Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske kystfiskere trues af flere bomtrawlere

I årevis har især hollandske bomtrawlere gjort livet surt for de små nordjyske fiskere. Nu sender hollænderne yderligere 84 fartøjer med de forhadte garn til Skagerrak.

Thomas Højrup og Karsten Nielsen føler sig som de andre lokale kystfiskere i Thorupstrand fordrevet af udenlandske bomtrawlere. Der er fint havvejr, men mange både ligger bare stille på stranden.

- Det er blevet værre år for år. Det er efterhånden kun et spørgsmål om tid - så er der ikke noget, der hedder Thorupstrand fiskeplads mere, siger Karsten Nielsen, kystfisker i Thorupstrand, som har prøvet at få sit garn sejlet i stykker af en hollandsk bomtrawler.

Det er en katastrofe. Sidste år havde vi underskud i Thorupstrand, fordi fiskerne blev forjaget fra deres fiskepladser. Vi har aldrig oplevet flere hollændere ligge og massetrawle, som de gør nu.

Thomas Højrup, formand, Thorupstrand Kystfiskerlaug

- Det er en katastrofe. Sidste år havde vi underskud i Thorupstrand, fordi fiskerne blev forjaget fra deres fiskepladser. Vi har aldrig oplevet flere hollændere ligge og massetrawle, som de gør nu, siger Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Det såkaldte pulsfiskeri, som foregår ved at lamme fiskene med elektrisk stød, er for nylig blevet forbudt i hele EU.

Derfor omlægger hollænderne 84 af deres fartøjer fra puls til bomtrawl og sender dem til Skagerrak. Det fortalte hollænderne direkte til deres danske kolleger på et møde i Thorupstrand for nogle uger siden.

- Det var mere ærlig snak, end vi egentlig havde forestillet os. Det er forfærdelig snak, siger Thomas Højrup.

Kvoterne skal overholdes

De nordjyske fiskere er med på, at hollænderne har lov til at fiske en beskeden kvote op i Skagerrak.

- Det kan vi ikke gøre noget ved. De har en kvote. Den skal de også have lov til at fiske, men når den er opfisket, så skal de ud. Det er, som om de aldrig kommer ud. Så ligger de herude og fisker fire-fem tons om dagen. Det er utroligt, at de kan bruge så lang tid på at fange deres kvote, for deres samlede kvote er ikke større end den, vi kystfiskere har her i Thorupstrand, siger Karsten Nielsen.

De nordjyske fiskere har hele tiden haft en mistanke om, at hollænderne fanger langt mere, end de må, i Skagerrak. Ifølge de lokale, danske kystfiskere kan det lade sig gøre, fordi bomtrawlerne ind mellem sejler ind i Nordsøen og skriver fiskene ind, som om de er fanget i Nordsøen. I det farvand er deres kvote nemlig meget større.

- Det, der undrer os voldsomt, er stadigvæk, at hollænderne kan leve af at ligge og fange så lille en kvote med så stor en flåde, så store skibe og så stor en besætning - med et fiskeri, der foregår i døgndrift fra nytår til nytår og med så stort dieselforbrug. Det er påfaldende, siger Thomas Højrup.

Har lokalkendskab

Hollænderne fortalte selv på mødet i Thorupstrand, at deres gamle far typisk sidder hjemme i familierederiet i Holland og overvåger de nordjyske fiskere på forskellige navigationsenheder.

- Når vi sejler fra en plads, så kommer de og fisker. De følger os. De ved godt, vi er lokale fiskere. Vi har kendskab til, hvor fisken er, og der søger de hen, siger Karsten Nielsen.

Ifølge kystfiskerlaugets formand står EU foran en kæmpeopgave, når Skagerrak nu skal rumme yderligere 84 bomtrawlere i 400 tons-klassen.

- Så kan man jo ikke bare have et frit fiskeri, for så fordriver den ene den anden. EU-Parlamentet bliver nødt til at tage højde for det, siger Thomas Højrup.

- Hvis de mener noget med, at en plads som for eksempel Thorupstrand skal have en berettigelse, så er de nødt til at gribe ind og gøre noget ved det, siger Karsten Nielsen.

Politiker: Vi kan stille højere krav

Simon Kollerup (S), fiskeriordfører i Folketinget, er en af dem, der måske kan gøre noget ved det. Han er lige så indigneret som fiskerne.

- Man strammer kvælergrebet om de lokale fiskere, og når der nu kommer 80 nye bomtrawlere sejlende ind, så frygter jeg ekstremt meget for de fiskepladser, vi har, siger Simon Kollerup.

Han foreslår blandt andet, at hollænderne kan blive tvunget til at lande fisken og blive kontrolleret i en dansk havn.

- Det mest oplagte er at stille nogle meget skrappe krav, der gør, at det ikke er så attraktivt for hollandske bomtrawlere at sejle rundt i Skagerrak. På mødet med kollegerne i Thorupstrand forsikrede de hollandske fiskere ellers, at den nuværende ordning, hvor de altid lander og bliver kontrolleret hjemme i Holland, er den bedste og mest sikre løsning. Men det ryster de på hovedet af i Thorupstrand.

- Det er ræven, der vogter gæs, siger Thomas Højrup, Kystfiskerlaugets formand.

- De begynder at tage vores eksistensgrundlag, og så er det bare et spørgsmål om tid, så er vi her ikke mere, siger Karsten Nielsen, kystfisker Thorupstand.

Simon Kollerup frygter det samme.

- Hvis Eva Kjer Hansen vil sætte et møde op og beder mig komme i morgen, så gør jeg det, for den her sag er så alvorlig, at det ikke skal være en valgkamp, der står i vejen for den. Ellers må det blive lige efter et valg, og så må vi tage det op meget hurtigt. Jeg er bare bekymret for, at de fiskere her risikerer at knække nakken, hvis ikke vi gør noget meget snart. Vi kan jo se, at der er en eksplosion i antallet af dage, hvor de her bomtrawlere sejler rundt i Skagerrak. Det ødelægger et meget vigtigt fiskeriområde for os, når de slæber de her tunge jernmåtter hen over havbunden i Skagerrak. Situationen kan ikke blive mere alvorlig, end den er nu, siger Simon Kollerup.

Handler det her om storpolitik, siden der ikke sker noget?

- Jeg har fået tudet ørerne fulde af Venstres fiskeriministre gennem tiden, at nu måtte jeg også lige falde til ro og tage det stille og roligt, for der var noget, der hed Brexit. Vi skal også være gode venner med hollænderne. Men jeg er bare nødt til at sige, at situationen er ændret med de nye tal, vi ser nu, med den eksplosion af tilstedeværelse fra hollandsk side i Skagerrak, som vi ser nu og de 84 ekstra fartøjer, der er på vej. Man kunne jo også vende situationen og sige, at hollænderne kunne tænke på, om de gerne ville have en allieret i Danmark for eksempel. Så vi er nødt til at få åbnet et forhandlingsbord med hollænderne, siger Simon Kollerup.


Lisbeth Østergaard om Årets Nordjyde: Det har givet håb

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Lisbeth Østergaard er en af fire dommere, der har udvalgt vinderne til Årets Nordjyde, og hun har selv fået stor inspiration med fra arbejdet.

Søndag er det igen blevet tid til Årets Nordjyde.

Prisuddelingen hvor TV2 Nord fejrer nordjyder med hjertet på rette sted, med et særligt talent og som går den ekstra mil.  

Nordjyderne har indstillet 192 personer til i alt fire priser.

Et dommerpanel har herefter udvalgt 12 nominerede personer og efterfølgende fire vindere af priserne; Årets Nordjyske Talent, Årets Nordjyske Iværksætter, Årets Nordjyske Ildsjæl og Årets Nordjyske Ambassadør. 

Dommergerningen har inspireret 

Lisbeth Østergaard er en af de fire dommere, og hun er selv blevet inspireret af at læse de mange indstillinger fra nordjyderne. 

Det fortalte hun, umiddelbart inden Årets Nordjyde blev optaget i Nibe onsdag. Et show, som kan ses på tv2nord.dk, TV2 Play og TV2 Nord Salto søndag den 6. oktober.

- Særligt i kategorien Ildsjæl kan man se, hvor meget mange gør. Hvor meget de sætter sig selv bagud. Altså det er altid dem selv sidst, og det giver virkelig meget at tænke over og virkelig meget inspiration, siger Lisbeth Østergaard i forbindelse med optagelsen af prisuddelingen i Støberiet i Nibe. 

Lisbeth Østergaard fortæller, hvordan det har givet håb at læse de mange nomineringer til Årets Nordjyde.

Og spørger man dommeren, der selv er tilflytter til Nordjylland, så er der måske særligt i denne region brug for et skulderklap til de mange mennesker, der gør en særlig indsats. 

- Man er ikke så god til at sige; “Det her har jeg gjort. Det her fortjener jeg.” Man gør det bare, siger Lisbeth Østergaard. 

Det giver håb 

Dommerpanelet tæller desuden tidligere fodboldspiller Allan Gaarde, jurist Nicoline Houmann Thuesen og TV2 Nords administrerende direktør Mikael Justesen. 

Sammen har de fire læst de mange indstillinger og diskuteret sig frem til, hvem der fortjener de fire priser. 

- Det har givet håb i en verden, hvor der sker alt muligt skidt. Død, ødelæggelse, krig og alt muligt. Så har det faktisk givet håb at kigge alle de her indstillinger igennem, fordi hold op hvor er der bare rigtig mange gode, hjælpsomme, kærlige, venlige og helt igennem bare gode mennesker heroppe i Nordjylland. Det har virkelig givet håb og glæde at læse alle de her indstillinger, siger Lisbeth Østergaard.  

Showet kan ses fra søndag morgen på tv2nord.dk og TV2 Play og søndag aften klokken 19.45 på TV2 Nord SALTO. 

Du kan allerede nu møde de nominerede i de fire kategorier. Læs om dem her: 


Drama indtil allersidste minut: - Det var en vild kamp

Foto: Claus Fisker (Scanpix)

Igen blev en 18-årige AaB-midtbanekomet redningsmanden for det nordjyske hold.

AaB kom fredag aften til Vejle for at vinde mod 3F Superligaens bundprop, der ikke har fået et eneste point i de første 10 spillerunder.

Men sådan gik det ikke.

Efter 50 minutter stod der nemlig 2-0 til Vejle, og forhåbningerne om den første sejr i 11 kampe kunne høres i hele trekantsområdet.

Men to AaB-mål i anden halvleg af Oliver Ross og den unge Mads Bomholt sikrede ét point til aalborgenserne, der store perioder var det bedste hold på banen.

- Det var ikke det, vi kom for. Det var at vinde. Men når man er bagud 2 -0 og kommer tilbage, synes jeg egentlig, at man kan stå med en okay følelse efter kampen, siger Oliver Ross til TV2 Nord.

Mogens Jørgensen

Journalist

Lynanalyse

AaB har kun at takke sig selv for, at det kun blev til et point mod det absolutte dårligste hold i 3F Superligaen.

Det uafgjorte resultat kan man så takke unge Mads Bomholt for, da han scorede et næsten identisk mål, som da han sikrede AaB en 2-1-sejr mod Lyngby for tre kampe siden. I aften kom han på banen i anden halvleg og udlignede Vejles føring til slutresultatet 2-2.

Og AaB kan også takke målmand Vincent Muller for en fantomredning i overtiden. Ellers havde Vejle løbet med alle tre point.

Men AaB kan ikke takke hinanden for, de ikke fik scoret på alle de store chancer, de havde i første halvleg. Her kunne AaB have punkteret kampen fuldstændig, men de store chancer blev misbrugt. Nu må man “nøjes “ med ét point.

Kampen i Vejle bar præg af, at begge hold gik efter tre point. Det skabte masser målchancer, masser af tekniske fejl og et kaotisk spil, der konstant bølgede frem og tilbage.

Det har næppe været mange rolige øjeblikke for de to cheftrænere.

- Det var en vild kamp, synes jeg. Der skete mange ting hele tiden, siger Oliver Ross.

Ung midtbane-komet gør det igen

Mads Bomholt fik igen en hovedrolle, da han blev indskiftet i anden halvleg.

Den 18-årige AaB-midtbanemand scorede nemlig det afgørende mål med 10 minutter tilbage af kampen. Med et velplaceret skud uden for feltet, lavede han nærmest en kopi af det sejrsmål, han scorede mod Lyngby for et par uger siden.

Du kommer ind og så afgør det hele?

- Ja, det gør jeg. Jeg får lavet et rigtig, rigtig vigtigt mål, som sætter os lidt i gang, og så presser vi egentlig på til det tredje mål, siger Mads Bomholt til TV2 Nord.

Men det var faktisk Vejle, der var tættest på sejrsmålet. I tråd med kampens generelle kaos fik Vejle prikket bolden ind over målstregen efter et hjørnespark. Men målet blev underkendt for en snæver offside dybt inde i overtiden.

AaB kommer op på 13 point og hopper op på 8. pladsen, inden resten af Superliga-holdene skal spille i weekenden.


Frederik håber på handling efter rystende rapport

Limfjorden og Mariager Fjord er nogle af de områder, der er hårdest ramt af iltsvind, viser en ny rapport. Iltsvindet er på det højeste niveau i 22 år, og der er brug for at handle hurtigt, mener lystfisker Frederik Frederiksen, som ofte forsøger at fange fisk i Limfjorden.


Professor om hemmeligt notat: Alle advarselslamper blinkede rødt

Økonomien var så dårlig på Frederikshavn Havn, at alle advarselslamper lyste konstant rødt allerede tilbage i starten af 2022. Det fastslår professor i økonomi ved Aalborg Universitet Niels Dechow.

Der er behov for likviditet her og nu til Frederikshavn Havn. Det fastslår et notat fra januar 2022. Et notat som Frederikshavn Kommune selv har udarbejdet på baggrund af tal fra havnen.

Professor i økonomi Niels Dechow har gennem længere tid fulgt sagen om den omstridte havn, der i foråret mistede sin selvstændige status som kommunal selvstyrehavn på grund af økonomisk kollaps.

I maj måtte Frederikshavn Kommune overtage Frederikshavn Havn og samtidig en gæld på 1,7 milliarder kroner.

Det undrer økonomiprofessoren, at det tilsyneladende kom som en overraskelse, at økonomien ikke hang sammen, for allerede tilbage i januar 2022 så det dårligt ud – ligesom prognoserne heller ikke var optimistiske.

- Det er utvetydeligt klart, at der skal ske noget, der skal en forandring til, siger Niels Dechow på baggrund af at have læst kommunens eget notat om såvel drift som likviditet på Frederikshavn Havn.

Notat Frederikshavn Havn

Omsætningen er for lav

Kommunens egen vurdering var allerede på det tidspunkt, at omsætningen ganske enkelt er for lav i forhold til renter og afdrag på havnens gæld, som på daværende tidspunkt er på 1,5 milliard kroner.

- Man skal være forholdsvis ubehændig med tal for ikke at se, at der er et problem, fastslår Niels Dechow.

 Han bemærker sig især to problemstillinger, nemlig det at havnen har store lån og lille omsætning.

- Når omsætningen er for lille i forhold til den afdragsbyrde, der er, kan det ikke gå videre på lang sigt, siger han.

 I følge økonomiprofessorer så blinker alle advarselslamper allerede i begyndelsen af 2022.

 - Jeg vil sige, de lyser konstant allerede på det tidspunkt, de er røde, fastslår han og tilføjer, at det der er rigtigt alarmerende er, at driften ikke tilnærmelsesvis kan dække afdragene på lånene. På det tidspunkt burde man nok ligesom havde sat sig ned, og nu skal vi have en uvildig analyse af hvad der egentlig foregår i forhold til at skabe en forretningsmodel, der fungerer for havnen, lyder det fra økonomiprofessoren.

Se hele indslaget her:

Redningsforsøg realiseres ikke

 Et halvt år senere får Frederikshavn Havn udarbejdet en plan med seks forslag til at skaffe penge i kassen.

Ingen af de forslag bliver dog godkendt på borgmesterkontoret og senere i byrådet. Redningsaktionen af havnen udeblev. I stedet overgik havnen til at blive kommunalt ledet.

Den besked kom på et pressemøde i april, da borgmester Birgit S. Hansen (S) fortalte, at der ikke var flere penge i havnen, som nu havde afleveret nøglerne bogstaveligt talt til Frederikshavn Kommune.

