Kulturministeren besøger DM-ugen: - Det er helt vildt fedt

Fredag gæster kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) DM-ugen, der i øjeblikket er i fuld gang, i Aalborg. Med sig havde hun 'Kulturministerens Idrætspris', der skulle uddeles.

Blandt glade, sommerklædte mennesker til DM-ugen i Aalborg uddelte kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen i dag 'Kulturministerens Idrætspris'.

Det blev herrelandsholdet i fodbold, der i år løb med prisen for blandt andet deres fornemme takter på banen det seneste år men i særdeleshed også for det sammenhold, de viste efter Christian Eriksens hjertestop i EM-kampen mod Finland.

Prisen blev uddelt på honnørkajen, hvor der efterhånden er kommet godt gang i DM-festen med god musik, godt vejr og forberedelser til vægtløftning, padel og længdespring. 

Det er første gang, at der i Danmark bliver prøvet kræfter med et koncept som DM-ugen, og sportens minister har kun positive ting at sige om eventet.

- Det er jo et helt vildt fedt koncept, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

- Der er mennesker over det hele og en masse forskellige sportsgrene, man ikke nødvendigvis ville have set. Aalborg er en fantastisk ramme for det, men konceptet er også godt, siger hun.

OM DM-UGEN

DM-ugen er et nyt og stort sport-event, som viser og hylder det bedste fra dansk eliteidræt. Et slags mini-OL på dansk grund.

DM-ugen samler de officielle danmarksmesterskaber for 27 specialforbund, hvilket dækker over flere end 50 sportsgrene med flere end 100 discipliner. Over 180 medaljesæt skal uddeles, når DM-ugen afvikles den 23. til 26. juni 2022.

Kilde: Danmarks Idrætsforbund

Rollemodeller skal frem i lyset

Det at samle flere forskellige sportsgrene har ifølge ministeren flere fordele.

- Der er rigtig mange rollemodeller fordelt på en masse sportsgrene, og dem får vi jo frem i lyset ved at samle de mange danmarksmesterskaber i ét event. Mange af dem ville måske ikke have fået noget opmærksomhed ellers, siger Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Selvom de mange sportsudøvere skal præstere det bedste de kan, når de skal i aktion, betyder det ikke, at publikum ikke må hygge sig og have en fest, mens de ser på. Det mener ministeren.

- En sportsbegivenhed er jo en fest, og det er en måde at være sammen på som mennesker. Det er klart at atleterne skal fokusere, men for alle os andre må det da godt være sjovt at se sport. Og det er det her til DM-ugen, siger hun.

TV2 Nord sender live fra DM-ugen hele weekenden. På søndag 26. juni kan man se mange af ugens højdepunkter på TV2 Nord Salto klokken 19.45.


DM-ugen

DM-ugen scanpixc

play DM-ugen i Aalborg var en stor succes

20220626-185152-L-7263x4842ma

play Alle ryttere på nordjysk hold udgik af DM-cykelløb

PH 260222  19 Diskrimination i cykelløb Still

play Mændene fik nationalmelodi og checks - kvinderne gjorde ikke: - Det er under al kritik

play Nordjysk para-atlet vandt DM-sølv på hjemmebane

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland