En svært hjerneskadet mand har i løbet af tre år betalt over 90.000 kroner for at have en professionel værge. Retsordfører kritiserer store ekstraregninger.
Svært hjerneskadede Hans Gramstrup Ratzer, der bor på et bosted i Vesthimmerland, har i løbet af tre år betalt mere end 90.000 kroner til sine professionelle værger. Det viser en aktindsigt, som TV2 Nord har fået i sagen.
Hans søster Mette, som kunne udføre opgaven gratis, havde i tre år forsøgt at blive værge for sin bror, men det blev afslået, fordi den tidligere værge ikke ville opgive sit job.
Efter TV2 Nords omtale af sagen trak den tidligere værge sig - og vi har nu fået aktindsigt i sagen.
Den viser, at den stærkt hjerneskadede Hans i løbet af tre år har betalt over 90.000 kroner for at have professionelle værger. Penge han altså kunne have sparet, hvis hans søster i stedet havde fået jobbet. Det viser kontoudtog, som TV2 Nord er i besiddelse af.
- Kontoudtogene viser, at når man har en professionel værge, så betaler man for det. For eksempel har Hans betalt et ekstravederlag på 16.000 kroner i marts, hvor han også har betalt værgens faste vederlag på godt 1000 kroner, siger Mette Gramstrup Ratzer, der siden juli har været værge for sin bror.
- Unødvendige udgifter
TV2 Nord har gennemgået Hans Gramstrup Ratzers kontoudtog. De viser, at han hvert år, hvor han har haft en professionel værge, har betalt store ekstravederlag foruden værgens faste månedlige vederlag på omkring 1000 kroner.
Første gang i 2020, hvor en advokat fra Aarhus fungerede som midlertidig værge i nogle få måneder. Det kostede Hans ekstra 18.000 kroner.
Den professionelle værge, som overtog Hans i 2020, har siden søgt og fået bevilget to ekstravederlag. Første gang i 2021 på 14.500 kroner og anden gang på 16.000 kroner i 2023 for arbejde udført i 2022. I alt 48.500 kroner i ekstravederlag.
Dertil kommer de løbende og faste vederlag på cirka 1000 kroner per måned samt kørselsudgifter og gebyrer til banken. Det betyder, at Hans Gramstrup Ratzer samlet har betalt mindst 92.500 kroner for at have haft en værge i tre år.
- Det har været helt unødvendige udgifter for Hans, fordi han jo kunne have haft mig som pårørende som værge - altså en gratis værge. Jeg synes. det er et stort beløb og faktisk ikke rimeligt, at Hans skal betale for det, siger Mette Gramstrup Ratzer.
Retsordfører undrer sig
Retsordfører Preben Bang Henriksen fra Venstre er selv uddannet advokat. Han forstår ikke, hvordan udgifterne til et værgemål kan blive mere end fordoblede som i tilfældet med Hans Gramstrup Ratzer.
- Jeg kan da dårligt forestille mig, at der kan være så meget ekstra arbejde på et helt almindeligt værgemål. Knap 50.000 kroner er jo et enormt beløb for en førtidspensionist som Hans. Familieretshuset må give en forklaring på, hvordan udgifterne kan blive så høje, siger Preben Bang Henriksen (V).
En værge kan ikke udbetale ekstravederlag til sig selv. Han er underlagt et såkaldt forvaltningsinstitut - en bank, der er godkendt til at forvalte umyndiges konti. Når en værge mener at have krav på ekstravederlag, skal han have godkendelse fra sin arbejdsgiver, Familieretshuset, før banken må udbetale pengene.
Værgernes brancheforening mener, at kontrollen fungerer.
- Vi bliver kontrolleret af to instanser - dels forvaltningsinstituttet og dels Familieretshuset - og det mener jeg fungerer upåklageligt i dagligdagen. Derudover skal den værgede person høres, hvis der skal udbetales et ekstravederlag i en sag, siger Lasse Hummelhof Frandsen, der er advokat og formand for Foreningen af Faste Værger i Danmark.
- Et helt forkert og lukket system
Det fremgår af TV2 Nord aktindsigt, at Hans Gramstrup Ratzer også er blevet hørt i de tilfælde, hvor hans værger har fået bevilget meget store ekstravederlag.
Familieretshuset har i alle tilfælde skrevet til Hans Gramstrup Ratzer og oplyst ham om, at han havde 14 dage til at gøre skriftlig indsigelse. Det har han ikke gjort. Han har nemlig mere end svært ved at gøre sig forståelig mundtligt - og kan slet ikke svare på en mail.
I praksis er det altså samme værge, som har søgt om ekstravederlag, der skal protestere på den værgedes vegne.
Det er mange penge for Hans, og det er det for de fleste mennesker
Mette Gramstrup Ratzer anede ikke, at hendes bror Hans havde betalt så mange penge til de professionelle værger, før hun selv endelig kunne få lov til at udføre opgaven gratis.
- Det er et helt forkert og lukket system, fordi den, der tjener pengene som værge, har så store beføjelser og selv kan bestemme, om de vil trække sig eller ej. Jeg forstår ikke, at de regler ikke er lavet om for længst. Hans' sag viser, at det kan være meget lukrativt at være værge, og den tidligere værge har jo netop sagt, at han ikke ville trække sig, fordi det var hans levebrød, siger Mette Gramstrup Ratzer.
Værger opgør selv arbejdstid
Det er værgen selv, der opgør den arbejdstid, som han mener at kunne kræve ekstravederlag af. Ifølge TV2 Nords aktindsigt er der tale om en simpel sammentælling af timer. Venstres retsordfører er ikke imponeret.
- Bare fordi noget bliver godkendt af Familieretshuset, kan man ikke bare opkræve hvad som helst. Samfundet og familien er da nødt til at kunne se, hvad pengene egentlig er gået til, og hvilket arbejde der er udført. Jeg synes, det lyder til at være under al kritik, siger Preben Bang Henriksen.
Foreningen af Faste Værger i Danmark mener, at Familieretshuset er grundige, når de godkender vederlag for ekstraarbejde.
- Det er mit overordnede indtryk, at Familieretshuset bruger relativt lang tid på at behandle de her ansøgninger, og at de forholder sig kritisk til, hvad værgen skriver i sin ansøgning. Man kan sammenligne det med en almindelig arbejdsplads, hvor en medarbejder afleverer timesedler. Der skal arbejdsgiveren selvfølgelig også kunne forvente, at det man skriver på timesedlen, svarer til den tid, man har arbejdet, men der er da også noget tillid idet, kan man sige, siger Lasse Hummelhof Frandsen.
Har ikke tillid til tidligere værge
TV2 Nord har bedt Famileretshuset svare på, hvor ofte faste værger udskriver ekstraregninger for deres arbejde - og hvordan det kontrolleres. Vi har også spurgt om, hvor ofte Familieretshuset afviser en sådan ansøgning. Det har Familieretshuset afvist at svare på.
Mette Gramstrup Ratzer er nu værge for sin bror Hans - et job, hun udfører ganske gratis. Hun ærgrer sig over, at han på tre år har brugt mere end 90.000 kroner på professionelle værger. Hun har ikke tillid til, at de brugt så megen arbejdstid på Hans.
- Det har jeg ikke nogen grund til at have tillid til. Hans' tidligere værge har aldrig villet deltage i en dialog med vi pårørende, og jeg ved, at han ikke engang besøgt Hans i de 25 dage, hvor han var indlagt på Aalborg Universitetshospital. Hans har betalt mere end 90.000 kroner for noget, han kunne have fået gratis. Det er mange penge for Hans, og det er det for de fleste mennesker, siger Mette Gramstrup Ratzer.
