Nordjysk debat: - Den her energikrise er jo fuldstændigt vanvittig

Torsdag aften var der sæsonpremiere på debatprogrammet Fokus Live. Her handlede det om elprisernes himmelflugt, og hvad vi kan gøre ved det - både i det enkelte hjem og på politisk plan.

Elprisen i Danmark er næsten firedoblet siden nytår - og det kan mærkes på pengepungen rundt om i de nordjyske hjem og hos de erhvervsdrivende. 

I sæsonens første udsendelse af Fokus Live søgte TV2 Nord svar på, hvad politikerne gør for at stoppe elprisens himmelflugt:  

- Vi skal holde hånden under forbrugerne nu, så de har noget at købe for, og vi kan holde gang i vores butikker. Det er den korte bane, siger Bjarne Laustsen (S) og fortsætter:

- Den lidt længere bane handler om, at vi producerer noget mere strøm, som er til at betale for forbrugerne, for den her krise er jo fuldstændigt vanvittig, den kan tage livet af enhver, mener Bjarne Laustsen, som tror, det kan være et løsningsforslag på forsyningskrisen. 

- Vi i Venstre har foreslået, at vi skal sænke el-afgiften helt ned til EU's minimumspris, som er under en øre. Det vil være et skub i den rigtige retning, siger Anne Honoré Østergaard (V). 

Et løfte til nordjyderne - og hinanden 

FB-kommentar

Sådan spurgte Tina Christensen på TV2 Nords Facebookside. 

- Når man er oposition, kan man ikke indkalde til møde på samme måde som Bjarne kan. Vi vil rigtige gerne indkalde til møde - men hvis du indkalder, så kommer jeg, lyder hentydningen fra Anne Honoré Østergaard til aftenens moddebattør. 

- Vi vil rigtig gerne lave brede løsninger, og derfor er jeg også ærgerlig over, at I ikke var med på varmechecken, svarer Bjarne Laustsen og fortsætter: 

- Vi skal være mange til at løfte og komme med en fælles løsning, fordi der er så mange tekniske ting omkring at få pengene ud og virke nu, hvor der er brug for det. Men jo - selvfølgelig skal vi finde de gode løsninger sammen. 

Hvorfor er det nu lige, at elpriserne er på himmelflugt? Få svaret i videoen herunder. 

Borgerne skal spare - politikerne skal tage ansvar

Ifølge kommentarene på TV2 Nords Facebookside, så vil nordjyderne have politikerne til at tage ansvar for, at vi kommer stærkest igennem forsyningskrisen - og helst hurtigere, end vi har set ved tidligere kriser.  

Og her peger Bjarne Laustsen på, at den grønne omstilling er vejen frem: 

- Vi skal have en større produktion af strøm, så vi ikke er afhængige af Putins gas. Det er simpelthen for ringe, at vi i så mange år har været i lommen på andre. Det gør, at vi nu står i en situation, hvor vi enten ikke kan få fat i strømmen, fordi Putin lukker for det, eller også er det så dyrt, at vi ikke kan få tingene til at hænge sammen. Så det er det her problem, vi skal løse, siger han.  

Det er oppositionen ikke helt enig i er det, der skal gøres nu: 

- Men kan vi så ikke aftale, at du går til din erhvervsminister og siger, at han skal begynde at indkalde, for at se, hvad der findes af løsninger? Det er jer, der har bolden og jer, der bestemmer, så gør det, appellerer Anne Honoré Østergaard til Regeringen. 

- Lover du så mig, at I vil arbejde reelt for den grønne omstilling og ikke klage hver gang der kommer et forslag om en vindmøllepark? Vi har behov for meget større omsætning af anlæg, der kan producere en bæredygtig strøm - det er den eneste måde for at få strømmen ned, mener Bjarne Laustsen. 

- I Venstre vil vi rigtig gerne den grønne omstilling, men vi står med et problem her og nu. Så indkald nu til de forhandlinger, så vi kan komme videre, slutter venstrepolitikeren Anne Honoré Østergaard. 

Se hele debatten fra Fokus Live herunder: 


Energikrise

Screenshot 2022-12-20 085442

Langt færre har brugt låneordning til energiregningen, end politikerne forventede

000_1m91qn-8256x5504ma

Inflation rammer nordjyske diabetikere: Over en fjerdedel fravælger altafgørende behandlinger

20161216-084925-L-4384x3137ma

Trist trend fortsætter: Mødrehjælpen sætter rekord for julehjælp

Varme

Kommunes varmeregning holdes i skak - det virker at sænke temperaturen til 19 grader

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland