Karsten Lauritzen opfordrer efter svindelafsløringer: - Gå til statsministeren
Der skal flere ministre på banen, forsvarsministeren kan ikke stå alene med det, så min klare anbefalingen er, at forsvarsministeren skal gøre, hvad ministeren kan, men gå tilbage til statsministeren og spørg, hvad gør vi fremadrettet for at forhindre dette. Så det er ikke så meget et spørgsmål, men mere en opfordring, lød det fra Karsten Lauritzen i samrådet med Trine Bramsen
Det er en dybt alvorlig sag, men jeg betragter det ikke som et samlet problem i det danske forsvar. Sådan lød det fra Venstres forsvarsordfører, nordjyske Karsten Lauritzen, da han deltog i det samråd, som forsvarsminister Trine Bramsen var kaldt til som følge af den mulige svindelsag med afsæt i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.
Forsvarsministeren var kaldt i samråd på baggrund af den mulige svindelsag, der begyndte for få dage siden, efter en såkaldt whistleblower ytrede bekymring om omfattende svindel i det danske forsvar.
Venstres Karsten Lauritzen understregede i den forbindelse, at det naturligvis skal undersøges, og de brodne kar skal undersøges, men understregede samtidig, at det ikke gælder "alle vores dygtige soldater".
- Med hensyn til undersøgelsesformen så vil jeg sige, at det her kan kun løses, hvis statsministeren involverer sig. Der skal flere ministre på banen, forsvarsministeren kan ikke stå alene med det, så min klare anbefalingen er, at forsvarsministeren skal gøre, hvad ministeren kan, men gå tilbage til statsministeren og spørg, hvad gør vi fremadrettet for at forhindre dette. Så det er ikke så meget et spørgsmål, men mere en opfordring, lød det fra Karsten Lauritzen i samrådet.
Til det lød det fra forsvarsministeren, at hun allerede er gået videre til regeringen for netop at brede undersøgelsen ud.
- Jeg er gået videre til regeringen med det ønske, og det kommer vi til at drøfte videre, når det her kan ske på det her område, så kan det også ske på andre steder, jeg kan her og nu sætte et større arbejde i gang på forsvarsområdet, det er det, jeg gør, sagde forsvarsminister Trine Bramsen (Socialdemokratiet) og tilføjede, at hun er helt enig i, at det er vigtigt, at man ikke får mistænkeligt gjort alle ansat i det danske forsvar.
Et andet af de mange spørgsmål i den åbne del af samråd kom fra Dansk Folkepartis Bent Bøgsted, der ligeledes er valgt i Nordjylland. Han ville gerne vide, om der er sket mulig svindel andre steder end i Forsvarets Ejendomsstyrelse, og spørger ministeren, om hun vil undersøge de andre styrelser under Forsvarsministeriet tilbage til 2010.
Forsvarsministeren svarede, man vil nedsætte en ekstern undersøgelse af den mulige svindel på Forsvarets område, men vil endnu ikke love, at den skal gå tilbage til 2010. Det skal besluttes i samarbejde med Folketingets partier.
Også nordjyske Bjarne Laustsen, Socialdemokratiets forsvarsordfører deltog i samrådet:
- Jeg synes, det er vigtigt, at man får samarbejsrelationerne i det daglige arbejde i forsvaret til at fungere, jeg anser en whistleblower-ordning som en nødlinje, mente Bjarne Laustensen.
Hertil svarede ministeren, at det handler om blandt andet en god ledelseskultur, men der er også brug for den kattelem, der er, nemlig whisleblowerordningen.
Trine Bramsen vil se på, hvordan Forsvarsministeriets whistleblowerordning kan styrkes. Hun sagde, at det er nødvendigt at sikre anonymitet, og at anmeldelsen kommer ind på "tilstrækkeligt højt niveau" i Forsvarsministeriet, så der tages hånd om oplysningerne, og at whistlebloweren ikke bliver glemt. Hun forklarede også, at hun også vil udsende en instruks, så det sikres, at der altid er fire øjne på indkøb og ikke kun to, som der muligvis har været tidligere.
Trine Bramsen åbnede iøvrigt op for, at alle gode forslag om, hvordan det fungerer godt andre steder, modtages gerne.
Forsvarsministeren lovede i forbindelse med samrådet, at der vil blive et orienteringsmøde til januar.