TV2 Nord

Se eller gense: 6.700 efterskoleelever opfører kæmpe show

01:10:17

Det store show med deltagelse af 6700 efterskoleelever til DGI Landsstævne i Aalborg

Efterskoleelever fra 61 forskellige skoler fremviser lørdag deres show. På TV2 Nord Salto og på tv2nord.dk kan du se showet live.

Det er kun lidt over en uge siden mange tusinde efterskolelever gennemvædet af tårer stod og omfavnede hinanden og sagde farvel efter et efterskoleophold. Til landsstævnet får de nu lov at optræde sammen nogle sidste gange, Men denne gang bliver det en opvisning, der i den grad kræver, de holder tungen lige i munden. De er nemlig intet mindre end 6.700 elever, der på samme tid skal deltage i ét kæmpe show. 

Og det er noget af en opgave at koordinere et show med 6.700 efterskoleelever. Projektleder Lars Bak Larsen har brugt to år på at koordinere programmet, hvor elever fra 61 efterskoler skal blive enige om at få alting til at spille.

For at understrege, at årets landsstævne finder sted i Aalborg, vil showet indeholde ét særligt kendetegn. 

- Vi har integreret nogle mågelyde i vores show, som er ret kendetegnende for Aalborg, så vi har ladet os inspirere os en lille smule af det, Aalborg kan, og det, Aalborg består af, så man kan se, det er en del af showet, siger Lars Bak Larsen.

Showet vises i alt tre gange under DGI landstævnet i Aalborg. Fredag aften, lørdag eftermiddag og lørdag aften klokken 20. Du kan her se eller gense showet øverst i artiklen. 

Her kan du se, hvordan det så ud, da de øvede showet: 

02:47 Luk video

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord