Krigen i Ukraine har fået de nordjyske kommuner til at kortlægge, hvor mange beskyttelsesrum, der er i Nordjylland, og hvor mange mennesker, der kan være i dem. Seneste opgørelse er 20 år gammel.
Døren til dækningsgraven i Herluf Trolles Gade i Aalborg har ikke været åbnet i årevis.
Udvendingt er den vokset til krat, der bliver trampet ned af Jakob Bisgaard, der er vicedirektør for Klima og Miljø i Aalborg Kommune. Kommunen er i gang med at kortlægge, hvor mange dækningsgrave og sikringsrum, man har, og hvor mange mennesker, der kan være i dem.
Derfor bliver døren til dækningsgraven åbnet i dag.
- Det er jo uhyggeligt, at vi er i en situation, hvor man er nødt til at lave den her opdatering, siger Jakob Bisgaard.
På den ene side kan det nok gøre nogle mennesker mere sikre og trygge, men på den anden side kan det også gøre nogle utrygge
Sikringsrum i dårlig stand
Dækningsgraven består af fire nedgravede betonkupler. Den er fra efterkrigstiden, og tanken var dengang, at man kunne søge dækning her, hvis man tilfældigt kom forbi, mens der lød en luftalarm. Der er plads til 50 mennesker i hver af de fire betonkupler.
- Den her dækningsgrav er i god stand. Her er tørt. Der er el del af de andre, der ikke er i lige så god stand, siger Jakob Bisgaard.
Tre typer af beskyttelsesrum
- Dækningsgrav: En betondækingsgrav er et mindre anlæg, der er bygget i parker, på torve og andre steder, og hvor mennesker, der tilfældigt kommer forbi, kan søge ly i tilfælde af bombeangreb.
- Sikringsrum/Beskyttelssesrum: Sikringsrum er det mest udbredte form for beskyttelsesrum. En lov fra 1950 krævede, at hvis man byggede f.eks. skoler, fabrikker eller boligejendomme med plads til mere end to familier, så skulle der laves et forstærket sikringsrum med nødudgange i kælderen. Kommuner kan stadig pålægge, at der skal laves sikringsrum i nybyggeri, men det er ikke længere et lovkrav.
- Offentlige beskyttelsesrum: Mange parkeringskældre er bygget i forstærket beton og kan bruges som beskyttelsesrum.
Alle beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigs- og sundhedsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres.
Kilder: Beredskabsstyrelsen, Wikipedia, lov om beskyttelsesrum og Jakob Bisgaard, Aalborg Kommune
Beredskabsstyrelsens seneste opgørelse over beskyttelsesrum er fra 2002. Dengang anslog man, at der var plads til 4,7 millioner mennesker i de danske beskyttelsesrum. Men siden er mange af rummene blevet nedlagt. Krigen i Ukraine gør, at styrelsen vil have en ny optælling.
Kan hele befolkningen komme under jorden, hvis det bliver nødvendigt?
- Ikke i beskyttelsesrum, men der vil også være en del, der søge tilflugt i egen bolig, svarer Jakob Bisgaard.
Beskyttelsesrum er blevet nedlagt
Aalborg Kommune regner med, at man har plads til 4000 - 5000 personer i dækningsgrave og cirka 27.000 mennesker i såkaldte sikringsrum.
Tidligere var det et krav, at man lavede forstærkede sikringsrum med nødudgange i kælderen, når man for eksempel byggede skoler, fabrikker og boligblokke. Dertil kommer en en række underjordiske parkeringsanlæg, hvor et endnu ukendt antal borgere kan søge dækning, hvis behovet opstår.
Der er ikke en skærpet situation i Danmark, så vi skal heller ikke piske en stemning op om det her
Kommunen regner med, at antallet af sikringsrum og dækningsgrave er faldet. Nogle dækningsgrave er nedlagt, og kravet om at opføre sikringsrum ved nybyggeri bortfaldt for mere end 20 år siden.
- Hvis det kom dertil, så skal rummene klargøres, inden de kan tages i brug. Der er for eksempel ikke nogle el-installationer her i dækningsgraven, siger Jakob Bisgaard.
Når Aalborg Kommune er færdig med sin opgørelse, så vil de ikke lave et kort over beskyttelsesrummene, som er offentligt tilgængeligt, selvom der er borgere, der efterlyser det. Jakob Bisgaard fortæller, at kommunen bliver kontaktet af bekymrede borgere, der gerne vil vide, hvor de kan søge dækning.
- Det er frygteligt, hvad der foregår i Ukraine lige nu. Men der er ikke en skærpet situation i Danmark, så vi skal heller ikke piske en stemning op om det her. Jeg forestiller mig, at vi ville begynde at informere om de sikrede rum, når eller hvis vi blev bedt om at klargøre dem, siger Jakob Bisgaard.
Vil gerne vide hvor
Oppe på jorden over dækningsgraven bor Cecilie Eriksen i en lejlighed. Hun var ikke klar over, at der ligger en dækningsgrav lige ved siden af hendes bolig. Hun kan godt forstå at kommunen er tilbageholdende med at informere om, hvor beskyttelsesrummene er, for hun mener, at man risikerer at gøre folk unødigt bange.
- På den ene side kan det nok gøre nogle mennesker mere sikre og trygge, men på den anden side kan det også gøre nogen utrygge. Det er lidt et dilemma, om man skal informere om det her eller ej, siger hun.
I følge "Bekendtgørelse af lov om beskyttelsesrum" er det Indenrigs- og Sundhedsministeren, der har beføjelse til at bede kommunerne om at klargøre beskyttelsesrummene og informere borgerne om, hvor de er, hvis Danmark bliver truet. Det er der ingen planer om nu.
- Jeg håber virkeligt aldrig at det bliver nødvendigt. Det må ikke blive nødvendigt, siger Jakob Bisgaard.
