De gør det i Hjørring, de har gjort det i Aalborg, og de gør det i Aarhus og København - altså indgår udbygningsaftaler mellem kommunen og bygherrer. Hvorfor er det så lige nøjagtig i Aalborg, det er gået så galt? Det spørger fagfolk sig selv om.
I Aalborg har en advokatundersøgelse konkluderet, at et stort antal udbygningsaftaler er ulovlige, fordi det ikke - som krævet i loven - er bygherren, der har taget initiativet til dem. Eller: Kommunen kan i hvert fald ikke dokumentere, at loven på dette punkt er fulgt til punkt og prikke, fordi kravene i forvaltningsloven om at lave notater om den slags langt fra altid er overholdt.
Sagen har kostet stadsarkitekt gennem 12 år Peder Baltzer Nielsen jobbet. Direktøren for forvaltningen har også lavet en fratrædelsesaftale, selv om advokat-undersøgelsen angiveligt ikke har rettet kritik mod ham - mens sagen for "et mindre antal" andre ansatte har haft andre konsekvenser.
I en pressemeddelelse, udsendt i går af Aalborg Kommune, udtrykker rådmand Jan Nymark Thaysen (V) anerkendelse af "stadsarkitektens visionære indsats for kommunens udvikling" og af direktøren (der modsat stadsarkitekten tituleres med fornavn) for hans "store betydning for forvaltningen". Rådmandens ord er så entydigt positive, at man næsten kan glemme, at baggrunden for de to chefers exit er, at kommunen ifølge det advokatfirma, man har bedt undersøge sagen, har brudt loven i forbindelse med indgåelsen af hovedparten af de undersøgte udbygningsaftaler.
Hvad indebærer det at vejlede?
Muligheden for at indgå udbygningsaftaler har eksisteret i planloven siden 2007. Det understreges som det første i den pågældende paragraf, at en udbygningsaftale skal indgås "på opfordring fra en grundejer".
Dét kan man håndtere på forskellig vis. I Aarhus Kommune har man udarbejdet en 44 sider lang bygherrevejledning. Den beskriver alle faser i en kommunal sagsbehandling, herunder hvad en bygherre bør medbringe til det første møde med kommunen. På listen står blandt meget andet: Eventuelt udkast til udbygningsaftale.
Senere i vejledningen forklarer kommunen, at "bygherren har i henhold til planloven mulighed for at tilbyde en udbygningsaftale, hvor bygherre bidrager til etablering og finansiering af visse infrastrukturelle eller rekreative anlæg".
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) blev for nogle måneder siden i Folketinget, affødt af Aalborg-sagen, spurgt om reglerne af det nordjyske folketingsmedlem Anne Honoré Østergaard (V). I svaret hed det blandt andet, at kommunen ikke kan "pålægge en grundejer at bidrage økonomisk til et projekt, ligesom kommunen heller ikke selv kan tage initiativ til en aftale. Kommunen har dog mulighed for at vejlede om reglerne".
Især den sidste sætning har fået folk, der til daglig beskæftiger sig med byplanlægning, til at undre sig. For som en medarbejder fra Aarhus Kommune sagde til netmediet byrummonitor: "Så snart man vejleder, er det jo et spørgsmål om ord".
Og måske er det netop dét, der er gået skævt i Aalborg Kommune: Hvis der til et møde om et byggeprojekt på den ene side af bordet sidder en markant personlighed (som eksempelvis den nu forhenværende stadsarkitekt), mens der på den anden side sidder en investor, der for første gang vil bygge, KAN "vejledningen" så blive opfattet anderledes? Måske som en slet skjult trussel om, at projektets eventuelle godkendelse afhænger af, om bygherren selv spytter i kassen?
Eller handler det om, at der i Aalborg er opstået en kultur, hvor det normale er blevet, at man har set bort fra lovens krav om, at initiativet skal komme fra bygherren?
Københavns Kommune har en skabelon klar
I Københavns Kommune er praksis, at forvaltningen før første møde med en bygherre diskuterer internt, "om en udbygningsaftale kan være relevant i den konkrete sag". I givet fald "orienterer og vejleder" kommunen grundejeren om muligheden. Vedkommende får en standard-skabelon for en sådan aftale. Hvis der laves en aftale, skal grundejeren på skrift bekræfte, at ønsket om aftalen kommer fra ham.
Der er også andre kommuner, hvor det aftales, at investor skal sende kommunen en mail om, at han gerne vil tilbyde en udbygningsaftale. Uanset hvem der på mødet først har nævnt ordet "udbygningsaftale", indebærer denne metode, at lovens bogstav - men ikke nødvendigvis dens ånd! - er overholdt.
Derfor blev loven, som den blev
Sagen fra Aalborg har fået mange, der til daglig arbejder med den slags sager, op af stolene. Man kan finde fagfolk, der spørger, om lovens formulering fra 2007 ikke ganske enkelt er for "ulden" - om den ikke bør præciseres?
Faktisk var der også nogle år tidligere lagt op til en anden formulering end den, det endte med, fremgår det af den nyeste redegørelse fra advokatfirmaet Horten: I et udkast til lovforslag, der i 2002 blev sendt i høring, kunne kommunalbestyrelsen stille krav om bidrag fra bygherren til finansiering af infrastrukturanlæg. Denne formulering nåede imidlertid aldrig frem til Folketinget, for Justitsministeriet vurderede, at den stred mod grundlovens paragraf 43.
Ifølge den kan en skat kun pålignes ved lov. Og grundejerens bidrag mindede, mente man, om en skat.
Af samme grund blev det da også i forarbejderne til dén lov, der endte med at blive vedtaget, slået meget tydeligt fast, at det er en betingelse for en udbygningsaftale, at "grundejer har opfordret kommunalbestyrelsen til at indgå aftalen. Ordningen bygger således på, at grundejeren frivilligt påtager sig at afholde udgifterne," står der i bemærkningerne til loven.
Med andre ord: Ingen burde kunne være i tvivl om, at initiativet til en udbygningsaftale udelukkende kan komme fra grundejeren.
Ikke desto mindre vurderer advokatfirmaet, at det ikke var tilfældet i hovedparten af de undersøgte sager i Aalborg Kommune.
Måske må kommunen til lommerne for at refundere bygherrers bidrag til projekter - det er nu op til domstolene.
Men for den relativt nytiltrådte rådmand i By og Land-forvaltningen sættes der nu punktum. Og det er, slår han fast i mandagens pressemeddelelse, "tid til at se frem".
I andre kommuner er spørgsmålet om udbygningsaftaler dog ikke uddebatteret: Københavns Kommune har bedt det advokatfirma, der har gransket sagen i Aalborg, om at komme og klæde de københavnske medarbejdere bedst muligt på, så de ikke begår samme fejl. Og i Ingeniørforeningen Ida arrangerer man til efteråret ligefrem et kursus for kommunalt ansatte medlemmer i udbygningsaftaler - i øvrigt med landinspektør Michael Hammer fra Hjørring Kommune som kursusleder.
