Pengene fosser ud af havnen, og det kniber gevaldigt med indtjeningen – i stedet skal gigantiske lån forsøge at stoppe hullet.
Økonomien i en af landsdelens mest markante havne, Frederikshavn Havn, sejler.
Gennem de seneste måneder har havnen måttet søge Frederikshavn Kommune om lånegarantier på 241 millioner kroner.
Direktøren igennem flere år er fyret, bestyrelsen er skiftet ud – og for godt en måned siden satte den erfarne nordjyske erhvervsleder Poul Knudsgaard sig midlertidig i direktørstolen for havnen, hvis fremtid er uvis.
Jeg kan se, at man har investeret og gældsat sig på et niveau, hvor man ikke har omsætning til, at der kan dække det
Sammen med en ny bestyrelse skal Poul Knudsgaard forsøge at skabe klarhed over havnens økonomiske situation og finde en vej ud af krisen.
For første gang sætter den midlertidige direktør nu ord på havnens tilstand, og han lægger ikke skjul på, at det er en havn, der ikke er i en god forfatning, han nu står i spidsen for.
- Det er et skib med et stort hul i bunden, og det er vi nødt til at få gjort noget ved, siger Poul Knudsgaard i et eksklusivt interview med TV2 Nord.
Han tøver, da spørgsmålet lyder, hvad er det egentlig, der er gået galt for Frederikshavn Havn, der siden 2014 har haft vokseværk og satset med hele to store havneudvidelser.
- Jeg har svært ved at sige, hvad der har drevet værket. Nogle gange forstår jeg simpelthen ikke, hvad bevæggrundene har været til beslutninger, som der er truffet her, siger Poul Knudsgaard.
Store havneudvidelser de seneste år
Samtidig med at havnen ud ad til har vokset sig større for at blive mere attraktiv for det maritime Danmark, så er gælden samtidig vokset markant år for år.
I dag skylder den kommunale selvstyre havn svimlende 1,6 milliarder kroner.
- Jeg kan se, at man har investeret og gældsat sig på et niveau, hvor man ikke har omsætning til, at der kan dække det. Man skal ikke have ret meget matematisk sans for at regne ud at gæld på 1,6 milliarder kroner, og den omsætning vi har haft på 75 millioner kroner, ikke kan hænge sammen, hvis man skal betale tilbage, lyder det fra Poul Knudsgaard.
Der er skabt mange nye aktiviteter på havnen.
Blandt andet er der bygget et nyt ophugningsværft til det amerikanske selskab M.A.R.S., og for kort tid siden er en stor bunkerterminal til Stena Oil sat i drift.
Både havnens daværende bestyrelse, ledelse og byrådet i Frederikshavn har været begejstrede over udviklingen.
Det kæmpe swap, man lavede for nogle år siden, blev jo solgt som en enorm succes, og det skjulte jo det faktum, at driften var negativ
Problemet er bare, at omsætningen er ikke fulgt med – men ingen gjorde noget.
Burde man fra bestyrelsen og byrådets side have set det i tide ?
- Det burde man måske nok, men jeg skal ikke kunne sige, hvad der har gjort, at man har besluttet, som man har.
- Det er nemt for mig i bagklogskabens klare lys at komme med alle mulige smarte bemærkninger om, at det burde man. Jeg kan bare se, at der er et kæmpe arbejde i at gøre det rentabelt fremadrettet. Det er et langt sejt træk, siger Poul Knudsgaard.
Renteswap har skjult negativ drift
Det er under et år siden, at Frederikshavn Havn fremlagde deres seneste regnskab for deres ejere, Frederikshavn Kommune.
Her blev årets resultat betegnet som meget tilfredsstillende og rekordstort, men de sorte tal på bundlinjen blev kun reddet hjem takket være et renteswap, hvor man lagde nogle lån om.
Driften gav underskud, og det burde man have reageret på, mener Poul Knudsgaard.
- Det kæmpe swap, man lavede for nogle år siden, blev jo solgt som en enorm succes, og det skjulte jo det faktum, at driften var negativ. Det, synes jeg og den nuværende bestyrelse, var uheldigt. Det blev solgt for positivt. Det gjorde at fokus på at gøre noget ved det, som reelt set var galt, forsvandt, siger han.
Lån betaler driften
Alene takket være tre lånegarantier fra Frederikshavn Kommune på tocifrede millionbeløb har den kriseramte havn indtil videre kunnet betale sine terminer.
Det afslører en række interne dokumenter fra havnens ledelse, som TV2 Nord har fået aktindsigt i.
Her står det klart, at hvis kommunen ikke de seneste måneder havde holdt hånden under havnen med lånegarantier, så ville havnen ikke kunne betale sine regninger siden årsskiftet.
Den tidligere direktion i Frederikshavn Havn lagde da heller ikke skjul på, at der var behov for akut likviditet og lånegarantier.
I en mail 24. november skriver Frederikshavn Havns økonomichef til den daværende havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen og vicedriftsdirektør Kim Nielsen om det akutte behov for likviditet og lånegarantier fra Frederikshavn Kommune:
- Byggekreditten 2023 er ekstrem vigtig bliver gennemført i december og sat i værk af Nordea inden 31/12. Ellers får pressen og folk noget at snakke om 3. januar, når KommuneKredit må ringe til kommunen og bede om betaling.
På byrådsmødet 20. december fik havnen den afgørende lånegaranti, og man kunne 2. januar gennemføre betalingen til KommuneKredit på 13 millioner kroner.
Kritisk op til hver termin
Nu nærmer der sig igen en kritisk termin for Frederikshavn Havn.
Også denne gang er havnen afhængig af at låne til den udgift.
En udgift på 21 millioner kroner, som skal betales 31. marts.
Derfor skulle politikerne i Frederikshavn onsdag aften endnu engang tage stilling til om Frederikshavn Havn skulle have to lånegarantier for i alt 34,4 millioner kroner.
En af mulighederne er, at vi symbolsk aflevere nøglen til kommunen, så det bliver en kommunal havn fremadrettet
Et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, SF og Konservative og løsgængeren Peter Sørensen stemte for at give lånegarantierne, mens Venstre, Danmarksdemokraterne og løsgængeren Erik Kyed Trolle enten stemte imod eller undlod at stemme.
De to nye lånegarantier betyder, at Frederikshavn Havn kan leve op til sine forpligtigelser den kommende tid, men om det er sidste gang, man er tvunget til at bede kommunen om lånegaranti, vil Poul Knudsgaard ikke stille garanti for.
Afgørelse ligger hos kommunen
De kommende uger og måneder bliver afgørende for havnens fremtidige drift, og ifølge Poul Knudsgaard arbejder man fra havnens side på et notat til byrådet med forskellige fremtidsscenarier.
- Det er op til dem at træffe en beslutning om den strategiske retning fremadrettet, siger Poul Knudsgaard.
Et af de scenarier, der er i spil, og som med den aktuelle økonomiske situation formentlig rykker tættere på, er, at kommunen bliver tvunget til at overtage driften af havnen.
- Jeg vil ikke gå ind på detaljer, men der er forskellige veje frem, siger direktøren og tilføjer, at en af mulighederne er ”at vi symbolsk afleverer nøglen til kommunen, så det bliver en kommunal havn fremadrettet”.
Vil ramme kommunalt serviceniveau
Det vil betyde, at udgifter til Frederikshavn Havn skal finansieres af kommunekassen, og det vil medføre markant besparelser på serviceniveauet i kommunen.
Andre mulige scenarier, som havnebestyrelsen arbejder med er, at Frederikshavn Havn omdannes til et aktieselskab, eller man finder en eller flere investorer, som skyder kapital ind i havnen i form af delvist medejerskab.
Den tidligere havnebestyrelse foreslog, at man skulle sælge dele af havnen fra for at skaffe likviditet og et kapitalberedskab på 50 millioner kroner.
Et forslag der fra politisk side ikke fik opbakning og derfor aldrig blev en mulighed.
- Man kan jo altid sælge noget fra, men hvor klogt det vil være, kan man drøfte, og jeg synes, det vil være meget uklogt at sælge elementer fra uden at have en samlet plan. Det der med at sælge småbidder fra er lidt som at tisse i bukserne, det redder måske økonomien på kort sigt, men hvad så på den lange bane? siger han og fortsætter:
- Især hvis man sælger de lukrative dele fra. Det vil jo være torskedumt, fordi så sidder man tilbage med det, man har minus på, lyder det videre.
Til gengæld vil Poul Knudsgaard gerne være med til at skabe et kapitalberedskab på 50 millioner kroner, hvis det havde været et realistisk scenarie.
- Det er drøm, men der er vi slet ikke. Der skal en rentabel drift før, vi snakker om det. Det vil være dejligt, men der er godt nok langt derhen, siger Poul Knudsgaard.
