Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

ANALYSE: Nu går Egholm-diskussionen ind i slutfasen

Et forslag til anlægslov for det nordjyske motorvejsprojekt er på vej i høring

I årtier har man talt om, for og imod en ny Limfjordsforbindelse over Egholm. 

I de kommende uger sker der to ting, som sandsynligvis betyder, at slutspurten i processen frem mod en politisk beslutning nu er i gang.

Regeringens hensigt er, at Folketinget i efteråret 2024 tager fat på at behandle et forslag til anlægslov. Det er denne lov, der i givet fald bemyndiger staten at gå i gang med gravearbejdet. Det skal efter planen ske i 2025.

Det første, der sker, er, at Vejdirektoratet sender en supplerende vurdering af de miljømæssige konsekvenser af at etablere den 20 kilometer lange motorvej i høring. 

Den forrige vurdering blev i 2021 kritiseret fra flere sider, heriblandt Miljøstyrelsen. Det sker ikke hver dag, at én styrelse så kontant kritiserer en anden statslig myndigheds arbejde og forlanger, at analyser sendes tilbage til værkstedet.

Miljøstyrelsen fandt, at vurderingen af konsekvenserne for Natura 2000-områder var utilstrækkelig, ligesom man anbefalede, at der blev lavet en supplerende rapport om anlægsprojektets påvirkning af grundvand og overfladevand.

Det har Vejdirektoratet nu gjort. 

Man har ligeledes lavet nye undersøgelser af oddere i området, ligesom man endnu en gang har gennemgået vurderingerne af, hvordan arbejdet med at anlægge en såkaldt sænketunnel syd for Egholm vil påvirke ålegræs og næringssalte.

Det andet, der sker, er, at et udkast til anlægslov også sendes i høring. Det sker efter planen også inden for nogle uger. Eftersom høringen af den supplerende miljøvurdering foregår samtidig, er der i udkastet til lovforslaget afsat plads til senere at indføje konklusionen på denne høring.

Ligeledes vil den endelige udgave af lovforslaget skulle beskrive resultatet af marinarkæologiske undersøgelser, som gennemføres i de kommende måneder.

Striden om de 600 millioner

124 sider fylder lovforslaget p.t. inklusiv de mange bemærkninger, der helt efter bogen ledsager selve lovteksten.

Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge den firsporede motorvej vest om Aalborg med forbindelse til E45 i syd og E39 (Hirtshalsmotorvejen) i nord.

Forslaget

Det giver forslaget bemyndigelse til:

1) anlægge en sænketunnel under Limfjordens sydlige løb,

2) anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige løb (Nørredyb)

3) indvinde et areal af Limfjorden syd for Egholm og

4) anlægge og omlægge kommunale veje og stier, herunder en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm og forlængelse af Mølholmsvej.

Især det fjerde og sidste punkt er vigtigt at holde sig for øje i lyset af den diskussion, der de seneste måneder har været i Aalborg om det tilskud, som Aalborg Kommune har stillet i udsigt. 

Aalborgs ny borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), har sagt, at han vil arbejde for, at nogle af de 600 milloner kan bruges på tilslutningsveje - altså vejanlæg, som kommunen under alle omstændigheder skulle betale.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har i et svar til Enhedslistens transportordfører i Folketinget pure afvist, at det forholder sig sådan. De 600 millioner er et tilskud til den statslige del af anlægget. 

Sidstnævnte opfattelse går meget klart igen i udkastet til lovforslaget, erfarer TV2 Nord.

For her står der i paragraf 11 (og nu skal man huske de fire punkter, nævnt ovenfor):

"Aalborg Kommune yder medfinansiering af projektet, jf. § 1 stk. 1 nr. 1-3 på 600 mio. kr." Og lidt senere i samme paragraf står der: "Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet med anlægget af en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm, jf. § 1, stk. 1, nr. 4".

Er 600 millioner nu også ... 600 millioner?

Med andre ord: Hvis Aalborg Kommune ønsker at erstatte den nuværende færgeforbindelse til Egholm med en bro mellem øen og Nørresundby, skal kommunen betale dette. Motorvejen får nemlig ingen afkørsler på Egholm. 

På samme måde som kommunen skal betale en eventuel forlængelse af Mølholmsvej.

Transportministeren får med loven mandat til at lade også disse vejanlæg anlægge. Men de skal betales (oveni de 600 millioner) af kommunen, som efterfølgende også får dem overdraget, så de får status af kommunale veje.

De 600 millioner er altså alene knyttet til motorvejen, herunder tunnelen syd for Egholm og motorvejsbroen nord for Egholm.

Og for at føje spot til skade slås det i udkastet fast om de 600 millioner, at "beløbet er i 2021-priser og opskrives med forudsætningsindekset for anlæg på finansloven".

Også dét er udtryk for en anden opfattelse, end Aalborgs borgmester har For ham er det 600 millioner, man har stillet i udsigt - ikke mere.

Uenigheden har to facetter: 

Kan pengene bruges på at betale noget af det, som kommunen ellers skulle betale? 

Og skal de 600 millioner reguleres opad i lyset af prisstigninger? 

Ender lovforslaget uden ændringer som en lov, er svaret henholdsvis nej og ja.

Medfinanciering

Indtil nu har kommunikationen - i hvert fald den skriftlige kommunikation - mellem kommunen og Transportministeriet været ret begrænset. 

TV2 Nord har begæret aktindsigt hos kommunen, og den rummer kun to dokumenter.

31. marts 2020 skrev daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og de øvrige medlemmer af erhvervsrådets formandskab til daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) og til finansminister Nicolai Wammen (S). 

I brevet varsler afsenderne, at Aalborg Kommune, i regi af Aalborg Alliancen, er "klar med en historisk medfinansiering på 600 mio. kr.".

Året efter, 26. august 2021, mødtes daværende kommunaldirektør Christian Roslev og to andre kommunale embedsmænd med repræsentanter for Transportministeriet. 

I et brev ridsede de forinden op, hvilke emner de ønskede drøftet. Her refereres igen til "Aalborg Kommunes medfinansiering på 600 mio. kr.".

Spørgsmålet er, om ordet "medfinansiering" kan forstås anderledes end, at kommunen vil være med til at finansiere de udgifter, staten ellers selv skulle afholde alene.

Det fremgår af udkastet til anlægsloven, at der mellem kommunen og ministeriet skal indgås en samarbejdsaftale om den ny fjordforbindelse. Om denne aftale kan rokke ved lovforslagets meget klare melding om, hvad de 600 millioner kan bruges til, må tiden vise.

Lasse Frimand Jensen synes på forhånd ikke at have nogen let opgave for sig.

Tre partier i byrådet i Aalborg, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, har til byrådsmødet i dag, mandag, stillet forslag om, at kommunen skal udarbejde et overblik over de forventede nødvendige investeringer i det kommunale vejnet, hvis staten etablerer en ny motorvejsforbindelse over Egholm.

Partierne er alle imod Egholm-løsningen, men finder, at der bør skabes overblik over mulige afledte kommunale udgifter, hvis Folketinget alligevel beslutter at anlægge motorvejen.

Uanset om de 600 millioner kroner kan være med til at betale denne regning eller ej.


Se listen: Her bor de vådeste, frækkeste og mest kinky nordjyder

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Nordjyderne er godt repræsenteret i 2024.

De årlige statistikker fra Sinful.dk er igen landet, og endnu en gang beviser nordjyderne, at de er nogle af landets frækkeste. 

Sidste år var det kun Løkken, der var at finde på sexshoppens liste, men i år er hele tre nordjyske byer kommet på. Og igen i år er Løkken at finde på en fræk førsteplads.

I 2023 indtog Løkken førstepladsen i kategorien 'Landets stærkeste underliv', og i år er det kategorien 'Årets vådeste by', som vendelboerne indtager førstepladsen i.

Det er nemlig i Løkken, at der er blevet købt mest glidecreme fra Sinful.dk gennem 2024. Her har vendelboerne nemlig købt 3,59 gange så meget glidecreme per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Derudover er Løkken igen i år at finde på flere lister. Den vendsysselske by er nemlig også nummer tre på listen over de frækkeste byer. Her er der nemlig solgt 2,64 flere stykker sexlegetøj per indbygger end landsgennemsnittet. I 2023 indtog Løkken tredjepladsen på selvsamme liste med 2,5 stykker sexlegetøj.

Top 10 frækkeste byer

  1. Humlebæk 2,79

  2. Skævinge 2,66

  3. Løkken 2,64

  4. Rødby 2,58

  5. Græsted 2,45

  6. Odense NV 2,20

  7. Faaborg 2,15

  8. Aakirkeby 1,92

  9. Aarhus C 1,83

  10. Randers C 1,74

* tallet indikerer, hvor mange gange, der er købt sexlegetøj i byen i forhold til landsgennemsnittet

Kilde: Sinful.dk

Flere byer at finde på listerne

I år står Løkken dog ikke alene på sexshoppens frække liste. Både Aalborg C og Sindal gør nemlig byen selskab.

Sindal er nemlig den by i landet, der har købt mest lingeri per indbygger på Sinful.dk i 2024, og dermed har den nordjyske by vundet kategorien 'Landets frækkeste undertøj'. Faktisk har indbyggerne i Sindal købt 4,22 gange så meget lingeri per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Samtidig er Aalborg C igen at finde på en liste. Aalborgenserne indtager nemlig tredjepladsen på listen over de mest kinky byer i landet.

Årets mest kinky byer er fundet ved at udregne, hvilke byer der har købt mest bondage sexlegetøj. Det vil sige, at aalborgenserne køber 3,67 gange så meget kinky sexlegetøj som landsgennemsnittet.

Top 10 mest kinky byer

  1. Slagelse 4,77

  2. Brabrand 3,90

  3. Aalborg C 3,67

  4. Oksbøl 2,80

  5. Rødby 2,60

  6. Grænsted 2,43

  7. Højbjerg 2,12

  8. København SV 2,00

  9. Randers C 1,99

  10. Aakirkeby 1,85

Kilde: Sinful.dk

Det fremgår desuden af Sinful.dk, at det overvejende er mænd, der køber sexlegetøj på sexshoppen. Hele 58 procent af brugerne var nemlig mænd.

Samtidig er årets frækkeste navne for 2024 Maria og Jesper. Det er nemlig de navne, der er gået flest gange igen på ordresedlerne.

De frækkeste navne

  1. Maria og Jesper

  2. Michael og Cecilie

  3. Mikkel og Mette

  4. Thomas og Camilla

  5. Christian og Emma

  6. Daniel og Pernille

Kilde: Sinful.dk


Flere hunde forgiftes - direktør ser klar sammenhæng

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dyreforsikringsselskab får langt flere anmeldelser om forgiftninger af hunde.

Det vrimler med dem i naturen, og de efterladte nikotinposer er dødelige for dyr.

TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan Ann Hvarregaard i november måtte give sin fire måneder gamle hvalp Olga kunstigt åndedræt foran sine børn, efter hunden havde slikket på en nikotinpose, den fandt i naturen.

Og hun er langt fra den eneste.

Stigning i anmeldelser

Dyreforsikringsselskabet Agria har nemlig de seneste år registreret antallet af nikotinforgiftede hunde, og det seneste år er antallet steget markant.

- Sammenlignet med samme periode sidste år er der tale om en stigning på hele 52 procent i antallet af anmeldte nikotinforgiftninger blandt hunde, siger Tine Stabell, direktør for dyreforsikringsselskabet Agria.

Tine Stabell fortæller, at selv små mængder nikotin er farlige for dyr, og at hvalpe er særligt udsatte. Hun sammenligner hvalpene med små børn, der er nysgerrige på sine omgivelser og smager på det meste, de kan komme i nærheden af.

- Fordi hundehvalpe fysisk er mindre i størrelsen, får de relativt mere nikotin i kroppen end en voksen hund, når de spiser en nikotinpose, siger direktøren.

Nikotinposer flyder i naturen

TV2 Nord kunne tirsdag fortælle, hvordan det flyder med cigaretskodder og nikotinposer i den nordjyske natur.

Dette års Masseeksperiment viste nemlig, at nikotinposerne vinder frem, mens cigaretskodderne fortsat fylder.

I år deltog 2112 elever fra 31 skoler i region Nordjylland i Masseeksperimentet, og de fandt altså tilsammen 1196 cigaretskodder i den nordjyske natur, mens man på landsplan fandt hele 5819 stykker nikotinposer i naturen.

Men selvom cigaretskodderne på papiret fylder mest, så var det noget helt andet, som man oplevede hos 4. klasseseleverne på Skolegades Skole i Brønderslev.

- Jeg har oplevet, at I takt med at antallet af cigaretskodder falder, så er der mange flere snusposer rundt i naturen. Nikotinaffald er ikke blevet mindre, konstaterer Torben Madsen, der er lærer for 4. klassen, som deltog i masseeksperimentet.

Han deltog desuden også i masseeksperimentet tilbage i 2019.

Forebyggelse af nikotinforgiftning hos hunde

  1. Hold nøje øje med din hund, når du lufter den – lad derfor mobilen blive i lommen på gåturen og hav fokus på hunden.

  2. Træn hunden til at reagere på en "slip"-kommando.

  3. Hav altid lækre godbidder med, når du går tur, så du kan bytte, hvis hunden får fat i noget, du mistænker kan være farligt.

  4. Undgå at lufte hunden på områder med meget snusaffald, såsom ved skoler, stoppesteder eller lignende.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Mørketal

De mange nikotinforgiftninger blandt hunde hænger ifølge Agrias direktør sammen med en øget mængde dumpede stykker snus i naturen.

- I perioden fra 2017 til 2021 registrerede Agria Dyreforsikring en fordobling i antallet af generelle forgiftningsskader. Samtidig begyndte vi at se en sammenhæng imellem stigningen og udbredelsen af de såkaldte røgfrie nikotinprodukter, forklarer Tine Stabell, direktør i Agria.

Selvom antallet af registrerede tilfælde er fordoblet, frygter Tine Stabell, at antallet er endnu højere. Det skyldes, at tilfældet kun registreres, hvis det fremgår af skadesanmeldelsen.

- Det er kun, hvis ejeren rent faktisk har observeret hunden indtage en snus- eller nikotinpose, eller hvis dyrlægen har konstateret det, at det bliver registreret som årsag, siger direktøren.


Hvorfor væltede 200 tons tung kran? Svaret lader vente på sig

Arbejdstilsynet har endnu ikke kunnet fastslå, om der skete brud på reglerne, da en stor kran væltede i Østerild.

Hvad var det, der gik galt, da en 200 tons tung kran pludselig væltede på det nationale testcenter for vindmøller i Østerild i Thisted Kommune?

Det er tilsyneladende ikke så let at få opklaret.

Kollapset skete 28. november, men Arbejdstilsynet har endnu ikke udgivet en endelig rapport, der fastslår årsagen.

TV MIDTVEST har nu fået aktindsigt i tilsynets besøgsrapport, som blev udsendt 4. december.  Det fremgår af rapporten, at tilsynet normalt kan nå at behandle en sag på under 14 dage, men i nogle tilfælde kan der gå længere tid.

Præcist hvorfor sagen endnu ikke er afgjort, ønsker tilsynet ikke at kommentere, men det fremgår af besøgsrapporten, at man "afventer svar på krandata" for at kunne træffe en afgørelse.

- Vi er ved at tage stilling til, om jeres virksomhed skal have en eller flere afgørelser, skriver tilsynet til kranfirmaet.

Den 23-årige mand, der styrede den 190 meter høje kran, da det gik galt, fik dieselolie ud over sig og blev behandlet på skadestuen.

Kort tid efter lød fra politiet, at manden havde det okay efter omstændighederne.

Arbejdstilsynet besøgte uheldsstedet dagen efter med det formål at undersøge, om kranfirmaet overholder arbejdsmiljøloven.


Morgenens vejr byder på risiko for dis og tåge, og nogle steder vil temperaturen være nede omkring frysepunktet.

Det gælder særligt nede i vejbanerne, hvor der også er risiko for rimtåge. Det anbefales derfor at køre hjemmefra i god tid til at forholde sig til det.

Det bliver derudover en dag med rolige vindforhold. Der er kun tale om svage og lette vinde fra østlig retning.

Der er mulighed for solstrejf i løbet af dagen, men det meste af dagen vil der være skyet, men tørt.

Temperaturen kan komme op på 2-3 plusgrader, men det bliver køligere, når solen går ned, og her vil temperaturen nærme sig frysepunktet.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

Foto: Løgstør Lokalarkiv

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik de datidens såkaldte åndsvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø formidles til et bredere publikum.

- Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurerer bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

- Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

- Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Foto: Kjeld Thomsen
Foto: Klaus Nedergaard
Foto: Rigsarkivet
Foto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndsvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde men kunne færdes noget mere frit.

- De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen mener ikke at den grumme historie om den anbragte mænd og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

- Jeg synes jo det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.