Seneste nyt:

Arne Boelt: - Jeg havde regnet med, at vi kunne skrabe det sammen

En af tirsdagens helt store tabere til kommunalvalget er borgmester Arne Boelt og resten af Socialdemokratiet i Hjørring Kommune. Et tab på intet mindre end 12,6 procentpoint betyder, at han nu må give borgmesterkæderne videre.

Arne Boelt vil fra januar 2022 ikke længere kunne kalde sig borgmester i Hjørring Kommune. Han og resten af den socialdemokratiske gruppe i kommunen led det største nederlag i Nordjylland.

Det var et resultat, der kom bag på borgmesteren gennem de sidste 12 år.

- Jeg havde regnet med, at vi lige kunne skrabe 16 mandater sammen med SF og Enhedslisten og så have gjort konstitueringen bredere, siger han.

Det er ikke kun på egne vegne, han er ked af det over det skuffende nederlag.

- Jeg er faktisk mere ked af det på partiets vegne og træt af, at jeg ikke kunne levere. Det havde været skønnere at kunne gå ud end at blive stemt ud, siger Arne Boelt.

Flere sager ødelagde det

Det var ikke kun i Hjørring, at Socialdemokratiet havde et utilfredsstillende valg, men i hele landet. Det skyldes både landspolitik, men også lokalpolitik, at det gik så galt i Hjørring.

- Det er nok en kombination af flere ting. Hele minkforløbet startede her ved os, og så har vi også Hirtshals Havn, som simpelthen er nødvendig at udvide, men der er jo mange, der ikke vil have de vindmøller, siger Arne Boelt.

Arne Boelt har været siddet i byråd i 27 år. Først i den daværende Sindal Kommune og siden i Hjørring Kommune.
Arne Boelt har været siddet i byråd i 27 år. Først i den daværende Sindal Kommune og siden i Hjørring Kommune.
Foto: Ivan Johan Hansen

Tid til forandringer

Arne Boelt havde på forhånd meldt ud, at den næste kommunalperiode ville blive den sidste for ham.

Han kommer derfor til at tage plads på de bagerste rækker i byrådet, mens han skal finde sig et almindeligt arbejde.

- Jeg har min tømreruddannelse, og det betyder, at jeg kan lave mange ting, men jeg skal stadig kombinere det med, at jeg har et byrådsarbejde – så det er en af mulighederne, siger Arne Boelt.

Også de socialdemokratiske gange skal friskes op i løbet af de kommende fire år, så man er klar til at slå tilbage ved næste valg.

- Hvis vi havde siddet og konstitueret, så havde vi en plan for, hvordan vi skal få de yngre kræfter sat i stilling.

- Nu er vi blevet lidt færre på holdet, og vi skal tænke nyt, og derfor skal vi snart have et møde, hvor vi skal have et nyt hold på plads, siger Arne Boelt.

Se hele indslaget med Arne Boelt:


Forsiden lige nu

041223 041223 Carl chr. Pedersen Agro nord brst 12428

Truer med retssag mod staten: Ellers skal landmænd betale penge tilbage

image00001

Skal du være alene juleaften? Så har 24-årige Natascha plads

PH 160823 19 IN Benspænd for storstilet Skagenprojekt Still

Venstre-profil melder sig ud af partiet efter 25 år

White Hawks

White Hawks forbliver bundprop - taber til Rungsted

genre hospital regionshospital sygehus lægevagt lægevagten ventetid

play Ane ventede seks timer i akutmodtagelsen: Og nu spares syv stillinger væk

041223 041223 Carl chr. Pedersen Agro nord brst 12428

Truer med retssag mod staten: Ellers skal landmænd betale penge tilbage

image00001

Skal du være alene juleaften? Så har 24-årige Natascha plads

PH 160823 19 IN Benspænd for storstilet Skagenprojekt Still

Venstre-profil melder sig ud af partiet efter 25 år

White Hawks

White Hawks forbliver bundprop - taber til Rungsted

Til forsiden

Til forsiden