Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hans betalte over 90.000 kroner for arbejde, hans søster ville have udført gratis

En svært hjerneskadet mand har i løbet af tre år betalt over 90.000 kroner for at have en professionel værge. Retsordfører kritiserer store ekstraregninger.

Svært hjerneskadede Hans Gramstrup Ratzer, der bor på et bosted i Vesthimmerland, har i løbet af tre år betalt mere end 90.000 kroner til sine professionelle værger. Det viser en aktindsigt, som TV2 Nord har fået i sagen.

Hans søster Mette, som kunne udføre opgaven gratis, havde i tre år forsøgt at blive værge for sin bror, men det blev afslået, fordi den tidligere værge ikke ville opgive sit job.

Efter TV2 Nords omtale af sagen trak den tidligere værge sig - og vi har nu fået aktindsigt i sagen.

Den viser, at den stærkt hjerneskadede Hans i løbet af tre år har betalt over 90.000 kroner for at have professionelle værger. Penge han altså kunne have sparet, hvis hans søster i stedet havde fået jobbet. Det viser kontoudtog, som TV2 Nord er i besiddelse af.

- Kontoudtogene viser, at når man har en professionel værge, så betaler man for det. For eksempel har Hans betalt et ekstravederlag på 16.000 kroner i marts, hvor han også har betalt værgens faste vederlag på godt 1000 kroner, siger Mette Gramstrup Ratzer, der siden juli har været værge for sin bror.

- Unødvendige udgifter

TV2 Nord har gennemgået Hans Gramstrup Ratzers kontoudtog. De viser, at han hvert år, hvor han har haft en professionel værge, har betalt store ekstravederlag foruden værgens faste månedlige vederlag på omkring 1000 kroner.

Første gang i 2020, hvor en advokat fra Aarhus fungerede som midlertidig værge i nogle få måneder. Det kostede Hans ekstra 18.000 kroner.

Den professionelle værge, som overtog Hans i 2020, har siden søgt og fået bevilget to ekstravederlag. Første gang i 2021 på 14.500 kroner og anden gang på 16.000 kroner i 2023 for arbejde udført i 2022. I alt 48.500 kroner i ekstravederlag.

Dertil kommer de løbende og faste vederlag på cirka 1000 kroner per måned samt kørselsudgifter og gebyrer til banken. Det betyder, at Hans Gramstrup Ratzer samlet har betalt mindst 92.500 kroner for at have haft en værge i tre år.

- Det har været helt unødvendige udgifter for Hans, fordi han jo kunne have haft mig som pårørende som værge - altså en gratis værge. Jeg synes. det er et stort beløb og faktisk ikke rimeligt, at Hans skal betale for det, siger Mette Gramstrup Ratzer.

Retsordfører undrer sig

Retsordfører Preben Bang Henriksen fra Venstre er selv uddannet advokat. Han forstår ikke,  hvordan udgifterne til et værgemål kan blive mere end fordoblede som i tilfældet med Hans Gramstrup Ratzer.

- Jeg kan da dårligt forestille mig, at der kan være så meget ekstra arbejde på et helt almindeligt værgemål. Knap 50.000 kroner er jo et enormt beløb for en førtidspensionist som Hans. Familieretshuset må give en forklaring på, hvordan udgifterne kan blive så høje, siger Preben Bang Henriksen (V).

En værge kan ikke udbetale ekstravederlag til sig selv. Han er underlagt et såkaldt forvaltningsinstitut - en bank, der er godkendt til at forvalte umyndiges konti. Når en værge mener at have krav på ekstravederlag, skal han have godkendelse fra sin arbejdsgiver, Familieretshuset, før banken må udbetale pengene.

Værgernes brancheforening mener, at kontrollen fungerer.

- Vi bliver kontrolleret af to instanser - dels forvaltningsinstituttet og dels Familieretshuset - og det mener jeg fungerer upåklageligt i dagligdagen. Derudover skal den værgede person høres, hvis der skal udbetales et ekstravederlag i en sag, siger Lasse Hummelhof Frandsen, der er advokat og formand for Foreningen af Faste Værger i Danmark.

- Et helt forkert og lukket system

Det fremgår af TV2 Nord aktindsigt, at Hans Gramstrup Ratzer også er blevet hørt i de tilfælde, hvor hans værger har fået bevilget meget store ekstravederlag.

Familieretshuset har i alle tilfælde skrevet til Hans Gramstrup Ratzer og oplyst ham om, at han havde 14 dage til at gøre skriftlig indsigelse. Det har han ikke gjort. Han har nemlig mere end svært ved at gøre sig forståelig mundtligt - og kan slet ikke svare på en mail.

I praksis er det altså samme værge, som har søgt om ekstravederlag, der skal protestere på den værgedes vegne.

Det er mange penge for Hans, og det er det for de fleste mennesker

Mette Gramstrup Ratzer

Mette Gramstrup Ratzer anede ikke, at hendes bror Hans havde betalt så mange penge til de professionelle værger, før hun selv endelig kunne få lov til at udføre opgaven gratis.

- Det er et helt forkert og lukket system, fordi den, der tjener pengene som værge, har så store beføjelser og selv kan bestemme, om de vil trække sig eller ej. Jeg forstår ikke, at de regler ikke er lavet om for længst. Hans' sag viser, at det kan være meget lukrativt at være værge, og den tidligere værge har jo netop sagt, at han ikke ville trække sig, fordi det var hans levebrød, siger Mette Gramstrup Ratzer.

Værger opgør selv arbejdstid

Det er værgen selv, der opgør den arbejdstid, som han mener at kunne kræve ekstravederlag af. Ifølge TV2 Nords aktindsigt er der tale om en simpel sammentælling af timer. Venstres retsordfører er ikke imponeret.

- Bare fordi noget bliver godkendt af Familieretshuset, kan man ikke bare opkræve hvad som helst. Samfundet og familien er da nødt til at kunne se, hvad pengene egentlig er gået til, og hvilket arbejde der er udført. Jeg synes, det lyder til at være under al kritik, siger Preben Bang Henriksen.

Foreningen af Faste Værger i Danmark mener, at Familieretshuset er grundige, når de godkender vederlag for ekstraarbejde.

- Det er mit overordnede indtryk, at Familieretshuset bruger relativt lang tid på at behandle de her ansøgninger, og at de forholder sig kritisk til, hvad værgen skriver i sin ansøgning. Man kan sammenligne det med en almindelig arbejdsplads, hvor en medarbejder afleverer timesedler. Der skal arbejdsgiveren selvfølgelig også kunne forvente, at det man skriver på timesedlen, svarer til den tid, man har arbejdet, men der er da også noget tillid idet, kan man sige, siger Lasse Hummelhof Frandsen.

Har ikke tillid til tidligere værge

TV2 Nord har bedt Famileretshuset svare på, hvor ofte faste værger udskriver ekstraregninger for deres arbejde - og hvordan det kontrolleres. Vi har også spurgt om, hvor ofte Familieretshuset afviser en sådan ansøgning. Det har Familieretshuset afvist at svare på.

Mette Gramstrup Ratzer er nu værge for sin bror Hans - et job, hun udfører ganske gratis. Hun ærgrer sig over, at han på tre år har brugt mere end 90.000 kroner på professionelle værger. Hun har ikke tillid til, at de brugt så megen arbejdstid på Hans.

- Det har jeg ikke nogen grund til at have tillid til. Hans' tidligere værge har aldrig villet deltage i en dialog med vi pårørende, og jeg ved, at han ikke engang besøgt Hans i de 25 dage, hvor han var indlagt på Aalborg Universitetshospital. Hans har betalt mere end 90.000 kroner for noget, han kunne have fået gratis. Det er mange penge for Hans, og det er det for de fleste mennesker, siger Mette Gramstrup Ratzer.


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus. Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.


Dyrlæge forbander nikotinposer: - Man kan ikke være det bekendt

Foto: Lisbet Christensen

Dyrlæge Hanne Friis Lund forstår ikke at folk spytter nikotinposer ud på gader og fortorve. Det er livsfarligt for hunde at spise dem.

Hanne Friis Lund, der er dyrlæge i Hobro, har oplevet en markant stigning i antallet hunde, der bliver alvorligt forgiftet af nikotinposer, der er spyttet ud på gaden.

En hundeejer ringer akut til dyrlægen. Hunden er er syg, og ejeren frygter, at den har spist en nikotinpose, da den blev luftet.

Det type desperate opkald får de nordjyske dyrlæger flere og flere af.

- Nogle gange så kommer de jo tidligt, hvor ejeren har set dem spise noget, og der har de jo heldigvis ikke nået at blive syge endnu, og så skynder vi os og giver dem noget at kaste op på og holde øje med dem. Andre gange, så kommer de ind, hvor de er virkelig dårlige, hvor hundene er bevidstløse. Så skal vi lave akut livreddende førstehjælp, siger Hanne Friis Lund, der chefdyrlæge hos AniCura Danmark og dyrlæge i Hobro.

En rapport, som DTU Sustain har udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år ender i naturen. En del af dem bliver spist af hunde, og ifølge dyrlægen får det nogen gange fatale konsekvenser.

Hun har oplevet at hunde er døde af nikotinforgiftning.

- Det er jo enormt alvorligt, fordi indholdet af nikotin er så højt i snusposer. To poser eller måske mindre er nok til at slå en hund på 25 kilo ihjel, forklarer Hanne Friis Lund.

Den nordjyske dyrlæge forstår ganske enkelt ikke, hvorfor folk spytter nikotinposerne ud på gaden. Hun mener det er dybt uansvarligt.

Hvad gør man hvis hunden har spist en nikotinpose:

 -          Hvis man ser det ske, hvis man for eksempel er ude at gå, så skal man til dyrlægen ”med det vons”.

-          Giv gerne hunden noget dåsemad eller leverpostej. Det gør det nemmere for dyrlægen at fremkalde en opkastning, hvis hunden har lidt i maven.

-          Hvis man er meget langt fra en dyrlæge så kan tage en skefuld salt og give hunden det på tungen, helt nede ved tungeroden. Det fremkalder faktisk også opkast, men kan man det er bedre at tage til en dyrlæge.

-          Hvis man ikke ved, om den har spist nikotin, men den bliver dårlig opkast, virker desorienteret, måske falder den om, måske kan man se, at den trækker vejret hurtigt og savler, så synes jeg også, at man skal kontakte en dyrlæge med den samme.

Kilde: Chefdyrlæge, AniCura Danmark

- Man kan ikke være det bekendt, fordi man risikerer jo at skade andre folks dyr, og man risikerer jo øvrigt også at skade vilde dyr. Det kan også være ræve og måske pindsvin. Katte ser vi ikke rigtigt spise det.

Bestemte hunde spiser poserne

Et borgerforslag, der vil forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer i Danmark, har fået over 50.000 underskrifter. Dermed skal det nu behandles i Folketinget.

Dyrlægen støtter forslaget, selvom hun ikke har ret meget håb om, at det bliver vedtaget.

Nikotinposer flyder på gader og fortorv.

Man siger, at hunde er menneskets bedste ven, men dyrlægen mener ikke altid, at mennesket er hundens bedste ven. For ifølge Hanne Friis Lund sker det også ofte at hunde bliver forgiftet af hash eller psykedeliske stoffer. Det er noget hundene indtager hjemme hos ejeren.

- De bliver ikke lige så syge af at spise hash som af at spise nikotin, men det kan blive – undskyld udtrykket – meget skæve af det, siger Hanne Friis Lund.

Det er mange forskellige hunde, der havner hos dyrlægen med en nikotinforgiftning, men der er også fællestræk.

- Det er typisk hvalpe og unge hunde, og så ser vi også en del af de her klassiske labradorer, som er den madglade type hun, der spiser det, siger Hobro-dyrlægen.


Morten stoppede som direktør efter et årti - nu har han vilde planer

Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

Han vil nu arbejde med et projekt med dybere mening ifølge ham selv.

Morten Grabowski Kjær virker umiddelbart til at have flere timer i døgnet end de fleste andre. Dog forsikrer han om, at det ikke er tilfældet.

Alligevel formår erhvervsmanden at kaste sig ud i det ene projekt efter det andet.

Seneste projekt var en tur på Robinson-øen, og her var der flere ting, som gik op for den daværende Luksusbaby-direktør.

- Min kone og jeg havde i mange år snakket om, at vi havde værdi i at arbejde sammen. Jeg synes dog ikke, man skal arbejde sammen i 20 år, og jeg havde svært ved at finde den her timing for, hvornår jeg skulle trække mig, forklarer Morten Grabowski Kjær.

- Da jeg kom hjem fra Robinson, fandt jeg ud af, at virksomheden havde klaret sig rigtig godt - ja måske bedre - selvom jeg ikke havde været der.

Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting

Morten Grabowski Kjær, stifter af Luksusbaby og tidligere direktør

Nyt projekt undervejs

Derfor annoncerede den daværende direktør efterfølgende sit stop som førstemand for børnebrandsvirksomheden Luksusbaby, og påtog sig i stedet en bestyrelsesrolle i virksomheden.

Men efter 10 år i virksomheden, som han og konen stiftede sammen som et hobbyprojekt, var spørgsmålet, hvad erhvervsmanden så skulle.

- Jeg brænder for at hjælpe mennesker, og i Luksusbaby var det en mærkesag for mig at tage udsatte mennesker ind for at hjælpe dem med at finde deres potentiale og rammerne for, at potentialet kunne blomstre, forklarer Morten Grabowski Kjær.

Han er derfor allerede godt i gang med at lave fundamentet for sit nye projekt. Den tidligere Luksusbaby-direktør vil nemlig åbne et bosted for udsatte unge.

- Nu vil jeg have et projekt med en dybere mening. Jeg har et stort netværk indenfor erhverv nu, og jeg har en overbevisning om, at jeg kan finde mange pladser til de unge gennem det netværk, forklarer han.

Morten har tidligere solgt sin hud for at samle ind til udsatte unge. Dengang besøgte TV2 Nord ham, mens han sad i tatovørstolen. Du kan læse eller genlæse den historie herunder:

Vil hjælpe de unge på arbejdsmarkedet

Derfor er planen også, at bostedet skal bære præg af blandt andet iværksætteri, sådan at de unge udsatte kan få hjælp til at finde sin plads på arbejdsmarkedet.

- Dengang jeg var indenfor politiet, mødte jeg mange på den forkerte side eller på kanten med loven, som var kreative, havde store drømme, og som var initiativrige. Jeg sagde nogle gange til dem, at hvis de byttede det ulovlige ud med noget lovligt, ville de tjene mere på den lange bane, erindrer han.

I børnebrandsvirksomheden arbejdede Morten Grabowski Kjær derfor også meget med at tage unge ind, der endnu ikke havde fundet sin plads på arbejdsmarkedet.

- Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte. Og når man så finder den, så er de her medarbejdere så glade for jobbet og så entusiastiske, at det smitter af på os andre og højner arbejdsmiljøet, pointerer han.

TV2 Nord har tidligere besøgt Morten Grabowski Kjær, da han var ved Luksusbaby, hvor han og lageroperatørelev Trine Dahl Andersen fortalte om, hvordan virksomheden hjalp unge i arbejde. Det kan du se eller gense herunder:

Familiefølelse er nøglen

Når det nye bosted bliver en realitet, så er der flere værdier, som Morten Grabowski Kjær har fokus på.

- I min tid i politiet var jeg mentor for flere unge, og dengang kunne kommunen finde på at spørge, hvad jeg lavede med dem, da det gik godt med mange af dem, og der er et simpelt svar: Jeg inddrog dem i min familie. Jeg gjorde det familiært for dem, forklarer han.

Derfor skal det nye bosted heller ikke føles som et sted, man bliver anbragt.

- Det skal være et sted, jeg har lyst til at være og bo med mine børn, og derfor skal der også bruges lang tid på at bygge fundamentet, finde det rigtige team og alt det andet. Det er svært, men det skal det også være for, at det kan blive godt, konstaterer han.

Det er enormt magisk, når man finder den her hylde, hvor de passer ind, selvom de måske er anderledes eller udsatte

Morten Grabowski Kjær

Hvor, hvornår og hvordan?

Men selvom processen kan være lang, og der stadig er flere detaljer, som ikke helt er på plads, så er erhvervsmanden altså ikke en, der sover i timen. Derfor håber han også på, at det nye bosted kan åbne allerede i det nye år.

- En drøm vil være at åbne efter sommeren 2025, så der håber jeg, det er i drift. Det er i hvert i fald min målsætning, forklarer han.

Hvor det nye bosted skal ligge, er dog endnu ikke bestemt.

- Jeg bor selv i Frejlev, og jeg har altid haft det sådan, at det ikke skal være længere væk end en radius af 50 kilometer fra os, så man altid kan køre derhen, uden man tænker, at det ikke kan betale sig, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han allerede har modtaget flere ansøgninger fra folk, der gerne vil arbejde på bostedet, selvom det endnu ikke eksisterer.

Morten Grabowski Kjær og konen Ann-Louise Aasted stiftede sammen Luksusbaby.

Stadig at finde i erhvervslivet

Men selvom Morten Grabowski Kjær nu har kastet sig over et nyt omfattende projekt, så er det altså ikke ensbetydende med, at han ikke vil være at finde i erhvervslivet mere.

- Samtidig har jeg tænkt at finde et par mindre bestyrelsesrolle i erhvervslivet for at holde mig skarp på e-handel. Jeg har haft fingeren på pulsen de seneste 10 år, og det vil jeg gerne bibeholde. Så jeg har rakt ud til Business Aalborg og Business Rebild og spurgt efter en mindre rolle i de huse, så jeg kan bringe det med i bostedet, forklarer han.

Har du flere timer i døgnet end os andre?

- Nej, det har jeg dog ikke, giner han.

- Der er også nogle, der spørger, hvorfor jeg ikke bare får en mindre rolle i erhvervslivet og nyder livet, men jeg nyder netop livet ved at gøre de her ting. Det skaber værdi for mig, og det svarer til en hobby, da virksomhed bliver min hobby, tilføjer han.


Turisme: Overnatninger i oktober redder en sløv sommer

Måske har du bemærket det? Turistsæsonen har varet lidt længere i år end normalt.

Det har været et godt efterår i Nordjylland.

I hvert fald hvis man arbejder med turisme. For der har nemlig været en del flere overnatninger i Nordjylland på både hoteller, vandrehjem, campingpladser og sommerhuse med videre i løbet af oktober.

Faktisk har der været knap 7 procent flere overnatninger i Nordjylland i oktober i år sammenlignet med sidste år. Og det er vigtigt, fortæller Tonny Thorup, der er direktør for Destination Nord.

- Det her er superpositivt, for det har været hårdt med to dårlige juli måneder to år i træk. Derfor er det både positivt og nødvendigt for branchen, siger han til TV2 Nord.

Det kommer ikke som et chok for Tonny Thorup, at der er flere overnatninger. Det havde han spottet ud fra de mange bookinger.

- Det er bare vigtigt med en lidt sen sæson, og en af grundene til vi har fået det i år, er at mange tyske gæster er kommet sent på sommeren og helt ind i efteråret, forklarer han.

I år har der været 320.495 overnatninger i Nordjylland i oktober. Det viser tal fra Danmarks Statistik.


Derfor sælges der endnu ikke billetter til Skagen Festival

Der skal nok komme en festival, forsikrer formand.

Billetterne til Skagen Festival er endnu ikke kommet til salg, og det har vakt undren hos nogle af de lokale.

For de har nemlig været vant til, at billetterne bliver sat til første søndag i advent, som i år faldt 1. december. Sådan har det ikke været i år.

Men det er der en god grund til.

- Vores musikudvalg har arbejdet hele efteråret på at få booket kunstnere. Vi har sådan set alle navnene på plads, men vi mangler stadig at få underskrevet de sidste kontrakter. Vi vil helst gerne undgå, både for vores og for gæsternes skyld, at der ikke er nogen, der hopper fra i sidste øjeblik, lyder forklaringen fra festivalsformanden Jesper Hegaard.

Jesper Hegaard forklarer yderligere, at det er det tidligere musikudvalg, som havde gjort det til en tradition at åbne for billetsalget første søndag i advent. De stoppede sidste år, og derfor åbnede billetsalget også på et anderledes tidspunkt sidste år.

Det manglende billetsalg har derfor ikke noget at gøre med restaurationsforskriften, der i længere tid har været oppe og vende i Skagen, da festivallen ikke hører under restaurationsforskriften, da det er et kulturelt arrangement.

Festivalsformanden regner med, at billetsalget åbner inden jul.

- Der skal nok være en festival til sommer, forsikrer han.