Etisk Råd siger klart nej til, at man som udgangspunkt bliver organdonor.

I sommer behandlede Folketinget et borgerforslag om, at alle som udgangspunkt bliver organdonorer, når de fylder 18 år. Etisk Råd blev i den forbindelse bedt om at forholde sig til emnet.

- I tilfælde af manglende aktiv stillingtagen mener 15 rådsmedlemmer (…), at det etisk set vil være mest forsvarligt at holde fast i den nuværende model baseret på en blød form for informeret samtykke eller aktivt tilvalg, lyder det i en ny udtalelse.

Aktivt fravalg

Et enkelt rådsmedlem mener, at man bør have en model for aktivt fravalg, hvor man som udgangspunkt er registreret som organdonor, men man skal be- eller afkræfte dette valg. Hvis det er uklart, hvad den enkelte har valgt, bør det være op til de pårørende.

Rådet understreger, at der ikke er erfaringer, der peger på, at der nødvendigvis kommer flere organdonorer ud af at indføre et aktivt fravalg. Tværtimod kan et pres gøre, at der er flere, der ikke ønsker at være organdonorer, for eksempel fordi spørgsmålet er svært at tage stilling til.

Samtlige rådsmedlemmer mener, at borgere systematisk bør tilskyndes til at tage stilling til, om de vil være organdonorer.

Patientforeninger kede af det

Det er man begejstret for at høre i flere patientforeninger. Blandt andet i 'Organdonation – ja tak!', hvor Lasse Heidelbach er stifter og administrerende direktør. Man er til gengæld "lidt kede af" Etisk Råds udtalelse.

- De argumenter, der kommer fra Etisk Eåd er vi ikke helt enige i. Når man indfører aktivt fravalg, beholder man selvbestemmelsesretten i ligeså høj grad, som man har i dag, fordi de pårørende har stadig vetoret, siger han til TV 2.

Hans organisations holdning bakkes op af seks andre organisationer – Alfa 1-Danmark, Cystisk Fibrose Foreningen, Diabetes Foreningen, Foreningen 7 Liv, Leverforeningen, Nyreforeningen – i en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med sundhedsministerens ministerens udtalelse om fortsat at ville kigge på organdonation.

Minister åben for at ændre reglerne

Selvom flertallet af rådsmedlemmerne anbefaler at holde fast i den eksisterende model, er sundhedsminister Sophie Løhde (V) ikke helt afvisende overfor at kigge på at ændre reglerne på området.

- Vi er fra regeringens side åbne for at drøfte hele området. Dermed er vi åbne for at fortsætte med informeret samtykke som i dag og åbne for at drøfte en blød variant af aktivt fravalg, siger hun til DR.

Med aktivt fravalg mener ministeren, at alle som udgangspunkt er donorer, når de fylder 18 år, men de pårørende skal i sidste ende træffe beslutningen, hvis en potentiel donor ikke har taget stilling.

Sophie Løhde har flere gange udtalt, at hun støtter et aktivt fravalg frem for den nuværende model.

I dag er det sådan, at man selv skal registrere sig i donorsystemet, og det kan man gøre fra man er 15 år. Det betyder, at mange danskere endnu ikke har registreret deres stillingtagen.

Far mistede datter, mens hun var på organliste

Borgerforslaget, som Etisk Råds anbefaling er på foranledning af, der blev behandlet i sommer, har fået knap 56.000 underskrifter.

Stilleren af forslaget er Mads Sebbelov, der i 2020 mistede sin datter, mens hun var på venteliste til at modtage et nyt hjerte.

Datteren, Josephine Sebbelov, led af den sjældne sygdom takayasus arteritis, som er en autoimmun blodkarsygdom, der af ukendte årsager får immunforsvaret til at angribe karvæggen i pulsårerne. Hun blev 15 år.

Andre lande har indført aktiv fravalg

To ud af tre danskere har taget stilling til, om de vil donere deres organer, viser tal fra Dansk Center for Organdonation.

Sidste år var der 460 personer på venteliste til et nyt organ. 14 døde, mens de var på venteliste i 2022.

Danmark har ligesom Tyskland ikke indført aktivt fravalg. Det har man dog gjort i en række andre lande - blandt andet Schweiz, Wales, England, Skotland, Island, Holland og Frankrig.

I 2018 tog Folketinget stilling til et lignende borgerforslag om formodet samtykke til organdonation, som ikke fik opbakning.