Coronavenlig konfirmation: Astrid sagde ”ja” i en sportshal

De traditionelle rammer i kirken blev byttet ud med en hal, da elever fra Højene Skole blev konfirmeret.

Konfirmationen står for mange som en dag, de aldrig glemmer. Og den traditionsrige dag blev for konfirmander fra Højene Skole endnu mere mindeværdig, da de søndag gentog dåbens ja i noget utraditionelle rammer.

Oprindeligt skulle konfirmanderne have sagt ja til den kristne tro i Sct. Hans Kirke i Hjørring i foråret. Men så kom coronavirus og vendte op og ned på alt.

Konfirmationen blev rykket til 23. august, og for at undgå, at konfirmanderne skulle konfirmeres syv personer ad gangen i kirken for at overholde coronarestriktioner, blev gudstjenesten flyttet til Højenehallen.

- Jeg synes, at det var meget hyggeligt. Man følte ikke, at man sad i en hal, hvor folk normalt dyrker idræt, siger konfirmand Astrid Møller Eiset.

Bænke og orgel var skiftet ud med stole og band.
Bænke og orgel var skiftet ud med stole og band.
Foto: Lars Christoffersen

Astrids mor, Trine Møller Eiset, fortæller, at hun i starten var lidt skeptisk, da hun hørte, at gudstjenesten skulle foregå i en hal.

- Men jeg synes faktisk, at det blev en rigtig god oplevelse. Vi fik det bedste ud af det og så positivt på det, selvom det ikke blev i kirken. Nu glæder vi os til at holde en dejlig fest for Astrid, siger Trine Møller Eiset.

Se et indslag om den anderledes konfirmation her.

Præst: - Det har været en fantastisk oplevelse

For præsterne Kirsten Staghøj Sinding og Martin Johannes Skov har søndagens konfirmation budt på ekstra udfordringer – især af den logistiske slags.

- I kirken er vi vant til, at bænke og orgel står der. Her skulle vi finde musik, skaffe band og selv stille alter op, men det har været superfedt og en kæmpe oplevelse, siger præst Kirsten Staghøj Sinding.

Præst Kirsten Staghøj Sinding
Præst Kirsten Staghøj Sinding
Foto: Lars Christoffersen

- En kirke er jo bare der, hvor to er samlet i Vorherres navn. Vi holder også gudstjenester på plejehjem og andre steder. Jeg synes, at det vigtigste var, at fællesskabet kunne være her – og det har været en fantastisk oplevelse, siger præst Martin Johannes Skov.

Efter gudstjenesten fortsatte festen hjemme hos konfirmanderne.

- Det bliver en stor fest, for det er en stor dag, siger konfirmanden Astrids mor, Trine Møller Eiset.


Coronavirus

corona vaccine

Alle vaccinecentre i Nordjylland er nu lukkede

Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital

play Får vi corona-jul igen i år? - Nej, ingen grund til bekymring, siger ekspert

coronatest

play - Vi må forvente en fjerde coronabølge, siger nordjysk professor

PH 280622 SI Spildevand tjekkes for corona Still

play Afføring gør, at coronasmitten kan følges tæt over sommeren

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland