Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opråb til Prehn på talerstolen: - Få Mette til at gå af

Det var som at træde ind i løvens hule, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) lørdag middag gik på talerstolen ved den store demonstration, som gruppen Vendsyssel Står Sammen har arrangeret. Han blev mødt med en række kritiske tilråb blandt andet, at statsminister Mette Frederiksen skulle gå af.

Det var som at træde ind i løvens hule, da fødevareminister Rasmus Prehn (S) lørdag middag gik på talerstolen ved den store demonstration, som gruppen Vendsyssel Står Sammen har arrangeret. Han blev mødt med en række kritiske tilråb blandt andet, at statsminister Mette Frederiksen skulle gå af.

- Jeg er kommet som fredsmægler - og jeg er kommet for at lytte. Sådan lød det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S), da han lørdag middag talte for flere end 500 særdeles kritiske røster ved Park Vendia i Hjørring.

Talen blev holdt i forbindelse med den store demonstration, som gruppen Vendsyssel Står Sammen havde arrangeret for dels at støtte de danske minkavlere og dels at gøre opmærksom på, at der efter gruppens mening er noget helt galt i regeringens håndtering i sagen om fundene af coronavirus i nordjyske minkfarme.

Se indslaget fra lørdagens demonstration i Hjørring

Rasmus Prehn, der er valgt netop i Hjørring-kredsen, havde takket ja til at holde tale og komme i dialog med de vredne primært landmænd, der var mødt op.

- Der er dem, der har advaret mig mod at komme her i dag.  I er meget kritisk overfor regeringen – jeg er kommet for at lytte, fordi jeg ved, det er vigtigt at, vi skal samarbejde, og det er vigtigt med dialogen, sagde Rasmus Prehn blandt andet fra talerstolen.

Talen i Hjørring var iøvrigt hans første officielle som fødevareminister - uden for Slotsholmen.

- Og ja, jeg kan høre på Jer, at I vil at nogle skal gå af, og jeg er kommet for at beklage og undskylde, at der er sket fejl i regeringens håndtering af mink-sagen, men det er vigtigt at holde for øje, at regeringen har kun haft et eneste ønske i det her, og det er et sikre folkesundheden, lød det fra Rasmus Prehn fra talerstolen.

Han understregede, at det glædede ham, at folk benyttede sig at retten til at demonstrere, og han håbede, at folk ville tage imod hans udstrakte hånd om samarbejde og dialog.

Respekt til ministeren

Blandt demonstranterne var Christian Kokholm fra Poulstrup og Martin Kjær fra Aarhus, og selv om der umiddelbart var flere ting, de ikke er enige med Rasmus Prehn i, så har de respekt for, at han som minister møder op til demonstrationen.

Christian Kokholm fra Poulstrup og Martin Kjær fra Aarhus

Konservative: Den skandale

Et andet nordjyske folketingsmedlem var også på talerstolen foran de flere hundrede fremmødte demonstranter, der var mødt ved Park Vendia med traktorer og skilte; nemlig Per Larsen, der selv er bosat i Hjørring.

Mens Rasmus Prehn fik kritiske tilråb, var der klapsalver til Per Larsen, da han kaldte regeringens håndtering af minksituationen en skandale.

- Det er ganske forfærdeligt, det er sket i minkbranchen. At man ødelægger et helt erhverv af uden at afsøge alternative muligheder - sådan som jeg fornemmer det, så var regeringens støttepartier ikke engang involveret i, ja så er det en skandale, lød det blandt andet fra Per Larsen.

Det er hans vurdering, at det foreløbig har kostet 6000 arbejdspladser, efter regeringen har nedlagt minkerhvervet, og regningen bliver ifølge konservative beregninger dyr.

- Jeg tror, det kommer til at koste 20 milliarder kroner det her. Og det er penge, som vi kommer til at mangle i blandt andet sundhedsvæsnet. Det er altså penge, der er smidt i kloakken.  Det er skandaløst, og der er skabt en tillidskrise, og man kan fornemme, at folk har fået nok, sagde Per Larsen.

Se Per Larsen på talerstolen i Hjørring og hør hele hans tale her:

Se Per Larsen på talerstolen i Hjørring og hør hele hans tale her. Video: Ib William Christensen


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Her kan du læse højdepunkterne fra fredagens trav.

Birger Jørgensen snuppede et par sejre i dag ved sit visit i Aalborg, men de unge nordjyske kuske viste også gode takter.

Dagen begyndte med en overraskende sejr til Per Astorp, der vandt for første gang siden 2018 med Galdur. I andet løb slog Birger Jørgensen til for første gang, da han sejrede med Dontgetinmyway.

- I dag har vi fået et bedre spor, end vi har haft rigtig længe. Så det var klart, at med den starthurtighed han har, så fik vi udnyttet det. I sidste sving trak han vel sådan set også fornuftigt fra. Han er lidt besværlig, men lad os se efter nogle starter, om det bliver godt eller skidt, lød det fra Birger Jørgensen efter den sikre sejr.

I tredje løb vandt Morten Friis med Iena Downs, men så begyndte de nordjyske kuske at komme først. Først Mads Henriksen, som fik sin første sejr efter sit skifte fra Flemming Jensens stald til Marc Bæk Nielsens. Kometen fra 2023 var da også godt tilfreds efter sejren med Girl Happy E P.

- Der var et godt tempo, og der blev en fin rejse op igennem feltet. Der er jo store forventninger til hende, men når det hele går op i en højere enhed, så kommer der også en sejr, lød det fra Mads Henriksen.

I femte løb, tog Birger Jørgensen sin anden sejr inden de nordjyske kuske Nicklas Korfitsen, Kasper K. Andersen og Jacob Christiansen hapsede tre sejre. Kun afbrudt af Martin Andreassen.

Du kan se alle løbene her


Skal du til Aalborg? Frakørsel er spærret hele weekenden

Foto: Malthe Birger Jensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny stibro over motorvejen er ved at blive etableret. Det er en bro, som skal forbinde de to campusområder ved Tech College i Aalborg - og det får konsekvenser for trafikanterne denne weekend.

Monteringen af den nye bro betyder nemlig, at til- og frakørslen fra motorvejen ved Aalborg N er spærret frem til mandag morgen klokken 05.00.

Dertil kommer det, at tilkørslen ved Rørdalsvej og frakørslen ved Øster Uttrup Vej er spærret, da man skal montere de første dele af trædækket hen over weekenden.

- Det er en spektakulær operation at montere de to store betonbuer til den nye stibro, som desværre betyder, at vi også generer trafikanterne, mens broen skal sættes op, siger Lotte Braad Sander, projektleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.

Sådan så det ud, da den gamle bro blev fjernet.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Palle Birk Nielsen har levet efter rådet lige siden.

Palle Birk Nielsen var kort inden sin mors død på besøg hos hende.

Hun var meget syg med kræft i hjernen, men hun havde et klart øjeblik.

Og her gav hun sønnen et råd, der satte sig fast.

- Nu går du hjem og tager et langt bad og finder ud af, hvad du vil, og så giver du den fuld gas, sagde hun.

Se Drømmen om Le Mans herunder - artiklen fortsætter under videoen:

Jeg har en udløbsdato

52-årige Palle Birk Nielsen er til daglig underviser på Aalborg Handelsgymnasium, og han har i bogstavelig forstand levet efter sin mors råd lige siden.

For udover jobbet som underviser, er han for få år siden begyndt at køre gokart.

Og det er ikke bare en hobby.

Asger Radsted og Palle Birk Nielsen drømmer om at køre Le Mans om fem år.

Han har fundet ud af, hvad han vil, og det er at køre det legendariske racerløb Le Mans om fem år.

Og han giver den fuld gas for at nå målet, ligesom moren opfordrede ham til.

- Jeg er meget bevidst om, at jeg har en udløbsdato. Så jeg vil gerne leve mit liv fuldt ud, siger Palle Birk Nielsen.

Le Mans

Le Mans er et 24-timers racerløb i den franske by Le Mans.

Løbet er blevet afholdt siden 1923.

Der findes tre klasser i Le Mans, hvor der både er professionelle kørere og amatører.

Den mest succesfulde kører i Le Mans nogensinde er danske Tom Kristensen, der har vundet løbet ni gange

Træner dagligt

Palle Birk Nielsen knokler for at stille op til 24-timers-løbet sammen med sin noget yngre makker - den 20-årige gokartkører Asger Radsted.

Og han gør, hvad han kan, for at alderen ikke sætter en stopper for drømmen.

- Jeg ved godt, at fysikken kommer til at spille ind, jo ældre, jeg bliver, men jeg har trænet hele mit liv og gør det stadig dagligt, så jeg sørger for at holde mig i fysisk rigtig god form, fortæller Palle Birk Nielsen.

Palle Birk Nielsen har smidt 25 kilo muskelmasse og væske for at blive hurtigere på banen. Foto: (Privatfoto)

Udover at træne og holde sig i god form arbejder Palle og Asger på nuværende tidspunkt på at skaffe sponsorer, da de forventer, at det vil koste dem 25-30 millioner kroner at realisere deres drøm.

Se 'Drømmen om Le Mans' længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I aften skal de altså ikke komme rendende. Mændene.

Nej, fordi fredag aften var en "kun adgang for kvinder" aften i Volstrup Golfcenter.

En aften forbeholdt kvinder, der kan lide at svinge køllen. Dem er der immervæk nogle stykker af. Faktisk hele 6.767 kvinder i Nordjylland.

16 af dem samledes fredag aften til en golfturnering.

- Jeg tror egentlig, at folk bliver tiltrukket af, at der kun er kvinder, siger Lene Ugilt Hansen.

Arrangementet er da også en succes i Volstrup Golfcenter, hvor arrangementet afholdes hver måned.

Men selvom at tæt på 7.000 nordjyske kvinder spiller golf, er antallet for mænd væsentlig højere. I Nordjylland er hele 18.254 mænd vilde med køllesporten.


Foto: Thomas Hansen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

84 personer blev blitzet på knap fem timer.

Dan Smith Christensen har knoklet løs i det orange tøj langs landevejene i 20 år. Han er anlægsstruktør og har siden november sidste år arbejdet på at etablere en busholdeplads ved Fjellerad.

Undervejs har han oplevet, hvordan talrige bilister er kommet buldrende med al for høj fart på Hadsund Landevej.

- Det er skræmmende. Det jord eller sand, eller hvad der nu lige har været ude på vejen, det har vi jo fået i ansigtet, når folk er kørt forbi, siger Dan Smith Christensen.

Under arbejdet er fartgrænsen sat ned fra 80 til 50 kilometer i timen. Ifølge anlægsstruktøren ser mange bilister imidlertid stort på det, hvilket tal fra Nordjyllands Politi bakker op.

For politiet var mandag ude at afholde en fartkontrol på strækningen, der ikke er mere end et par hundrede meter lang. På knap fem timer blev 84 personer blitzet, fordi de havde trådt for hårdt på speederen. 10 af disse fik et klip i kørekortet, mens 13 endte med en betinget frakendelse af førerretten.

De mange lovovertrædelser forbavser Jess Falberg, der er leder af Trafiksektionen i Nordjyllands Politi.

-  Det er jo alt, alt for mange sager langs en vej, hvor folk skal gå og passe deres arbejde helt ud til vejen. Jeg tror, at den, der kørte hurtigst, kørte 90 kilometer i timen. Det er jo meget tæt på vanvidskørsel, siger han.

Se indslaget herover.

Kommer med opfordring

Dan Smith Christensen fortæller, at det sommetider kan være utrygt, og han oplever, at de fartglade bilister skaber farlige situationer.

Det er heller ikke første gang, at politiets kontrol viser, at bilisterne kører for stærkt. I december havde politiet også bødehæftet fremme. Her blev 70 personer taget i at køre for stærkt på selvsamme strækning, mens syv personer fik en betinget frakendelse af kørekortet.

Ifølge Jes Falberg er det langt fra alle steder, der er problemer med fartoverskridelser langs vejarbejde. Han opfordrer det arbejdende folk til at kontakte politiet, hvis de er utrygge. For så har politiet nemlig mulighed for at komme ud og lave en kontrol.

Arbejdet på Hadsund Landevej er ved at være løst for Dan Smith Christensen. Han håber dog fortsat, at de fartglade bilister ændrer adfærd.

- Sæt hastigheden ned, når der er vejarbejde. Følg skiltningen. Alt andet er for dumt, siger han.

I april 2014 blev loven om dobbelt bødetakst indført. Dermed blev det dobbelt så dyrt at køre for stærkt ved vejarbejde.