Ny aftale på plads: Regeringen og DF vil lave en tredje Limfjordsforbindelse

Foto: Christian Aagaard Henriksen

02:57

Regeringen og Dansk Folkeparti præsenterede i dag en ny plan, der afsætter de 6,6 milliarder kroner til en tredje Limfjordsforbindelse.

1 af 2

Der er penge på vej til den tredje Limfjordsforbindelse - det fremgår af regeringens infrastruktur-udspil, der blev præsenteret onsdag formiddag.

Den tredje Limfjordsforbindelse ser nu ud til at blive en realitet.

Det står klart i forbindelse med, at regeringen og Dansk Folkeparti onsdag formiddag præsenterer deres plan for optimeringen af den danske infrastruktur frem mod 2030. 

- Parterne er enige om, at en tredje Limfjordsforbindelse er et nødvendigt projekt i en aftale om de langsigtede investeringer i infrastruktur, lyder det i den fremlagte aftale, der også understreger at Aalborg Kommunes opbakning til projektet har haft indflydelse.

- Aalborg Kommunes tilkendegivelse har muliggjort, at aftaleparterne prioriterer igangsættelse af anlæg af en tredje Limfjordsforbindelse i fase 1. Det er således en betingelse for den tidlige igangsættelse af anlægsprojektet, at Aalborg Kommune bidrager med samlet 600 mio. kr. fra Aalborg Kommunes anlægsbudget, hvoraf 400 mio. kr. skal falde inden for anlægsperioden, lyder det i aftaleteksten.

Regeringen budgetterer med udgifter på lige knap 6,6 milliarder kroner til Limfjordsforbindelsen. Projektet igangsættes i 2024. Det forventes, at en mindre del af udgiften vil falde efter 2030.

I alt er der afsat godt 112,7 milliarder kroner til infrastrukturelle investeringer ifølge aftalen.

Finansieringen finder regeringen og Dansk Folkeparti blandt andet ved at udskyde tidspunktet for, hvornår

Storbæltsbroen skal være betalt tilbage, og så henter man også en stor pose penge i den såkaldte Togfond.

01:32

VIDEO: Transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA) fortæller, hvorfor regeringen netop nu har valgt at lave en tredje Limfjordsforbindelse. 

Luk video

Valg afgør aftale

Ifølge TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen er der dog et vigtigt politisk aspekt, der skal regnes med, i forbindelse med fremlæggelsen af den nye aftale.

- Den her aftale har flertal i det nuværende folketing, men man kan ikke nå at vedtage den på denne side af et valg, og dermed bliver den kun til noget, hvis de blå genvinder magten. Bliver der flertal for Mette Frederiksen i det nye folketing, må man forvente at Togfonden i stedet består, siger Peter Lautrup-Larsen til tv2.dk.

På pressemødet slog Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen dog fast, at man har i sinde at stå ved denne aftale - også i tilfælde af et regeringsskifte.

I Togfonden var der sat 28,5 milliarder kroner af til blandt andet at sikre hurtige togforbindelser mellem landets største byer, så det fremover kun skulle tage tre timer at komme fra Aalborg til København. 

Udover Limfjordsforbindelsen, er der i aftalen også afsat penge til infrastrukturprojekter ved Skagen, Thisted og Mariager. Læs mere om disse projekter i artiklen herunder.

Læs også Transportaftale: Millioner afsat til veje ved Skagen, Thisted og Mariager

Flere nyheder fra TV2 Nord