I øjeblikket er Region Nordjylland og det nordjyske regionsråd i gang med at forberede en offentlig debat om en regional udviklingsstrategi for 2024-2027. Her vil man, efter en dialog med borgerne i landsdelen, udstikke, hvilke visioner der i forhold til infrastruktur, klima og meget andet skal arbejdes for i Nordjylland.
De kommende dage vil muligvis vise, om der overhovedet bliver brug for en sådan strategi - og om der i 2027 findes noget, der hedder Region Nordjylland.
Det var på Lars Løkke Rasmussens vagt som indenrigs- og sundhedsminister, at Danmark fra 2007 fik fem regioner. Nu bliver det sandsynligvis med ham i en central rolle, at den regionale struktur justeres.
Vi ved, at S og V under regeringsforhandlingerne har “talt om forskellige muligheder”, og at der ved forhandlingsbordet er “forskellige konstellationer i spil”, når det gælder organiseringen af sundhedsvæsenet fremover. Så “noget” vil sandsynligvis blive ændret af en kommende flertalsregering.
Hidtil har Socialdemokratiet ikke ønsket at nedlægge regionerne. Venstre har - i Lars Løkke Rasmussens formandstid - nogle gange luftet tanker om et farvel til regionerne, men i den seneste valgkamp gik Venstre ikke til valg på at nedlægge regionerne.
Vi ved også, at Lars Løkke Rasmussens nye parti Moderaterne klart ønsker regionerne nedlagt. Det fremgår af partiets program, hvori man argumenterer for at erstatte regionerne med “en professionelt ledet sundhedsforvaltning”, organiseret i tre søjler: Akutberedskab, hospitaler og det nære sundhedsvæsen.
Argumenter for og imod regioner
Stort set siden de fem regioner i 2007 afløste de hidtidige 14 amter, har de fra politisk hold været i skudlinjen. Flere partier i blå blok har hele tiden været modstandere af regionerne og har - med vekslende stemmestyrke - forlangt dem nedlagt. Modstanderne har ment, at regionsrådene - der alle har 41 folkevalgte - var overflødige og den tilknyttede forvaltning for stor og dyr.
Regionernes tilhængere har omvendt argumenteret for, at selv i et lille land som Danmark er der langt fra København til landets yderområder. Man kan derfor, har de sagt, frygte, at hvis strukturen i sundhedsvæsenet fastsættes entydigt fra hovedstaden, kan lokale hensyn gå tabt.
I dag har Sundhedsstyrelsen et afgørende ord, når sygehusstrukturen skal fastlægges - når det eksempelvis skal afgøres, hvilke specialer der skal findes hvor i landet. Men de folkevalgte i regionerne skal inddrages.
Et eksempel på, at man de to steder ikke nødvendigvis ser helt ens på tingene, er sygehusdækningen i Thy og på Mors. Der skal være et vist antal borgere, for at der kan være et sygehus, siger Sundhedsstyrelsen. Så mange er der ikke i Thisted Sygehus’ såkaldte optageområde. Men det nordjyske regionsråd plæderede for at dispensere fra kravet, så det lille sygehus blev bevaret, fordi borgerne i denne del af Region Nordjylland ellers ville få meget, meget langt til nærmeste sygehus.
Skæbnens ironi
Venstre erobrede i november 2021 formandsposten i det nordjyske regionsråd, som socialdemokraterne havde haft de foregående fire årtier.
Mads Duedahl, den ny regionsrådsformand, har en central placering i Venstres bagland som medlem af det såkaldte forretningsudvalg. Han har her uden tvivl argumenteret imod at nedlægge regionerne.
Da Venstre viste Lars Løkke Rasmussen vintervejen, handlede det blandt meget andet om, at mange i partiet var uenige med ham i spørgsmålet om regionernes fremtid. Derfor vil det være skæbnens ironi, hvis den tidligere V-formand får en lukning eller markant ændring af regionerne med i grundlaget for en regering, der blandt andet tæller Venstre!
