Alt, der står i den kommende SVM-regerings program, gælder selvsagt (også) for Nordjylland. Vi skal som alle andre danskere leve uden Store Bededag og med nye skattesatser, CO2-afgifter i landbruget og et farvel til seniorpension.
Men der er syv punkter på de 63 sider, som af den ene eller anden grund nok har særlig interesse her i landsdelen:
For det første: De 15 foreslåede naturnationalparker skal gennemføres - men den lokale medindflydelse styrkes, står der i regeringsgrundlaget. Både på Læsø og i Jammerbugt Kommune har mange følt, at projektet blev trukket ned over de lokale ovenfra. Nu slås det fast, at parkerne kommer, men at kommunalbestyrelsen skal involveres i gennemførelsen og den fremtidige drift. Og der skal nedsættes lokale bestyrelser.
For det andet: Regeringen vil “gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre befolkede områder lukker”. I Nordjylland har flere gymnasier vigende elevtal. Planerne om, at det skal være forældrenes indkomst, der afgør, om en ansøger kommer ind på ønske-gymnasiet, droppes.
I stedet skal transporttiden være den afgørende faktor - og så vil man altså, uden at beskrivelsen er særlig konkret, gå videre for at sikre de mindste oplandsgymnasier. I Fjerritslev, Brønderslev og Dronninglund vil man følge nøje med i, hvad det betyder i praksis.
For det tredje: Et ekspertudvalg skal komme med forslag til, hvordan man kan “understøtte busdækningen” både i og uden for byerne.
I Nordjyllands Trafikselskab har stigende energipriser allerede tvunget til kraftige reduktioner i kørslen, og i Frederikshavn forsvinder bybusserne helt. Eksperternes forslag vil blive studeret nøje i Nordjylland.
For det fjerde: Jobcentrene skal nedlægges. Det er ikke et særligt nordjysk fænomen. Men da Socialdemokratiet i valgkampen luftede tanken, reagerede den politisk ansvarlige rådmand i Aalborg, Nuuradiin Hussein (S), meget voldsomt imod ideen.
Nu kommer han til at føre den ud i livet…
For det femte: Det bliver dyrere at flyve mellem Aalborg og eksempelvis København. Det er der mange, der gør jævnligt, herunder pendlere. Da der sidst var en sådan afgift, kæmpede nordjysk erhvervsliv og nordjyske folketingsmedlemmer i årevis ihærdigt for at få den afskaffet - med henvisning til, at den ramte skævt, fordi der for mange i Nordjylland intet alternativ var, hvis man skulle til og fra København samme dag.
Kampen lykkedes i 2007, hvor afgiften blev afskaffet. Der tales nu om en afgift på niveau med den svenske, hvilket vil sige ca. 50 kr. pr. flyvetur. Vil vi igen se erhvervsliv og lokalpolitikere blæse til kamp mod en flyafgift - eller er tiden en anden?
For det sjette: Der står intet i regeringsgrundlaget om det omstridte projekt om en tredje Limfjordsforbindelse. Der står til gengæld, at en stærk infrastruktur er vigtig for at få et Danmark i balance, og der står, at regeringen generelt “vil respektere gældende forlig”. Et trafikforlig, indgået af partier, der fortsat har flertal i Folketinget, omfatter en Egholm-forbindelse.
Moderaterne luftede i valgkampen modstand mod Egholm-forbindelsen. Formuleringen i regeringsgrundlaget må indebære, at partiet respekterer trafikforliget og herunder Egholm-forbindelsen. Hvis de øvrige partier bag trafikaftalen også står ved den, når en ny, mere dybtgående miljøvurdering er færdig, er der - alt andet lige - stadig flertal for projektet.
For det syvende: Regeringsgrundlaget slår fast, at regeringen i begyndelsen af 2023 vil fremlægge en model, der hurtigere end ellers sikrer forhenværende minkavlere - som der i Nordjylland er en del af - erstatning og a conto-udbetalinger.
Det vil uden tvivl glæde de berørte. Om det er tilstrækkeligt til at fortrænge to af regeringspartiernes nye holdning til en advokatundersøgelse af statsministerens håndtering, er en anden sag.
