Aalborg Håndbold kæmper for revanche: - Vi sætter ild i den hal

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det kan jeg love jer derude. Det er ikke overstået endnu.

Det er løftet fra cheftræner Stefan Madsen op til kvartfinalen i Champions League mod ungarske Telekom Veszprém, som skal afgøres på hjemmebane.

Men der skal ske små mirakler på håndboldbanen i Gigantium, hvis Aalborg Håndbold skal gøre sig nogle forhåbninger om at deltage i finalestævnet i Køln næste måned.

Hård medfart i Ungarn

Den aalborgensiske klub skal overgå sig selv og vinde med mindst syv mål for at kvalificere sig til finalen. De fik nemlig lammetæv af det ungarnske mesterhold Veszprem med 36-29 i første kamp i Ungarn for godt en uge siden.

Der var ellers nærmest tale om en håndboldsensation, da Aalborg Håndbold sidste år spillede sig i Final Four finalen, efter at have slået selveste PSG Paris med Mikkel Hansen på holdet i semifinalen. 

Klubben tabte så dagen efter finalen til det spanske storhold FC Barcelona.

Sådan var stemningen hos modstanderne i Ungarn:

Flere skadede spillere

Indtil nu har Aalborg Håndbold haft medvind i Champions League. Holdet vandt deres pulje og blev som det første klar til kvartfinalen. Indimellem vandt de også Santander Cup, pokalfinalen over GOG, og så er de sikre på at skulle spille semifinale i DM.

Derfor er det også et træls tidspunkt, problemerne begynder at vælte ind over dem.

Ikke nok med at Aalborg-klubben skal hente syv mål inde på banen i aftenens kamp - udenfor banen døjer flere af spillerne også med skader. Værst ser det ud for bagspillerne Lukas Sandell, Benjamin Jacobsen og Sebastian Barthold, som ikke kommer på banen i aften.

Og så er der en af de nok vigtigste brikker i spillet, landsholdsspiller Henrik Møllgaard. Hvor skadet er han, og hvor meget kommer han på banen i aften?

Lang række afgørende kampe i vente

Mere uheldigt tidspunkt for skader kan næppe forekomme. For efter den vigtige kamp i aften venter to, måske tre tætte semifinalekampe mod enten Bjeringbro-Silkeborg eller GOG. 

Og går man sejrrigt ud af semifinalerne, så gælder det kampen om det Danske Mesterskab, som igen først kan blive afgjort efter tre kampe. 

I værste fald kan de mange problemer betyde både farvel til Final Four finalestævnet og DM.

Heldigvis viste Aalborg Håndbold i ligakampen i søndags mod Mors/Thy, at andre er på spring til at tage over, hvis profilerne på holdet ikke bliver klar. 

Skal træde i karakter nu

Blandt andet den unge Christian Termansen viste klasse med otte scoringer mod Mors/Thy, og så må Aalborg Håndbolds dyrt indkøbte Islandske stjernespiller, Aron Palmarsson, snart til at bevise, at han kan leve op til hypen. 

Det er nu i aften og i de kommende kampe, han skal træde i karakter og hamre bolden i kassen. Han har været denne sæsons helt store skuffelse, og især i de internationale kampe mod stærke modstandere har han endnu ikke vist sig som den afgørende spiller, når der var allermeste brug for hans kvaliteter.

Lad os håbe for de 5000 trofaste tilskuere i Gigantium og for Aalborg Håndbold, at også Palmarsson i aften træder frem fra kulissen. Det bliver afgørende for, at klubben igen skal en tur til Køln og være med til at genvinde det danske mesterskab til klubben.

Som Stefan Madsen siger, så skal de "sætte ild i den hal". 

Forsiden lige nu

060524 FO Nordjysk Vin 3

Droppede firma og lederjob for at udleve drømmen - nu leverer par til michelin restaurant

060524 Jes Hansen fisker Hirtshals lich 15926

play Nu reagerer nordjyske fisker på nyt lovforslag

200518 boligsalg, huspriser, til salg, hussalg, boligpriser

I Nordjylland stiger huspriserne mest

retten i hjørring domstol retssag genre

Politimand jagtede vanvidsbilist og endte i mindre uheld - nu skal han for retten

play Challenger-fly sendt afsted på overvågningsmission uden radar

060524 FO Nordjysk Vin 3

Droppede firma og lederjob for at udleve drømmen - nu leverer par til michelin restaurant

060524 Jes Hansen fisker Hirtshals lich 15926

play Nu reagerer nordjyske fisker på nyt lovforslag

200518 boligsalg, huspriser, til salg, hussalg, boligpriser

I Nordjylland stiger huspriserne mest

retten i hjørring domstol retssag genre

Politimand jagtede vanvidsbilist og endte i mindre uheld - nu skal han for retten

Til forsiden

Til forsiden