Efter afsløringer om svigt: Endnu en chef fratræder

Helle Fogh (th.) blev fyret fra sit arbejde som pædagog på bofællesskabet Under Bøgen i Aalestrup, efter hun blev langtidssygemeldt på grund af flere overfald, begået af beboerne. Foto: Hans Christian Lauritsen

Myndighedschefen i Vesthimmerlands Kommune fratræder sin stilling. Kommunen bekræfter overfor TV2 Nord, at man har lavet en såkaldt gensidig fratrædelsesaftale med chefen for myndighedsområdet i kommunen. 

Det sker efter, at TV2 Nord de seneste uger har afsløret, hvordan Myndighedsafdelingen i Vesthimmerlands Kommune har fejlvisistereret en række komplekse og krævende borgere til bofællesskaber i både Aalestrup og Løgstør. 

Bofællesskaberne var ikke godkendt til at klare de krævende borgere, ligesom der ikke var det rette personale til opgaven. Det har betydet, at ansatte i bofællesskaberne er blevet overfaldet af beboerne, som havde en udadreagerende adfærd.

02:10

Vesthimmerlands Kommune skal stå til ansvar for, at de fejlvisitererede borgere til bofællesskaber, som endte med at overfalde og true ansatte. Det mener tidligere ansatte som er klar til at slæbe kommunen i retten.

Luk video

Formanden for sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune, Palle Jensen (S), har tidligere overfor TV2 Nord erkendt, at kommunen har fejlvisitereret fem borgere til bofællesskaber under den kommunale organisation Byen i Byen i Aalestrup. 

De forhold undersøges i øjeblikket internt i Vesthimmerlands Kommune sammen med en række andre kritisable forhold, som der er foregået i bofællesskaberne i Aalestrup gennem flere år. Redegørelsen om forholdene ventes klar i løbet af et par uger. 

TV2 Nord afslørede i tirsdags, at der også på bofællesskaber i Løgstør i den kommunale organisation Løgstør-tilbuddene har været fejlvisitereret borgere med mere kompleks adfærd og diagnoser end bofællesskaberne var godkendt til. Hvorvidt fejlvisistereringerne fra Løgstør også bliver en del af redegørelsen, har det ikke været muligt at få oplyst. 

Myndighedschefen er den anden kommunale chef, som fratræder sin stilling efter TV2 Nords afdækning af forholdene i bofællesskaberne. Også chefen for Handicap- og Psykiatri har forladt sin stilling.

04:35

TV2 Nord kan nu afsløre, at Vesthimmerlands Kommune ikke kun har fejlvisitereret borgere til kommunale bofællesskaber Aalestrup. Også i Løgstør har der i boet borgere i bofællesskaber, som stederne ikke har været godkendt til. En af dem er Dorthe Jensens datter, som blev sigtet for vold efter et overfald på en ansat.\n

Luk video

Forsiden lige nu