Med nøglerne følger en gæld til kommunens borgere på 1.7 milliarder kroner, og havnen skønnes at koste kommunekassen 62 millioner kroner om året.

- I bagklogskabens lys skulle man helt sikkert nok have grebet ind tidligere, lyder det fra økonomiprofessor Niels Dechow, som tilføjer, at problemet kort før kollapset var, at de store investeringer på havnen betød, at havnen var 'to big to fail', som han udtrykker det.

- Man havde sat sig i nogle investeringer, hvor der ikke var nogen vej tilbage,  så jeg kan måske godt forstå logikken i, at man ikke trækker i nødbremsen der, lyder det afslutningsvist fra Niels Dechow.


I et år har der uden for den lille landsby Halvrimmen stået reklameskilte for den lokale købmand. De er nu blevet flyttet efter påbud fra Vejdirektoratet.

Hvis du har kørt gennem Halvrimmen, har du med stor sandsynlighed set reklameskiltene for byens lokale 'Min Købmand'-butik.

De skilte vil stadig kunne ses, men de er dog blevet rykket tættere mod byen, efter købmand Louise Møller har fået et påbud fra Vejdirektoratet. Og selvom købmanden gerne flytter skiltene, forvirrer reglerne hende.

- Jeg følger selvfølgelig reglerne, og så kan jeg undre mig over, hvor firkantede de er. Jeg havde ikke i min vildeste forestilling troet, at det ville blive et problem, når det står på privat grund, fortæller hun.

Hun havde nemlig sat det ene skilt op hos Poul Jensen, der har været med til at etablere købmandsbutikken i Halvrimmen, og heller ikke han kan helt forstå, hvorfor skiltene skal flyttes.

- Jeg synes, det er lidt pjattet, for at sige det ligeud, siger han, der dog stadig hjælper sin lokale købmand med skilteflytningen.

- Jeg vil gerne støtte vores dejlige købmand. Simpelthen. Vi skal ikke have det til at gå i stå. Overhovedet ikke.

Det ene af skiltene skulle fredag flyttes 500 meter tættere ind mod Halvrimmen by.

Se indslaget fra fredagens skilteflytning herunder.

100 år gammel lovgivning

Men hvorfor kan skiltene ikke få lov til at stå på samme plads, som de har stået det seneste år? I påbuddet, som Louise Møller har fået fra Vejdirektoratet, står der følgende:

"De opsatte reklame er i strid med Naturbeskyttelseslovens § 21, fordi reklamerne har til formål at reklamere Min Købmand, og reklamerne er opstillet i det åbne land, idet reklamerne står uden for by og bymæssig bebyggelse."

Der er i paragraffens stykke to flere undtagelser for at reklameskilte gerne må blive stående, men det hører Louise Møllers skilte ikke under. Hun er derfor stadig i mørket, når det kommer til reglementet.

- Jeg kunne godt tænke mig færre og mere klare regler for, hvordan man må skilte, og hvornår man må skilte, forklarer hun.

Hos Vejdirektoratet mener man dog, at Naturbeskyttelseslovens paragraf 21 er tydelig i sine regler. Selve paragraffen stammer helt fra den første naturfredningslov i 1917.

Naturbeskyttelsesloven, §21

I stykke 1 fremgår det: I det åbne land må der ikke opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.

I stykke to er undtagelserne blandt andet:

  • Virksomhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet

  • mindre skilte, der opsættes højst 30 m fra byer, herunder landsbyer, med højst 3.000 indbyggere beregnet fra grænsen for den bymæssige bebyggelse, og som oplyser om lokale virksomheder i byen

- Man kiggede faktisk tilbage i 2018, om den var tidssvarende. Her regulerede man i forhold til de små bysamfund, så reglerne er blevet lempet, fortæller afdelingsleder hos Vejdirektoratet Aalborg, Laura Sand Pedersen.

Skiltene er vigtige for Louise Møllers forretning, da hun har hørt mange af sine kunder fortælle, at de kører forbi købmanden, fordi den dukker pludseligt op på vejen.

Derfor har skilteflytningen været det hele værd for købmanden.

- Det ser godt ud. Man kan så diskutere, om det ikke er mere dominerende her, end hvor det stod før.