Selv om et flertal på Christiansborg har afsat et trecifret milliardbeløb til forsvaret over de næste ti år, er der lige nu sparetider rundt om i det danske forsvar.

Og nu er det Søværnet i Frederikshavn, som skal have fat i sparekniven.

32 millioner skal der foreløbigt findes, hvis pengekassen for 2024 skal stemme.

Årsagen er ifølge en orientering fra Søværnet, at der er fejl i budgettet, samt at Forsvaret har fået flere medarbejdere end ventet.

- Vi ved godt, at ændringerne i budgetter og sejlaktiviteterne vil påvirke den enkelte medarbejder, og det er vi ærgerlige over, siger Kontreadmiral Henrik Ryberg, som er chef for Søværnet, i orienteringen.

Konsekvensen bliver helt konkret, at sejladser med Søværnets fregatter reduceres i 2. halvår af 2024.

Eksempelvis skulle Fregatten Absalon fra næste år være den af de i alt fem fregatter, som kunne rykke ud til internationale missioner med kort varsel.  Men nu er Absalons afgørende træningsøvelse, som går under navnet Fost, aflyst.

- Men Absalon vil med anden fornøden træning kunne løse de pålagte opgave, siger kontreadmiral Henrik Ryberg.

Han er lukker dog ikke øjne for, at besparelserne vil ramme Søværnet på flere fronter.

- Der er ingen tvivl om, at personalet har valgt at arbejde i Søværnet med henblik på at sejle. Derfor er vi også godt klar over, at aflysning af sejladser giver frustrationer og at rekruttering og arbejdsglæde kan blive udfordret, hvis sejladsjusteringer fortsætter, siger han.

- Et forvirrende signal

Både hæren, søværnet og flyvevåbenet har været hårdt ramt af besparelser i år. Det sker, alt imens forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er i gang med forhandlinger om det tiårige forsvarsforlig med omkring 195 milliarder kroner.

Chefen for Søværnet er klar over, at besparelser midt i en historisk oprustning skaber forvirring.

- Vi ser naturligvis frem til flere penge til Forsvaret og Søværnet de næste ti år. Forsvarsforliget gør dog, at disse penge først kommer til Forsvaret om et par år. Det, sammen med kravet om at spare på den korte bane, er naturligvis en udfordring og vi er klar over, at det sender et forvirrende signal for skibenes besætninger, siger Henrik Ryberg.

Man skal grave dybt i lommen, hvis gerne vil erhverve sig et Skagen-maleri, når auktionshuset Bruun Rasmussen svinger hammeren 16. september.

For hvor de billigste Skagen-malerier er værdisat til mellem 25-30.000 kroner, er to helt særlige malerier de to mest værdifulde til hele auktionen.

Her er der tale om P.S. Krøyers "Måneskin over Skagens Strand med optrukne både på stranden" fra 1899 og Michael Anchers ”Hestene rides i bad” fra 1900.

Malerierne, der er værdisat til henholdsvis 1-1,2 millioner kroner og 600-800.000 kroner, regner man hos Bruun Rasmussen tiltrækker danske såvel som udenlandske købere.

Sådan lyder det fra Julie Arendse Voss, der er afdelingsleder og specialist i ældre kunst hos Bruun Rasmussen.

- P.S. Krøyer er mest internationalt anerkendt af de to. Folk fra udlandet kan have svært ved at forstå malerierne af lokale fiskere, men lige det her maleri kan være interessant for internationale købere, da vitalismen er en internationalt anerkendt bevægelse, siger hun.

Derfor er det heller ikke til at spå, hvem der løber med malerierne.

- Det kan jo være private kunstsamlere, kunsthandlere eller museer, som vil have malerierne. Det er to ret attraktive malerier, siger Julia Arendse Voss.

Og selvom priserne på de to malerier ligger, for nogle, i den høje ende, så regner Julie Arendse Voss med, at man går for værdisætningen.

- Det er jo klart, at nogle værker på auktion enten går for under eller over vurderingen. Men vi plejer at ramme ret præcist, forklarer hun.

Auktionen finder sted mandag 16. september klokken 19.

Skagens Kunstmuseer har ikke ønsket at kommentere på auktionen.

En 28-årig kvinde, der er bosat i Hjørring, må væbne sig med tålmodighed.

Tirsdag var hun på anklagebænken i Retten i Hjørring, hvor hun var tiltalt for at hylde den terrorlistede palæstinensiske gruppe Hamas. Men den opsigtsvækkende sag nåede ikke sin afslutning.

Den blev i stedet udsat til 4. december.

Kommentar på Facebook kan blive fatal

Det er kommentarer til opslag på Facebook-gruppen 'Muslimer til stemmeboksene', der har skabt al virakken.

'HAMAS (efterfulgt af fire hjerter) DE ER FANDME DE ENESTE, DER FUCKING GØR NOGET' og 'Ja (efterfulgt af en såkaldt græde-emoji) Og ingen hjælper dem. Jamen for helvede en verden (efterfulgt af fire græde-emojis samt seks emojis med et brudt hjerte)'.

Sådan har den tiltalte blandt andet kommenteret et opslag, hvilket hun erkendte i retten.

Af anklageskriftet fremgår det, at den tiltalte henviste til Hamas’ terrorangreb i Israel 7. oktober 2023, hvor omkring 1200 israelere blev dræbt og yderligere cirka 240 blev taget som gidsler. Og netop dét gør, at anklageren vil forsøge at få kvinden dømt til en fængselsstraf.

Uklarhed om hensigt

Men forud for retssagen var det uvist, hvordan den 28-årige kvinde forholdt sig til anklagen. I retten nægtede hun da også, at opslagene henviste til det bestialske terrorangreb.

Hun bedyrede, at kommentaren ikke var møntet på selve terrorangrebet, men i stedet en gidseludveksling.

- Jeg er 99,9 procent sikker på, at det omhandlede det, lød det fra den tiltalte i Retten i Hjørring, inden hun gjorde klart, at hun ønskede, der skete noget godt, og at gidsler kunne slippes fri.

Af den årsag blev sagen udskudt, da det ifølge specialanklager Kim K. Kristensen kan have betydning for strafansvaret.

Nu skal det undersøges, om opslaget, som den tiltalte kommenterede på, kan findes for at afklare, om den tiltalte taler sandt. Problemet er bare, at opslaget ikke længere ligger på gruppen, som har over 26.000 medlemmer.

Den tiltalte forklarede videre i retten, at hun nægter sig skyldig, og at hun ikke var bekendt med, at Hamas er på EU's terrorliste, da hun skrev kommentaren.

Hvis den 28-årige kvinde kendes skyldig, kan hun få alt fra en bøde til fængsel i tre år. Det er nemlig den straf, man risikerer at få ved at støtte handlinger, som af Danmark anses for terror.

Fra fredag 13. september kan unge som gamle tage et smut forbi Vestbjergs splinternye junglesti.

Ad de snoede stier finder du alt fra gangbroer og forhindringsbaner til bålsted og bænke. Borgerne i Vestbjerg har set særligt frem til det nye åndehul. Men det er ikke kun blandt borgerne i Vestbjerg, at man har set en fidus i at skabe et naturskønt område.

For junglestien er kun starten på, hvad der bliver Vestbjerg Natur- og Klimapark.

Aalborg Kommune besluttede i 2019, at der på byens tidligere fodboldbaner skal anlægges 6-8 regnvandsøer, der optager byens overskydende overfladevand. Med afsæt i kommunens planer tog Ildsjælene, en gruppe af frivillige fra Vestbjerg, initiativ ikke blot at anlægge regnvandsøerne, men i stedet forvandle et større areal til en natur- og klimapark.

Idéen opstod for at styrke fællesskabet på tværs af byens borgere i alle aldre og som tilbud til byens institutioner og dagplejere. Dette oplyser Vestbjerg Samråd i en pressemeddelelse.

- I Natur- og Klimaparken skal det være muligt at holde foredrag, undervise og slappe af, så det bliver et sted, hvor borgerne kan tage hen uanset formål, siger John Østergaard, tovholder på projektet.

Årelangt projekt

Vestbjerg Natur- og Klimapark ventes at stå færdig i 2026 med madpakkehus, shelterpladser, amfiteater, sansehave samt borde og bænke.

Projektet har fokus på den grønne dagsorden, og der vil i Natur- og Klimaparken være fokus på at sikre og styrke biodiversiteten i området. Det sker ved, at der skabes nye levesteder for planter, dyr og insekter. Udover byens borgere er det også hensigten, at parken skal være et tilbud for borgere rundt om Hammer Bakker, for institutioner og skoler i Aalborg Kommune og for andre naturinteresserede.

Selvom junglestien er for alle, er det Vestbjergs børn og unge, der får lov at kaste sig ud i junglestiens udfordringer som de første. Det sker lige så snart, at snoren er klippet over.

Det bliver den af rådmand Jan Nymark Thaysen fra Aalborg Kommune og Vestbjerg Samråds formand Torben Carstensen som et symbol på et godt samarbejde samrådet og kommunen imellem.

Vestbjerg har selv rejst pengene til den nye junglesti, mens Natur- og Klimaparken delvist finansieres af Nordea Fonden, der har spyttet en millioner kroner i kassen.

Det spørgsmål kan mange plejekrævende borgere stille sig selv.

En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser nemlig, at de ældre i Nordjylland visiteres til færre timers ugentlig hjemmehjælp end tilfældet er for resten landet.

Det oplyser Kanal Frederikshavn.

Landsgennemsnittet for hvor meget hjemmehjælp du som plejekrævende borger får, er tre timer om ugen, men i flere nordjyske byer, når man slet ikke derop.

I Morsø Kommune står det værst til. Her får borgerne kun 1,6 timers hjælp hver uge. Det er det laveste niveau blandt alle landets kommuner.

Men hvorfor står det så så skidt til?

Ifølge Tanja Nielsen, sektorformand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, handler det om en generel nedprioritering af ældrepleje i regionen.

- Jeg frygter, at den store forskel i visiterede hjemmehjælpstimer handler om, at mange kommuner har været ude i det, der på bureaukratisk dobbeltsprog hedder budgettilpasning, men reelt handler om, at man har sparet på velfærden for at få budgettet til at passe. Det kan vi ikke være bekendt over for vores ældre medborgere, siger Tanja Nielsen

At ældreplejen i Danmark ikke er tilstrækkelig, er ikke noget nyt fænomen.

I de sidste mange år har de danske ældre således oplevet et fald i det antal hjemmehjælpstimer, de får visiteret. Eksempelvis fik knap halvdelen af alle over 80 år hjemmehjælp i 2008. I 2023 lød tallet på under en tredjedel.