ANALYSE: Nu går Egholm-diskussionen ind i slutfasen

I årtier har man talt om, for og imod en ny Limfjordsforbindelse over Egholm. 

I de kommende uger sker der to ting, som sandsynligvis betyder, at slutspurten i processen frem mod en politisk beslutning nu er i gang.

Regeringens hensigt er, at Folketinget i efteråret 2024 tager fat på at behandle et forslag til anlægslov. Det er denne lov, der i givet fald bemyndiger staten at gå i gang med gravearbejdet. Det skal efter planen ske i 2025.

Det første, der sker, er, at Vejdirektoratet sender en supplerende vurdering af de miljømæssige konsekvenser af at etablere den 20 kilometer lange motorvej i høring. 

Den forrige vurdering blev i 2021 kritiseret fra flere sider, heriblandt Miljøstyrelsen. Det sker ikke hver dag, at én styrelse så kontant kritiserer en anden statslig myndigheds arbejde og forlanger, at analyser sendes tilbage til værkstedet.

Miljøstyrelsen fandt, at vurderingen af konsekvenserne for Natura 2000-områder var utilstrækkelig, ligesom man anbefalede, at der blev lavet en supplerende rapport om anlægsprojektets påvirkning af grundvand og overfladevand.

Det har Vejdirektoratet nu gjort. 

Man har ligeledes lavet nye undersøgelser af oddere i området, ligesom man endnu en gang har gennemgået vurderingerne af, hvordan arbejdet med at anlægge en såkaldt sænketunnel syd for Egholm vil påvirke ålegræs og næringssalte.

Det andet, der sker, er, at et udkast til anlægslov også sendes i høring. Det sker efter planen også inden for nogle uger. Eftersom høringen af den supplerende miljøvurdering foregår samtidig, er der i udkastet til lovforslaget afsat plads til senere at indføje konklusionen på denne høring.

Ligeledes vil den endelige udgave af lovforslaget skulle beskrive resultatet af marinarkæologiske undersøgelser, som gennemføres i de kommende måneder.

Striden om de 600 millioner

124 sider fylder lovforslaget p.t. inklusiv de mange bemærkninger, der helt efter bogen ledsager selve lovteksten.

Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at anlægge den firsporede motorvej vest om Aalborg med forbindelse til E45 i syd og E39 (Hirtshalsmotorvejen) i nord.

Især det fjerde og sidste punkt er vigtigt at holde sig for øje i lyset af den diskussion, der de seneste måneder har været i Aalborg om det tilskud, som Aalborg Kommune har stillet i udsigt. 

Aalborgs ny borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), har sagt, at han vil arbejde for, at nogle af de 600 milloner kan bruges på tilslutningsveje - altså vejanlæg, som kommunen under alle omstændigheder skulle betale.

Transportminister Thomas Danielsen (V) har i et svar til Enhedslistens transportordfører i Folketinget pure afvist, at det forholder sig sådan. De 600 millioner er et tilskud til den statslige del af anlægget. 

Sidstnævnte opfattelse går meget klart igen i udkastet til lovforslaget, erfarer TV2 Nord.

For her står der i paragraf 11 (og nu skal man huske de fire punkter, nævnt ovenfor):

"Aalborg Kommune yder medfinansiering af projektet, jf. § 1 stk. 1 nr. 1-3 på 600 mio. kr." Og lidt senere i samme paragraf står der: "Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet med anlægget af en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm, jf. § 1, stk. 1, nr. 4".

Er 600 millioner nu også ... 600 millioner?

Med andre ord: Hvis Aalborg Kommune ønsker at erstatte den nuværende færgeforbindelse til Egholm med en bro mellem øen og Nørresundby, skal kommunen betale dette. Motorvejen får nemlig ingen afkørsler på Egholm. 

På samme måde som kommunen skal betale en eventuel forlængelse af Mølholmsvej.

Transportministeren får med loven mandat til at lade også disse vejanlæg anlægge. Men de skal betales (oveni de 600 millioner) af kommunen, som efterfølgende også får dem overdraget, så de får status af kommunale veje.

De 600 millioner er altså alene knyttet til motorvejen, herunder tunnelen syd for Egholm og motorvejsbroen nord for Egholm.

Og for at føje spot til skade slås det i udkastet fast om de 600 millioner, at "beløbet er i 2021-priser og opskrives med forudsætningsindekset for anlæg på finansloven".

Også dét er udtryk for en anden opfattelse, end Aalborgs borgmester har For ham er det 600 millioner, man har stillet i udsigt - ikke mere.

Uenigheden har to facetter: 

Kan pengene bruges på at betale noget af det, som kommunen ellers skulle betale? 

Og skal de 600 millioner reguleres opad i lyset af prisstigninger? 

Ender lovforslaget uden ændringer som en lov, er svaret henholdsvis nej og ja.

Medfinanciering

Indtil nu har kommunikationen - i hvert fald den skriftlige kommunikation - mellem kommunen og Transportministeriet været ret begrænset. 

TV2 Nord har begæret aktindsigt hos kommunen, og den rummer kun to dokumenter.

31. marts 2020 skrev daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) og de øvrige medlemmer af erhvervsrådets formandskab til daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) og til finansminister Nicolai Wammen (S). 

I brevet varsler afsenderne, at Aalborg Kommune, i regi af Aalborg Alliancen, er "klar med en historisk medfinansiering på 600 mio. kr.".

Året efter, 26. august 2021, mødtes daværende kommunaldirektør Christian Roslev og to andre kommunale embedsmænd med repræsentanter for Transportministeriet. 

I et brev ridsede de forinden op, hvilke emner de ønskede drøftet. Her refereres igen til "Aalborg Kommunes medfinansiering på 600 mio. kr.".

Spørgsmålet er, om ordet "medfinansiering" kan forstås anderledes end, at kommunen vil være med til at finansiere de udgifter, staten ellers selv skulle afholde alene.

Det fremgår af udkastet til anlægsloven, at der mellem kommunen og ministeriet skal indgås en samarbejdsaftale om den ny fjordforbindelse. Om denne aftale kan rokke ved lovforslagets meget klare melding om, hvad de 600 millioner kan bruges til, må tiden vise.

Lasse Frimand Jensen synes på forhånd ikke at have nogen let opgave for sig.

Tre partier i byrådet i Aalborg, Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, har til byrådsmødet i dag, mandag, stillet forslag om, at kommunen skal udarbejde et overblik over de forventede nødvendige investeringer i det kommunale vejnet, hvis staten etablerer en ny motorvejsforbindelse over Egholm.

Partierne er alle imod Egholm-løsningen, men finder, at der bør skabes overblik over mulige afledte kommunale udgifter, hvis Folketinget alligevel beslutter at anlægge motorvejen.

Uanset om de 600 millioner kroner kan være med til at betale denne regning eller ej.