Enke efter dom i sag om købmandsdrab: Nu kan vi se positivt på tilværelsen

Enken efter købmand Finn Degn Ovesen er tilfreds med, at en psykisk syg 21-årig mand er blevet idømt anbringelse på ubestemt tid.

- Det var meget, meget positivt. Det var den bedste dom, vi kunne få.

Sådan siger Lone Ovesen, efter en psykisk syg 21-årig mand  i dag er fundet skyldig i manddrab på købmand Finn Degn Ovesen, som sidste år blev stukket ihjel i Spar-butikken i Suldrup.

Den 21-årige er blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Han var på gerningstidspunktet utilregnelig på grund af sindssygdom.

Nu kan vi komme videre

Lone Ovesen, der var gift med Finn Degn Ovesen, er tilfreds med dommen og kan nu se fremad:

- Nu kan man lige som komme videre fra den her del og sige, at nu er det her afsluttet. Nu kan vi se lidt mere positivt på tilværelsen og se på nogle andre ting, siger hun til TV2 Nord ved Retten i Aalborg.

Specialanklager Kim K. Kristensen er også tilfreds med dommen:

- Jeg er godt tilfreds med, at retten er enig i, at der var tale om et forsætligt drab. Og jeg er også godt tilfreds med at retten har fulgt anklagemyndighedens påstand om at der skal ske anbringelse, og det var jo også det, der var den retslægelige anbefaling, siger han.

Umotiveret overfald

Overfaldet skete d. 21. oktober 2017, hvor den unge mand gik ind i Super Spar-butikken i Suldrup og umotiveret stak købmanden flere gange med en kniv.

Finn Degn Ovesen fik ved overfaldet skåret en pulsåre over samt punkteret den ene lunge. Han lå efterfølgende i koma på Aalborg Universitetshospital, hvor han døde af skaderne knap to uger senere d. 3. november.

Den 21-årige mand erkendte ved grundlovsforhøret i oktober 2017, at han havde overfaldet købmanden med en kniv, men han nægtede sig skyldig i sigtelsen om forsøg på manddrab. Sigtelsen blev senere ændret til manddrab, efter købmanden afgik ved døden.

Sagen mod den 21-årige mand gik i gang ved Retten i Aalborg d. 26. september. Under retssagen nægtede den unge mand, at han var sindssyg, selv om en mentalundersøgelse har vist det modsatte.

Anklagemyndigheden ønskede den tiltalte dømt til anbringelse i en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid og fik altså medhold i retten.

Enken til købmanden, Lone Degn Ovesen, er lettet og tilfreds efter dommen til den 21-årige. 

Betænkningstid

Forsvarer Tage Kragbak har bedt om betænkningstid i forhold til at acceptere dommen:

- Dommen var ikke overraskende. Nu har vi 14 dage, og så skal vi have god tid til at tale om det, sådan at min klient ved, hvad dommen den indebærer og hvilke muligheder han har og ikke har, siger han.

I mandags bragte TV2 Nord historien om, at den 21-årige mands bror blev dømt for drab otte dage før drabet på købmanden i Suldrup. Du kan læse den historie her.


Når psykisk syge dræber

psykisk_syg.jpg

Når psykisk syge dræber: Bedre hjælp i vente til nordjyder med svær psykisk sygdom

default_thumb

play Psykiatridirektør efter 14 drab: - Vi har fået et wake-up call

280419 Morten Larsen Bindslev Drab Når psykisk syge dræber

Undersøgelse af drab medfører øget fokus på tværfagligt samarbejde

def_thumb,50_percent

play Når psykisk syge dræber: Regionen er klar med akut psykologhjælp

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland