Nystartet selskab står bag kritiseret botilbud

Botilbuddet Norden, der vandt Udlændingestyrelsen udbud, er et nystartet selskab. Det fremgår af forskellige offentlige registrer over virksomheder. Bag selskabet står tre mænd fra Hjørring og Frederikshavn.

De tre mænd, der står bag Botilbuddet Norden ApS, har i følge TV2 Nords oplysninger alle tidligere har været ansat på et botilbud i Brovst, som indtil for et år siden husede den gruppe beboere, som nu skal flyttes til Vrå.

På Bakkevej ved Vrå, hvor det nye botilbud har adresse, skulle der i eftermiddag have været holdt informationsmøde for de nærmeste naboer. Et møde som botilbudet havde inviteret til, men som de selv aflyste med få timers varsel med et opslag på deres postkasse.

Hvilke konkrete planer, der er for det nye botilbud forbliver derfor fortsat ubesvarede.

Ukontaktbare ejere

TV2 Nord har i dag forgæves forsøgt at komme i kontakt med de tre mænd, som står registreret som ejere af det anpartsselskab, som driver Botilbudet Norden.

Botilbudet Norden har registreret fire forskellige telefonnumre, og to gange lykkedes det at komme igennem, men hvergang bliver samtalen afbrudt, da vi præsenterer os som TV2 Nord.

Den nye institution har heller ikke vendt tilbage på henvendelse på SMS.

Det er dette bosted, der fremover skal være hjemsted for udviste asylansøgere.
Det er dette bosted, der fremover skal være hjemsted for udviste asylansøgere.
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Ejer flere selskaber

I følge tingbogen ejes ejendommen Bakkevej 1 i Vrå af selskabet ViKa Nord. Ligesom anpartsselskabet Botilbudet Norden Aps, er ViKa Nord selskab også ejet af de tre mænd.

Ejendommen på Bakkevej blev købt den 1. december sidste år for 1.945.000 millioner. Ejendommen er i følge salgsopstillingen 574 kvadratmeter og har tidligere haft anvendelse som døgninstitution.

ViKa Nord Aps tilbyder ifølge selskabets hjemmeside pædagogiske og sundhedsfaglige vikarer, samt støtte til børn, unge og voksne. Opgaverne spænder i følge hjemmeside vidt, og tilpasses altid gennem en målrettet fleksibel individuel indsats. 

- Vi arbejder ud fra "low arousal" og har erfaring med diverse diagnoser og sindslidelser, lyder det. 

På en af de tre ejeres Facebookside søges der medarbejdere til ViKa Nord. Om de medarbejdere, man søger, også skal tilknyttes Botilbuddet Norden, har det ikke været muligt at få hverken af- eller bekræftet fra selskabet. 


Bosted for udlændinge i Vrå

030822 Botilbud Vrå

play Ny udvikling: Udlændingestyrelsen siger nej tak til Vrå

botilbud vrå split

play Botilbud i Vrå føler sig ramt af hetz - men beboere og borgmester er uenige

Bosted_Vrå3

Indehavere af udskældt bosted bryder mange dages tavshed

Bosted_Vrå2

Botilbud holdt møde med kommunen - ville høre om mulighed for godkendelse

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland