Loftpladerne faldt ned om ørerne på brandfolk

Loftspladerne faldt ned om ørerne på de 60 brandfolk, der i nat kæmpede mod flammerne på det historiske Svinkløv Badehotel.

Det fortæller beredskabsleder Ole Loenhard til TV2 Nord.

Beredskabet er fortsat på stedet, selv om flammerne forlængst er gået ud, for der er masser af efterslukningsarbejde flere timer endnu.

- Vi skal muligvis også have lagt skum ud, ligesom vi skal have brandvagter på, siger Ole Loenhard.

Beredskabet sætter typisk et antal brandvagter på i op til flere døgn efter, en brand er slukket for at sikre, at ilden ikke pludselig blusser op igen, ligesom der kan være god grund til at have vagter på i forhold til at sikre brandtomten i forhold til det forestående politi-tekniske arbejde, der endnu ikke er gået i gang.

- Det er en vurdering, vi laver løbende, fastslår Ole Loenhard.

I starten havde Nordjylland Beredskab brandfolk inde i huset, og der var sågar folk på tagetagen, men de måtte ret hurtigt trække ud igen, da lofterne til første salen simpelthen begyndte at falde ned.

- Så ret hurtigt måtte vi trække brandfolkene ud af huset, og så måtte vi koncentrere os om at forsøge at slukke udvendigt, siger Ole Loenhard.

 

 


Brand på Svinkløv Badehotel

Svinkløv

Et år efter Svinkløv-brand: 700 danske overnatningssteder har ikke forsvarlig brandsikkerhed

def_thumb,50_percent

play Forsikringssagen afsluttet: 36 millioner på vej til Svinkløv Badehotel

default_thumb

play Det nye Svinkløv Badehotel flytter ind i Utzon Centeret

090117 Svinkløv 2017

play Tidsplanen er skredet: Svinkløv genåbner først i 2019

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland