Stort tema: Sådan var 2. verdenskrig i Nordjylland

Dyk ned i de mange historier fra besættelsen og befrielsen i Nordjylland.

En lille pige på seks år, der bliver ramt af et projektil i Aalborgs gader.

En gruppe danske nazister, der kalder sig varulve, og som står klar i kulissen til at slå ihjel, når de får et signal.

En ung brite, der med blodindsmurte fødder er på flugt fra tyskerne efter en nødlanding ved Hjallerup.

Historierne fra 2. verdenskrig er gruopvækkende og vigtige, og i anledning af årsdagen for Danmarks befrielse sætter TV2 Nord fokus på krigen i Nordjylland.

Det gør vi ved at genudgive en række programmer og fortællinger, der kommer helt tæt på nordjyder under 2. verdenskrig.

KLIK HER FOR AT KOMME TIL TEMASIDEN


Artiklerne og programmerne er oprindeligt produceret i forbindelse med 75-året for befrielsen i år 2020.

En markering, der udfoldede sig som et stort show med taler, musik og gudstjeneste – dog først året efter på grund af coronavirus. 

Se showet her:

Fem års besættelse

9. april 1940 blev Danmark besat. 

Tidligt om morgenen gik det tyske militær til angreb og stillede regeringen et ultimatum - enten kunne de kæmpe, eller de kunne overgive sig.

Regeringen valgte at overgive sig.

I fem år var Danmark besat af tyske tropper - frem til 4. maj klokken 20.36, hvor den tyske kapitulation blev bekendtgjort i radioen.

"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig," lød det over BBC.

Meldingen skabte stor fest om aftenen den 4. maj, hvor befolkningen gik på gaden og festede.

5. maj klokken otte om morgenen trådte kapitulationen i kraft, og Danmark var atter frit.

Dyk ned i historien

På temasiden kan du blandt andet høre de voldsomme beretninger om terrorgruppen Petergruppen, der bombede bygninger og slog tilfældige danskere ihjel.

Du kan også møde 104-årige Walter Regula, som overlevede et skibsforlis i 1940 i programmet "M/S Pioniers Forlis".

Walter Regula, overlevende Pionier
Foto: Fra programmet ' M/S Pioniers forlis'

Du kan komme indenfor på 4. Maj Kollegiet i Aalborg. Et kollegie, der blev bygget som mindesmærke for de danske modstandsfolk, og hvor efterkommere af modstandsfolk har fortrinsret til at bo.

Du skal spise som under besættelsen.

Og meget, meget mere.

Dyk ned i besættelsen og befrielsen i Nordjylland på temasiden her.


Seneste nyt

fra Nordjylland