En ny stibro over motorvejen er ved at blive etableret. Det er en bro, som skal forbinde de to campusområder ved Tech College i Aalborg - og det får konsekvenser for trafikanterne denne weekend.

Monteringen af den nye bro betyder nemlig, at til- og frakørslen fra motorvejen ved Aalborg N er spærret frem til mandag morgen klokken 05.00.

Dertil kommer det, at tilkørslen ved Rørdalsvej og frakørslen ved Øster Uttrup Vej er spærret, da man skal montere de første dele af trædækket hen over weekenden.

- Det er en spektakulær operation at montere de to store betonbuer til den nye stibro, som desværre betyder, at vi også generer trafikanterne, mens broen skal sættes op, siger Lotte Braad Sander, projektleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.

Sådan så det ud, da den gamle bro blev fjernet.

Palle Birk Nielsen var kort inden sin mors død på besøg hos hende.

Hun var meget syg med kræft i hjernen, men hun havde et klart øjeblik.

Og her gav hun sønnen et råd, der satte sig fast.

- Nu går du hjem og tager et langt bad og finder ud af, hvad du vil, og så giver du den fuld gas, sagde hun.

Se Drømmen om Le Mans herunder - artiklen fortsætter under videoen:

Jeg har en udløbsdato

52-årige Palle Birk Nielsen er til daglig underviser på Aalborg Handelsgymnasium, og han har i bogstavelig forstand levet efter sin mors råd lige siden.

For udover jobbet som underviser, er han for få år siden begyndt at køre gokart.

Og det er ikke bare en hobby.

Han har fundet ud af, hvad han vil, og det er at køre det legendariske racerløb Le Mans om fem år.

Og han giver den fuld gas for at nå målet, ligesom moren opfordrede ham til.

- Jeg er meget bevidst om, at jeg har en udløbsdato. Så jeg vil gerne leve mit liv fuldt ud, siger Palle Birk Nielsen.

Træner dagligt

Palle Birk Nielsen knokler for at stille op til 24-timers-løbet sammen med sin noget yngre makker - den 20-årige gokartkører Asger Radsted.

Og han gør, hvad han kan, for at alderen ikke sætter en stopper for drømmen.

- Jeg ved godt, at fysikken kommer til at spille ind, jo ældre, jeg bliver, men jeg har trænet hele mit liv og gør det stadig dagligt, så jeg sørger for at holde mig i fysisk rigtig god form, fortæller Palle Birk Nielsen.

Udover at træne og holde sig i god form arbejder Palle og Asger på nuværende tidspunkt på at skaffe sponsorer, da de forventer, at det vil koste dem 25-30 millioner kroner at realisere deres drøm.

Se 'Drømmen om Le Mans' længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

I aften skal de altså ikke komme rendende. Mændene.

Nej, fordi fredag aften var en "kun adgang for kvinder" aften i Volstrup Golfcenter.

En aften forbeholdt kvinder, der kan lide at svinge køllen. Dem er der immervæk nogle stykker af. Faktisk hele 6.767 kvinder i Nordjylland.

16 af dem samledes fredag aften til en golfturnering.

- Jeg tror egentlig, at folk bliver tiltrukket af, at der kun er kvinder, siger Lene Ugilt Hansen.

Arrangementet er da også en succes i Volstrup Golfcenter, hvor arrangementet afholdes hver måned.

Men selvom at tæt på 7.000 nordjyske kvinder spiller golf, er antallet for mænd væsentlig højere. I Nordjylland er hele 18.254 mænd vilde med køllesporten.

Dan Smith Christensen har knoklet løs i det orange tøj langs landevejene i 20 år. Han er anlægsstruktør og har siden november sidste år arbejdet på at etablere en busholdeplads ved Fjellerad.

Undervejs har han oplevet, hvordan talrige bilister er kommet buldrende med al for høj fart på Hadsund Landevej.

- Det er skræmmende. Det jord eller sand, eller hvad der nu lige har været ude på vejen, det har vi jo fået i ansigtet, når folk er kørt forbi, siger Dan Smith Christensen.

Under arbejdet er fartgrænsen sat ned fra 80 til 50 kilometer i timen. Ifølge anlægsstruktøren ser mange bilister imidlertid stort på det, hvilket tal fra Nordjyllands Politi bakker op.

For politiet var mandag ude at afholde en fartkontrol på strækningen, der ikke er mere end et par hundrede meter lang. På knap fem timer blev 84 personer blitzet, fordi de havde trådt for hårdt på speederen. 10 af disse fik et klip i kørekortet, mens 13 endte med en betinget frakendelse af førerretten.

De mange lovovertrædelser forbavser Jess Falberg, der er leder af Trafiksektionen i Nordjyllands Politi.

-  Det er jo alt, alt for mange sager langs en vej, hvor folk skal gå og passe deres arbejde helt ud til vejen. Jeg tror, at den, der kørte hurtigst, kørte 90 kilometer i timen. Det er jo meget tæt på vanvidskørsel, siger han.

Kommer med opfordring

Dan Smith Christensen fortæller, at det sommetider kan være utrygt, og han oplever, at de fartglade bilister skaber farlige situationer.

Det er heller ikke første gang, at politiets kontrol viser, at bilisterne kører for stærkt. I december havde politiet også bødehæftet fremme. Her blev 70 personer taget i at køre for stærkt på selvsamme strækning, mens syv personer fik en betinget frakendelse af kørekortet.

Ifølge Jes Falberg er det langt fra alle steder, der er problemer med fartoverskridelser langs vejarbejde. Han opfordrer det arbejdende folk til at kontakte politiet, hvis de er utrygge. For så har politiet nemlig mulighed for at komme ud og lave en kontrol.

Arbejdet på Hadsund Landevej er ved at være løst for Dan Smith Christensen. Han håber dog fortsat, at de fartglade bilister ændrer adfærd.

- Sæt hastigheden ned, når der er vejarbejde. Følg skiltningen. Alt andet er for dumt, siger han.

I april 2014 blev loven om dobbelt bødetakst indført. Dermed blev det dobbelt så dyrt at køre for stærkt ved vejarbejde.

Det er en grundlæggende rettighed, og den er langt fra ny, men ifølge lektor i børneret Anne Mørk bliver den stadig ikke overholdt.

Retten til at blive hørt.

Børn skal høres, hvis en kommune modtager en underretning om, at de bliver vanrøgtet. Men kommuner undlader stadig ofte at tale med børnene, viser Ankestyrelsens praksisundersøgelser.

- Det er almindeligt kendt ud fra de undersøgelser, vi kan se fra praksis, at børn og unge ikke er blevet hørt i tilstrækkelig grad efter det, som følger af lovgivningen. Det har været meget tydeligt i lovgivningen, hvornår børn skal inddrages og høres, og det kan vi se, at de ikke er blevet, forklarer Anne Mørk, der er lektor i børneret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

En uhørt genganger

I dokumentaren "Ingen Kære Kommune", der netop er blevet sendt på TV2, fortæller Michelle Røge om sin barndom med stofmisbrugende og voldelige forældre i Hirtshals i 00’erne.

Hirtshals Kommune og siden Hjørring Kommune fik en lang række underretninger om, hvad der foregik i hjemmet. Men de fjernede ikke Michelle Røge og kommunen talte aldrig med Michelle Røge, selvom det også dengang var lovpligtigt.

I 2011 rystede Brønderslevsagen hele landet. To forældre med 10 sammenbragte børn blev dømt for mishandling, vanrøgt af børnene og i farens sag også voldtægt. Brønderslev Kommune blev kritiseret for at svigte børnene ved at være for langsomme til at gribe ind.

Sagen førte til, at Folketinget vedtog ”overgrebspakken” i 2013, der medførte en række ændringer i lovgivningen. Nu skal kommuner reagere på en underretning om børn indenfor 24 timer. Kommunerne har nu også pligt til at revurdere indsatsen, når der kommer nye underretninger.

- Man har i forhold til underretningsproblematikken rent faktisk gjort noget for at sikre, at man får handlet på de underretninger, der kommer ind, og at der bliver handlet hurtigt, siger Anne Mørk.

Kan de voksne høre mig?

Når børn som Michelle Røge stadig ikke bliver hørt i dag, så kan det skyldes, at sagsbehandlerne er for pressede, lyder det fra socialrådgivernes forkvinde. Der er nemlig ikke noget loft over, hvor mange sager en socialrådgiver må sidde med. Socialrådgiverforeningen anbefaler, at sagsbehandlerne maksimalt har 20-30 sager, men ifølge forkvinden er der sagsbehandlere, der har 45 sager på skrivebordet.

- Hvis du sidder med alt for mange sager, så når du ikke at tage ud til den børnesamtale. Du når ikke at ringe tilbage, når barnet ringer. Det er nogle ting, vi egentligt godt ved er virkeligt vigtige for barnet, siger Signe Færch, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.

Tidligere var der helt faste rammer for, hvornår børn skulle høres. Med indførslen af Barnets lov i januar 2024 blev det lavet om til, at børn skal høres løbende. Det skal ikke længere ske på faste tidspunkter, og det foruroliger Anne Mørk.

- Jeg kan godt være bekymret for, at det kan være svært at måle på, om de så rent faktisk bliver hørt i tilstrækkelig grad, siger Anne Mørk.