Mandag har Aalborg Kommune offentliggjort advokatfirmaet Hortens supplerende undersøgelse af udbygningsaftaler.
Et foreløbigt punktum er nu sat i sagerne om udbygningsaftaler i Aalborg Kommune, hvor den endelige advokatundersøgelse mandag blev offentliggjort.
Da kritikken først så dagens lys i juni 2021, lød der kritik af forvaltningen og den dengang ansvarlige rådmand Hans Henrik Henriksen (S). Efter et længere forløb med kritik besluttede Aalborg Byråd, at kommunens praksis skulle undersøges af uvildige advokater. Og nu er resultatet her.
10 nye sager
Det er blevet undersøgt, om initiativet til at indgå udbygningsaftalen er udgået fra kommunen eller fra grundejer - og det er det bærende punkt, i forhold til om sagerne har været ulovlige.
I den endelige rapport fremgår det, at et eksternt advokatfirma har gennemgået i alt 21 sager i en såkaldt 'supplerende undersøgelse'.
10 af de sager, der er gennemgået, indgik ikke i den tidligere advokatundersøgelse.
Forstå hvad en udbygningsaftale er her:
Ingen ikke-kritiske sager
Ingen af sagerne forholder sig "ikke-kritiske", altså hvor opfordringen er kommet fra grundejer.
Én sag er overvejende ikke-kritisk. Her kan man "ikke tydeligt kan se, hvorfra opfordringen er kommet, men at det mest fremstår sådan, at den er kommet fra grundejer", lyder det i rapporten.
Fem sager er overvejende kritiske. Her har man ikke tydeligt kunnet se, hvorfra opfordringen er kommet, men at det mest fremstår sådan, at den er kommet fra kommunen.
Fire af sagerne er kritiske, fordi opfordringen ses at være kommet fra kommunen.
Vurdering om erstatningskrav
Normalt skal et beløb, der er opkrævet uden hjemmel, tilbagebetales. Men udbygningsaftaler adskiller sig imidlertid fra normalsituationen, skriver advokaterne.
- Der foreligger ikke praksis, der afklarer, om den værdiforøgelse, som grundejeren måtte have opnået, skal trækkes fra det beløb, der betales tilbage til grundejeren.
Derfor er det i sidste ende op til domstolene at vurdere dette.
Grundejerne kan søge om erstatning for sine udgifter til opfyldelse af udbygningsaftalen og for udgifter i forbindelse med aftalens indgåelse - eksempelvis teknisk eller juridisk rådgivning.
- Grundejeren har ret til erstatning, hvis betingelserne for at få erstatning (ansvarsgrundlag, tab, kausalitet, adækvans og fravær af objektive ansvarsfrihedsgrunde som fx egen skyld) er opfyldt.
I de sager, der er kategoriseret som "kritiske" eller "ikke opfyldt", vil der formentlig være et ansvarsgrundlag. Det samme må som altovervejende udgangspunkt gøre sig gældende i de sager, der er kategoriseret som "overvejende kritiske", lyder konklusionen.
Fire sager er opfyldt, og syv sager er ikke opfyldt.
Det tal, der er kommet frem, understøtter bare gennemgangen af de første 27 sager. Det med frivillighedsprincippet har ikke været i orden.
Forældelsesfrist
Rapporten konkluderer desuden, at forældelsesfristen er tre år.
Fristen i forhold til et tilbagesøgningskrav begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor grundejeren har betalt pengebeløb til kommunen eller har afleveret infrastrukturen.
Der er dog en række forbehold - blandt andet "hvis grundejeren indgiver en stævning til retten, hvis parterne indleder egentlige forhandlinger om kravet, eller hvis kommunen erkender sin forpligtelse overfor grundejeren".
Og det kan være tilfældet her, skriver advokaterne.
Bør ikke betale tilbage
I sagerne om udbygningsaftaler vil grundejerne muligvis gøre gældende, at den tre-årige forældelsesfrist er suspenderet, da "de har været i uvidenhed om de retlige rammer for at indgå udbygningsaftaler; det vil sige, at de har været i en retsvildfarelse"
Muligheden for at suspendere forældelsesfristen dog snæver, lyder vurderingen. Men i særlige tilfælde vil den tre-årige forældelsesfrist dog kunne være suspenderet.
- Den grundejer, der gør gældende, at forældelsesfristen for et krav er suspenderet, har bevisbyrden for, at betingelserne herfor er opfyldt.
Derudover vurderer advokaterne ikke, at kommunen er forpligtet til at betale tilbage til grundejerne. Derimod må Aalborg Kommune afvente eventuelle stævninger.
Anbefalinger
I rapporten er der et afsnit med en række anbefalinger til, hvordan sager kan håndteres.
- Er kommunen forpligtet til at tilbagebetale beløb til grundejerne?
- Nej. Kommunen er ikke forpligtet til af egen drift at udbetale midler, som grundejere har afholdt i henhold til en udbygningsaftale, der ikke er i overensstemmelse med planlovens § 21b, til grundejerne. Baggrunden er, at der ikke ud af lovgrundlaget, praksis og litteraturen kan udledes en klar forpligtelse for kommunen til at tilbagebetale beløb i denne situation.
- Kan kommunen vælge at tilbagebetale beløb til grundejerne af egen drift?
- Næppe. Baggrunden herfor er, at kommunen inden for kommunalfuldmagtsreglerne kun kan tilbagebetale beløb til grundejerne i sagerne, hvis der er et relativt sikkert grundlag for, at kommunen er retligt forpligtet hertil. Samlet set anbefaler vi derfor ikke, at kommunen udbetaler midler af egen drift. Hvis kommunen – uagtet vores anbefaling – måtte vælge at gå denne vej, anbefaler vi, at dette under alle omstændigheder ikke sker, uden at Ankestyrelsen har afgivet en vejledende udtalelse herom.
- Hvordan kan kommunen da håndtere sagerne?
- Kommunen må afvente stævninger (eller udkast hertil) og da foretage en konkret vurdering af stævningens indhold, påstande og fremlagte beviser i den eller de konkrete sager, og kommunen skal i de enkelte sager nedlægge en påstand ud fra vurderingen af den enkelte sag. I betragtning af den retlige usikkerhed om helt overordnede spørgsmål om grundlaget for økonomiske krav, bør kommunen formentlig i hver sag nedlægge påstand om frifindelse, så der kommer en retlig afgørelse af, om grundejer har et retskrav og i så fald omfanget af kommunens forpligtelse.
