dahm og hans kone at vise deres daværende privatbolig i Dronningmølle frem i en boligreportage i Berlingske.

Under overskriften “Se den idylliske husmandsbolig” fik man et indblik i, hvordan parret havde istandsat det stråtækte hus i Nordsjælland med blandt andet et håndlavet snedkerkøkken efter parrets egne ønsker og udsmykket hjemmet med et egetræsbord til 30.000 kroner.

Det var i den periode, at han overfakturerede systematisk.

Men nu – efter det er blevet opdaget – vil Stig Dahm kun betale 1,96 millioner tilbage.

Det dækker over overfakturering for årene 2017-2019 og fordeler sig på tre regioner:

Kort:TV2

Derudover er der rejst krav om tilbagebetaling af yderligere 5,5 millioner kroner fra perioden 2010-2016.

Som jeg læser sagen, så har du jo sagt ja til at betale 1,9 millioner kroner tilbage, men de sidste 5,5 millioner vil du ikke betale. Hvorfor ikke?

- Det er nogle tekniske og overenskomstmæssige ting, som ligger til grund for det. Ved du hvad, du må tage det med min advokat.

Stig Dahm afviser altså ikke at have fået de mange millioner udbetalt. Ifølge TV 2s oplysninger nægter Stig Dahm at betale, fordi han mener, at sagerne om de sidste 5,5 millioner kroner er forældede.

Konsekvent overfakturering

Som anæstesilæge var Stig Dahms arbejde at lægge patienter i narkose, når de skulle have foretaget et indgreb ved en øre-næse-hals-læge.

Alt efter hvilket indgreb lægen foretog, var der en fast kode, som Stig Dahm skulle indtaste. Eksempelvis er der én kode, som svarer til, at et barn skal have lagt dræn i ørerne, og en anden kode, hvis et barn skal have fjernet polypper. Hver kode giver et fast beløb til narkoselægen. En højere kode betyder flere penge udbetalt.

Ifølge regionerne svindlede han blandt andet ved konsekvent at gå mindst en ydelseskode op, i forhold til hvad han havde krav på. Over ti år er det løbet op i 7,5 millioner kroner, som han ikke skulle have haft udbetalt.

Ekspert: Ingen tvivl

Stig Dahm har altså betalt knap to millioner kroner tilbage. Det er for overfakturering i årene 2017-2019. I sagens dokumenter kan man læse, at Stig Dahm forklarer overfaktureringen med, at han har misforstået overenskomsten.

Den forklaring køber Kent Kristensen, som er professor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, ikke.

- For det første frikender ukendskab til overenskomstens regler ikke en for ansvar. Og for det andet er der meget klare regler i overenskomsten for, hvordan man skal afregne.

- Han er konsekvent gået en ydelse op der, hvor han ikke er berettiget til at gøre det, og så har han konsekvent lagt ydelser sammen, hvor han heller ikke er berettiget til at gøre det. Der er ingen tvivl om, at der er afregnet forkert.

Den strengeste straf

Stig Dahms forklaring blev heller ikke godtaget i det udvalg, som skulle vurdere sagen. Her sidder politikere fra regionerne og repræsentanter for speciallægerne.

Deres dom var, at Stig Dahm havde “fejlafregnet systematisk” og “gjort sig skyldig i grov misligholdelse af overenskomsten”. Derfor fratog udvalget Stig Dahm hans ydernummer – den strengeste straf, de har i værktøjskassen.

- Det er ikke noget, vi gør så tit, men det er selvfølgelig, når der sker store overskridelser af overenskomsten. Altså decideret svindel, som vi ser her, siger Anders Kühnau (S), formand for praksisudvalget i Danske Regioner og dermed politisk ansvarlig for kontrollen af lægernes faktureringer.

Hos Foreningen af Praktiserende Speciallæger så man ingen anden udvej.

- Det er en uacceptabel sag, som vi er nødt til at skride til handling over for. Den her fejlafregning og misbrug af ydelser, der har været i det her konkrete tilfælde, gør, at den her speciallæge ikke kan være med i ydernummersystemet længere, siger foreningens formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Stig Dahm: 5,5 millioner handler om “teknik og overenskomst”

Men tilbage står så stadig de 5,5 millioner kroner, som Stig Dahm har overfaktureret i årene 2010-2016. Penge, som Stig Dahm ikke har i sinde at betale tilbage.

Regionerne er dog overbeviste om, at Stig Dahm bevidst har overfaktureret, og efter rådgivning fra et eksternt advokatfirma har regionerne derfor politianmeldt Stig Dahm for bedrageri.

Anders Kühnau (S), formand for Region Midtjylland og for praksisudvalget i Danske Regioner, er politisk ansvarlig for kontrollen af lægernes faktureringssystem. Han gør det klart, at regionerne er klar til i sidste ende at inddrage politiet, når læger overfakturerer.

- Vi går selvfølgelig efter at få hele beløbet betalt tilbage i de tilfælde, hvor det simpelthen er systematiske fejlafregninger, forklarer Anders Kühnau.

Trods gentagne forsøg er det ikke meget, Stig Dahm selv vil sige.

Men du vil ikke fortælle lidt om det? Det virker til at være en sag, der har haft en ret voldsom konsekvens for dig?

- Ja. Nej tak. Ved du hvad, det tror jeg, har alt for store juridiske implikationer. Jeg har rådført mig med min advokat, og han siger, at jeg skal henvise til ham.

TV 2 har flere gange forsøgt at få et interview. Første gang lød meldingen, at hverken Stig Dahm eller hans advokat ønskede at stille op. TV 2 har efterfølgende forelagt blandt andet Kent Kristensens vurdering af sagen for Stig Dahms advokat – det har ikke været muligt at få et svar.

Nordsjællands Politi bekræfter over for TV 2, at de har modtaget en politianmeldelse af Stig Dahm, men de har ikke indledt nogen efterforskning endnu, da sagen “afventer en ledig efterforsker”.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.